Dansk beskrivelse SilkBanner

CAMBODIA OG VIETNAM 13/3 - 14/4 2004.

€	Det er 95 % sikkert.  
*	Det vil også ske, måske ikke på det tidspunkt i programmet som skrevet.

Lørdag 13/3  Vi flyver fra København kl. 14.30  
Søndag 14/3  Vi ankommer til Bangkok kl. 06.50. Vi flyver fra Bangkok til
             Cambodia Siem Reap kl. 13.10, ankommer kl. 14.10. Taxa venter,
€            vi kører til vores hotel, får vores værelser. Der er stor mulighed
             for, at Sambath er sammen med os. De som har lyst går til
             "blind massage". "Blind massage" er massage givet af blinde personer.
             Jeg viser det lokale marked. Middag på torvet kl. ca. 20.00.
             Vi skal meget tidligt op næste dag! 
Mandag 15/3  Afgang fra hotellet kl. 5.00 til Angkor. Jeg løser turpas. Efter at
             have set solopgangen i Angkor spiser vi morgenmad i Angkor. Vi har
             vores bil til rådighed, så vi kører fra sted til sted. Vi koncentrerer
€            os om fire steder. Angkor Wat, Bayon, kongepaladset Angkor Thom,
             Ta Prahm. Det er bedre at koncentrere sig om få steder. Angkor er
             utrolig stort 20 x 20 km. Vi spiser frokost i Angkor. Jeg regner med,
             vi er ved hotellet kl. 15.00, middag kl. 20.00 i byen. Der er mulighed
             for blind massage før middag.
Tirsdag 16/3 Vi kører med taxa til Ton Le Sap søen, sejler ud på søen. På vejen
             dertil kører vi gennem meget store lotus plantager. Vi spiser frokost
             på vores hotel. Vi spiser morgenmad kl. 7.30, kører kl. 8.00. Efter
€            frokost skal vi forlade vores værelser. Vi tager en Totto taxa.
             Det er en motorcykel med en lille 2-personers vogn efter. Vi tager til
             en spændende pagode opført til minde om ofrene efter "De røde Kmerer".
             Vi kører tilbage til hotel. Vi kører til lufthavnen kl. 16.45. Vi flyver
             kl. 18.25 til Ho Chi Minh City, ankomst kl. 19.25. Vi bliver indlogeret
             på Hotel Bong Sen ca. kl. 21.00.
Onsdag 17/3  Afgang på tur kl. 7.00. Vi besøger først Cu Chi tunnellerne bygget af
             Vietcong. De første bygget under franskmændenes besættelse. Under
             amerikanerne blev de udbygget og gjort mere end dobbelt så store.
             Man mener, der er ca. 250 km tunneller. Vi skal videre for at se den
€            religiøse sekt Cao Dai. Vi skal være der kl. 12.00. På dette tidspunkt
             starter processionen, varer 1 time. Men vi skulle gerne være på plads,
             når præsterne kommer ind. Vi spiser frokost derude. Jeg glemte helt at
             fortælle, at Thu Ha tager med os. Jeg sponsorerer hende. Hun arbejdede
             på en keramik fabrik i Dong Trueu 80 km nordvest for Ha Noi. Hun skulle
             tjene penge til sine studier. Hun har læst til børnehavelærer. Nu bor 
             hun i Saigon hos sin tante. Vi besøger hendes hjem på hjemvejen. Vi får
             et værelse stillet til rådighed af hotellet Bong Sen til at tage bad,
             inden vi spiser på hotellet kl. 20.00. Vi kører fra hotellet kl. 22.00.
             Toget kører kl. 23.00 til Da Nang. Vi har 1. klasses sovevogn. Vi får
             morgenmad/frokost i toget. Ankomst Da Nang kl. ca. 13.00.
Torsdag 18/3 Da Nang. Her står Thao og venter på os. Vi kører først til marmorbjerget,
             mange trapper. Vi ser en pagode bygget af kejser Ming Mang. Vi ser hans
             mausolæum i Hue den 25/3. Hvis der er nogle meget ambitiøse, kan vi stige
€            op gennem bjerget. Der er en fantastisk udsigt. Men besværligt. Hvis nogle
             vil med, går jeg med. Vi kører nu til Hoi An, bliver indlogeret på
             Hay Yen. Vi spiser aftensmad på Dong An, en af de bedste restauranter i
             Hoi An. Ejeren Mao, ser vi mere til. Han og hans kone kommer til vores
             fest. Måske spiser Nha sammen med os. Hende ser vi også mere til.
