OM TAKT OG TONE I VIETNAM.
Takt og tone samt skik og brug i Vietnam kunne man jo næsten skrive en hel bog om. Uskrevne regler findes i tusindvis, og en mængde af dem harmonerer ikke i særlig høj grad med hvad I i den vestlige verden anser for værende acceptabel optræden.
Der har igennem de senere år været en ophedet debat i de Vietnamesiske medier, samt i central og provinskomiteer om hvorvidt de fremmede gæsters uanstændige opførsel ikke kunne være skadelig for den almindelige moralopfattelse hernede, og det har endog været på tale at indføre skrappe sanktioner overfor gæster, der ikke lever op til de uskrevne regler for god opførsel, anstændighed og ærbarhed.
Efterhånden er man dog blevet vant til disse fremmedes mærkværdigheder i de fleste turistbyer, men det er absolut ikke en accept at tingenes tilstand, men snarere en venden det blinde øje til - business er jo nu engang business.
Påklædning.
Turister der render rundt i hullede bukser og lasede T-shirts, samtidigt med at de strør om sig med astronomiske beløb - efter vietnamesisk målestok - betragtes af de fleste med en hovedrysten, men af andre som værende en omvandrende fornærmelse, - for selv den fattigste vietnameser har mindst et sæt pænt tøj, som altid holdes rent og pænt repareret, og som bæres lige så snart at arbejdsdagen er forbi, hvis man da skal ud blandt andre mennesker. Ved mange seværdigheder i Vietnam bliver man ganske enkelt forment adgang, hvis ens påklædning ikke lever op til den gældende dress-code, og det er ikke bare ved templer og pagoder, men også ved rundvisning i gamle huse, museer m.v. Shorts, korte kjoler, blottede skuldre o.lign. anses ikke for værende passende påklædning sådanne steder.
Ligeledes vil det være en god ide at have pænt tøj på, hvis man får brug for at besøge et offentligt kontor, andet vil blive betragtet som mangel på respekt.
Anstændighed.
Ærbarhed er en meget vigtig del af vietnamesisk moralopfattelse og man ser f.eks. næsten aldrig mænd og kvinder røre hinanden i offentlighed, hvorimod man tit ser mænd eller kvinder gå arm i arm eller hånd i hånd. Ikke fordi at de er homoseksuelle, men blot som et tegn på at de er perlevenner. Selv her i Hoian, hvor vi har haft over en million besøgende om året de sidste 4-5 år, kan det stadigt samle et opløb på flere hundrede mennesker i løbet af få sekunder, hvis to turister lader følelserne løbe af med sig og giver sig til at kysse hinanden på åben gade. Når de så opdager menneskemængden der står og fniser og peger fingre, smiler de blot afvæbnende, da de ingen anelse har om at de netop har overtrådt alle regler for god opførsel.
Topløs badning bliver ikke bare betragtet som uanstændigt, men er ganske enkelt forbudt, ligesom at minibikinier absolut ikke er velsete.
"At tabe ansigt"
Som det er tilfældet i Kina, så er det også meget vigtigt blandt vietnamesere ikke at "tabe ansigt", og det er f.eks. hvad man opnår ved at begynde at være højrøstet, hvis der er noget man er utilfreds med, føler sig snydt eller lignende. Den eneste måde vietnameseren efterfølgende vil kunne genvinde "ansigt" på, er ved ikke at rokke sig en millimeter, om man så bliver ved frem til juleaftensdag. Diskussioner om uenigheder og klagemål bør føres på en høflig, stædig og diplomatisk vis, hvis man vil gøre sig håb om at nå frem til en fornuftig løsning indenfor en overskuelig tid. Og dette gælder uanset om det er skopudseren, hotelpersonalet eller politiofficeren, man er blevet uenig med ! I hjemmet.
Hvis I skulle blive inviteret til at besøge et vietnamesisk hjem, eller måske være blevet inviteret til middag, skal der kun ganske få ting til for at I også vil kunne risikere at blive inviteret en anden gang. Det er normalt at købe en lille ting - ikke blomster - men f.eks. en blok og nogle farveblyanter til børnene, eller en flaske sød likør - som alle elsker - og som overrækkes til værten eller husets ældste.
Det er god tone at smide sine sandaler, før man går ind, og man tager ikke billeder uden at spørge først.
Ved bordet vil I opleve at værterne bliver ved med at fylde på jeres tallerkner igen og igen, da det efter vietnamesisk skik er deres pligt at sørge for at I ikke går sultne derfra. Og når dette sker vil det være i orden at levne når I ikke kan mere, hvorimod det ikke er høfligt at levne, hvis man selv har øst op. Når måltidet er færdigt og teen er drukket opløses selskabet normalt ret hurtigt. Der er ikke tradition for at sidde og snakke i timevis efterfølgende.
Den vietnamesiske grønne te kan I være sikker på at blive budt på mange steder på jeres tur. Den er både sund og læskende, og det er ikke specielt pænt at afslå den, når man bliver budt.
Det er i øvrigt ikke normalt at give hånd, hverken når man kommer eller går. Her er et høfligt nik tilstrækkeligt.
Familien.
Familiestrukturen i Vietnam er meget vigtig, og yngre mennesker viser altid respekt overfor den ældre generation, og det forventes også, at udlændinge udviser særlig høflighed, når de taler med eller hilser på mennesker der er væsentlig ældre end dem selv. Respekten grunder ikke bare i, at de har opfostret og opdraget børn og børnebørn, men også i allerhøjeste grad i, at de besidder al den viden, som et langt liv har givet dem, og familiens ældste bliver således altid taget med på råd, hvis der skal træffes vigtige beslutninger.
På markedet.
Et irritationsmoment for mange rejsende i Vietnam er, at man ikke bare lige kan købe de ting, som man har brug for til lokalpris, og det er de færreste der forstår, at handlen og prutten er en del af den asiatiske kultur. De fleste går bort i vrede når de får en pris slynget i hovedet, som er 2-3 gange den reelle pris. I Vietnam betragtes det nemlig som godt købmandskab at sælge en vare så dyrt som muligt til en turist, og som dårlig købmandskab at sælge den til lokalpris. Hvis du ikke har tålmodighed til at prutte om priserne, så vil det ganske enkelt være umuligt for dig at købe noget som helst, og du kan så bruge halvdelen af din ferie på at gå rundt og være gal over at alle folk vil "snyde" dig, hvilket overhovedet ikke er tilfældet.
En god tommelfingerregel er, at hvis du langsomt begynder at gå væk fra en forretning, uden at de kalder dig tilbage, så kan du ikke presse prisen længere ned, og så er du formentlig nede på noget der kun er en smule over den lokale pris.
Provoer!!
Hvis I tilfældigvis skulle høre til blandt de få der synes at det kunne være spændende at rejse til et fremmed land for at rokke ved nogle moralbegreber, der lyder helt forkerte i Jeres ører, så vil det være en god ide at købe en billet til andet land, da I så alligevel ikke vil føle jer særligt velkomne her.