Fredag 19/3  Vi kører fra hotellet kl. 8.00 til Village of Hope, en skole for 
             handicappede og forældreløse, næsten alle sponsorerede af udlændinge.
€            Jeg sponsorerer Chau, 10 år. Vi overværer undervisningen. Måske bliver
             vi inviteret til at spise med. Vi kører tilbage til Hoi An, besøger en
             herre-dameskrædder. Jeg kører med til stranden. Vi cykler ca. 4 km.
             Alle har fået cykler om morgenen. Kl. 20.00 starter min 30's
             fødselsdagsfest. Vi bliver ca. 35 og Moi vil underholde med guitar og
             traditionelle folkesange. De 2 dansk vietnamesere Thao og hendes mor Chung
             vil støde til os denne dag og et par dage. De vil også være der ved min
             30's fødselsdagsfest 19/4.
Lørdag 20/3  Kl. 9.00 cykler vi ud til Luu's skole, bruger hele formiddagen på cykeltur.
*            Jeg billetter til seværdigheder i Hoi Ans centrum. Middag hos Si eller
             Nha eller Li én eller Luu.
Søndag 21/3  Vi cykler kl. ca. 9.00 fra hotellet ned til en high speedbåd med plads til
             22. Vi skal til Camp Island. Det er en ø ud for Hoi An, ca. 20 km ude.
             Der er en meget venlig befolkning, som meget sjældent ser turister. De bor
*            på den nordlige del. Vi går gennem byen, hilser på dem, tager billeder.
             Det er meget spændende at komme der. Det er som at komme til et sted, hvor
             man aldrig har set turister. Man er meget velkommen. Vi har nok en 6-7
             vietnamesere med på båden. De er taget med for vores skyld. Efter at have
             gået rundt i byen et stykke tid, går vi ombord i vores båd. Sejler hen
             til en uberørt strand på sydsiden af øen. Vi føler os som Robinson Kruso.
             Vilde bananer, en strand kun for os, vi bader, spiser frokost, synger og
             har det dejligt, en stor oplevelse. Når vihar fået nok, sejler vi hjem
             til Hoi An. Middag hos Si, Luu, Nha, Le én.
Mandag 22/3  Cykeltur. Vore vietnamesiske venner tager os med på en cykeltur. Det er
             dejligt ikke at spekulere på, hvor vi er eller have ansvaret, "Morten"!!
*            Frokost på Dong An. Husk, vi har billetter til 5 seværdigheder, eller
             strand, prøve tøj, eller gøre noget helt andet. Middag hos Si, Luu,
             Li én, Nha.
Tirsdag 23/3 Bådtur med Thao. Vi besøger et træskæreri på en ø. Jeg har købt havemøbler
             der sidste år, Jeg kan fortælle om omkostningerne. Vi besøger også en
*            keramiklandsby. Efter besøg cykler vi til Hoi An, vi har cykler med på
             båden.
             Thao finder et godt sted, vi kan spise. Over middag kan vi tage på
             stranden, se på byen med seværdigheder, eller prøve tøj, men husk at
             afhente bestilt tøj. Vi tager til Hue næste morgen. Middag hos Si, Luu,
             Li én, Nha.
Onsdag 24/3  Vi tager fra Hay Yen hotel og Hoi An kl. 7.30. Vi skal til Hue. Der er
             mange for at tage afsked med os. Vi har mange venner i Hoi An. Der er
             mange, der vil sige, kunne vi bare blive 5 dage mere. Nu er gruppen
             blevet til 10 personer. Nha følger med os til Hue. Vi kører over
€            Ha Van passet efter at have passeret Da Nang, en meget smuk tur. Vi er
             i Hue kl. ca. 11.28. Vi bliver indkvarteret i 5. Le Laye, ligger lige
             ud til Duftenes flod. Jeg sørger for cykler. Kl. 13.00 cykler vi fra
             hotellet, vi cykler til en restaurant, hvor vi betjenes af døve,
             anbefalet af "Lonely Planet". Efter frokost cykler vi først til
             Kejserpaladset, det er under rekonstruktion, blev meget ødelagt under
             krigen. Derefter cykler vi til det store marked. Her bliver vi så
             længe, vi har lyst. Vi cykler hjem til hotel 5. Le Laye, når vi har
             lyst. Kl. 19.15 går vi ud at spise. Der er bestilt bord hos de døve.
Torsdag 25/3 Vi skal på bådtur på Duftenes flod kl. 7.30. Vi cykler ned til båden.
             Der er 5 minutters cykeltur. Vi sejler først til Ten Mu pagoden, en meget
             berømt pagode, derefter til Ming Mang mausolæet, derefter over floden,
             cyklerne af, vi cykler til Kai Diem mausolæet ca. 2 km. Efter besøg her
€            tilbage til båden. Cyklerne bliver på land. Vi sejler ud midt i floden,
             kaster anker og spiser frokost.
             Efter frokost sejler vi ind til land. Vi har nu 2 muligheder. Vi kan tage
             båden tilbage, eller vi kan cykle tilbage ca. 12 km. Dem som kommer først
             får nøglen til det rum, hvori vi kan bade en efter en. Kl. 16.00 har vi
             fire cykeltaxa til vores bagage. Der er 400 meter til banegården. Toget
             kører kl. 16.40 til Ha Noi.
             Vi tager afsked med Nha. Når toget kommer, siger vi hej! til Thao. Hun og
             hendes mand og datter er stået på i Da Nang. Afsked med Nha og hej til
             Thao.
             Vi har nu en lang togtur foran os til Ha Noi. Vi er i Ha Noi mellem 05.00
             og 06.00 om morgenen.
Fredag 26/3  Vi er i hovedstaden Ha Noi, vi kommer så tidligt til hotellet, det er
             muligt, vi ikke kan få alle værelser. Vi mødes kl. 12.00. Vi spiser
€            frokost på Little Ha Noi. Jeg har bestilt cykler til alle efter frokost,
             rundtur i Ha Noi. Middag ved Vestsøen. Kaffe ved Hoa Kim søen eller andet.
             Jesper Kullberg og hans kone Signe og deres 2 børn vil støde til os denne
             dag og tager iøvrigt med til Mai Chau. 
Lørdag 27/3  Vi cykler til Ho Chi Min mausolæet kl. 08.00, ser parken. Der er altid
             mange mennesker ved mausolæet. Derefter besøger vi Litteraturmuseet
*            "Det gamle Universitet". Frokost på Little Hanoi. Vi mødes kl. ? Vi skal
             i vandteateret. Kl. 19.30 går vi til en meget fin restaurant ved Hoa Kim
             søen. Kaffe på en tagrestaurant.
Søndag 28/3  Vi skal til Mai Chau. Vi kører kl. 07.00 om morgenen. Kufferterne skal i
             receptionen. Vi har pakket en lille taske eller nogle plasticposer. Vi
€            skal forlade værelserne. Vi er væk i 4 dage. Der skal huskes lommelygte,
             regnslag, sleeping bag +  personlige ting. Vi har cykler med fra Ha Noi.
             Først besøger vi en silkefabrik. Vi kører gennem Hoa Binh, byen med det
             store kraftværk. Vi skulle være fremme i byen Ban Lack ca. kl. 12.15. Her
             bliver vi indkvarteret i Hvid Thai hytterne. Der er frokost efter ind-
             kvarteringen. Vi laver nu en rundtur i de to byer, som hænger sammen.
             Middag kl. 20.00 på gårdspladsen.
Mandag 29/3  Vi cykler ud og besøger en skole, der er ca. 10 km. Vores bil tager gaver
             med. Jeg tror ikke, vi kan have det på cyklerne. Efter skolen cykler vi
€            hjem. Frokost kl.12.30. Ca. kl. 14.00 cykler vi rundt mellem rismarker,
             ser mange små landsbyer. Middag kl. ca. 20.00.
Tirsdag 30/3 Vi besøger en børnehave i Ban Lack kl. 08.00. Vi har lidt gaver med. Vi
             kører nu ca. 14 km vestpå på cykler til en lille landsby. Her lejer vi
             både, sejler ca. 1 time, kører så igen tilbage til vore Hvid Thai værter.
€            Vi spiser frokost ca. kl. 13.00 Der er en mulighed mere. Vi har en bil,
             som kan køre os ud til landsbyen, hvor vi går ombord i bådene. Kl. 15.00
             tager vi den sidste cykeltur i Mai Chau, rundt i rismarkerne og lands-
             byerne. De fleste landsbyer er Hvid Thai, der kan også være Dzau. Middag
             kl. 19.30. Efter middagen vil landsbyens damer danse for os. Der er også
             musik til. Vi må komme med et nummer. Jeg har et forslag.
Onsdag 31/3  Vi tager fra Ban Lack, Mai Chau kl. 8.00 om morgenen til Ha Noi. Når vi
             kører gennem Hoa Binh besøger vi kraftværket. Det er den Sorte Flod, der
€            er dæmmet op. Vi går ikke ind i kraftværket. Frokost i Hoa Binh. Vi er i
             Ha Noi ca. kl. 15.00. Middag i byen.
Torsdag 1/4  Vi cykler Vestsøen rundt. Det er den store sø. Besøger en kendt pagode.
             Thang inviterer os sikkert på en større frokost. Vi tager en taxa ud til
*            hans hjem. Om aftenen kører vi i taxa til en slangerestaurant. Vi har
             vores guide Khao med. Inden vi kører, har vi taget afsked med Thao, som
             skal med toget hjem til Hoi An. Jesper Kullberg og familie tager sammen
             med Thao til Hoi An i tog. Det er spændende at spise slanger og drikke
             slangesnaps. Husk næste morgen tidlig op!!!
Fredag 2/4   Kører fra hotellet kl. 05.00 om morgenen, samme procedure som til Mai Chau.
             Kufferterne ned i receptionen. En lille taske til 5 dage eller plastic-
€            poser. Regnslag, en trøje, lygte og personlige ting. Hotellet har sat lidt
             mad frem til os, resten må vi tage undervejs. Vi skal til Sa Pa - Bac Ha.
             Der er 10 timers kørsel, 400 km, så det er en lang tur, men en smuk tur.
             Sa Pa ligger tæt på den kinesiske grænse. Vi kommer til at køre ca. 10 km
             langs den kinesiske grænse. Vi laver et fotostop. Vi kører gennem byen Loa
             Cai, der også er provinsens navn, nu går det opad til Sa Pa. Vi er fremme
             ca. kl. 16.30. Der er mange etniske minoriteter, specielt Rød Dzau og Sort
             Mung.
             Sa Pa har i 2003 haft 100 års jubilæum. En ung student Tue, som går på
             universitetet i Ha Noi, har forklaret, at Sa Pa er et af Vietnams mest
             specielle steder. Tue tager med til Sa Pa, selv om det er hendes
             fødselsdag  2/4. Der er romantik i luften for unge mennesker, især lørdag
             aften.
             Vi er der lørdag aften. På pladsen foran kirken siger man, her er "loving 	
             market". Tue siger også, i Sa Pa har vi fire årstider på en dag: morgen/
             formiddag = forår, middag = sommer, sen eftermiddag = efterår,
             nat = vinter. Nu skal man ikke tænke på vores temperaturer. Lad mig
             tage et gæt. Morgen ca. 16º, middag ca. 23º, sen eftermiddag
             ca. 19º, nat efter kl. 24.00 ca. 13-16º. Middag i byen på Mimose
             restaurant.
Lørdag 3/4   Vi kører fra hotellet kl. 8.30, vi skal besøge en Rød Dzau landsby, kørsel
             20 minutter. Frokost i byen. Efter frokost besøger vi en Sort Mung landsby.
€            Vi går ned gennem en slugt. Efter besøg i nogle huse ender vi ved et
             vandfald. Herfra er der en brat opstigning på trapper. Vi tager det stille
             og roligt. Vi går på tværs og en lille nedstigning. Vi kommer frem til et
             lille udsalgssted, øl, sodavand. Nu er der en kraftig opstigning, 4 km!!!
             Rolig, jeg har bestilt 8 motorcykler, som kører op op til Sa Pa. Middag i
             byen. Efter middagen vandrer vi hver især rundt i byen. Næste morgen kører
             vi til Bac Ha.
Søndag 4/4   Det er meget vigtigt, at vi kommer tidligt afsted. Vi skal nå Bac Ha i god
             tid.  Her er det nordlige Vietnams største marked. Starter kl. 06.00 og
             slutter kl.13-14.00. Hav nok af film med. Det er igen etniske minoriteter,
             der er flest af. De to største grupper, H. Mong - Flower Mong, der er ikke
€            meget forskel, Bac Ha Dzau og en mindre gruppe Tay, ikke sort Thai eller
             hvid Thai, men Tay.
             Frokost på restaurant. Kl. 13.30 laver vi en lille bjergvandring. Vi
             besøger først en spillemand H. Mong, derefter et jernstøberi. Her smelter
             man jern, som man gjorde for 1000 år siden og støber det til landbrugs-
             redskaber. Hvis der ikke skulle være gang i essen søndag, besøger vi det
             mandag. Middag i byen.
Mandag 5/4   Alle turister tager tilbage til Ha Noi. Vi er de eneste. Vi starter kl. 
             7.30. Vi skal besøge 2 børnehaver og 2 skoler, derefter se en forfalden
€            H. Mong kongebolig. Frokost i byen. Efter frokost tager vi en lille
             vandretur på den anden side af byen. Vi skal besøge en Tay familie.
             Middag i byen.
Tirsdag 6/4  Vi kører fra Bac Ha kl. 07.00. Der er lang kørsel til Ha Noi. Vi er i
             Ha Noi kl. 17.00. Middag i Ha Noi.
Onsdag 7/4   Cykeltur i Ha Noi om formiddagen, frokost, indkøbsdag, middag i byen.
*
Torsdag 8/4  Vi kører fra hotellet kl. 07.00. Samme måde som de to foregående gange,
             kuffert i receptionen.
             Vi skal til Ha Long Bay og Cat Ba. Familien Thang plejer at være med.
             Første stop bliver en tekstilfabrik, som er lavet for handicappede børn.
€            Anden generation som har været udsat for USA's orangebombning. Derefter
             videre til Halong Bay. Vi spiser frokost i Halong Bay, derefter går vi
             ombord på vores båd til 40 personer, så der er plads nok. Der er kun os
             med. Vi laver stop ved 2 grotter, meget store. Der bliver også lavet et
             lille badestop. Cat Ba.
             Indkvartering ca. kl. 16.00. Hvis der er interesse for det, arrangerer jeg
             en lille havnerundfart i små både, ca. 4 i hver, varighed 1 time. Vi
             spiser i byen.
Fredag 9/4   Kl. 8.00 laver vi en lille trekkingtur. Vi vandrer ca. 3-4 timer, sejler
*            ud til en strand, bader og nyder det. Middag i byen.
Lørdag 10/4  Vi forlader hotellet kl. 08.00, vi skal tilbage til Ha Noi. Vi sejler nu
             fra Cat Ba mod Halong Bay, der bliver 1 badestop undervejs. Frokost i
€            Halong Bay. Vi kører nu mod Ha Noi, et stop ved en keramikfabrik. Her
             arbejder Thu Ha's mor og søster. Der kan købes keramik. Vi er i Ha Noi
             kl. 16.00. Middag i byen.
Søndag 11/4  Vi skal i dag på en 1-dags tur til Phu Cu. Vi skal besøge en spændende
             familie. 
€            Far ingeniør Khue alder 52 år, mor Hang alder 48 år skoleleder gymnasium, 
             speciale biologi og kemi, den ældste datter er journalist 26 år Thue,
             mellemste datter 24 år Huy, landsbyskolelærer, den yngste Hien 19 år
             går på universitetet i Ha Noi. Vi kører fra hotellet kl. 07.00 om
             morgenen. Der er 80 km til Phu Cu, kørsel 2 timer. Vi laver rundtur i byen
             med Khue som guide, naboer og familien laver en stor frokost til os. Efter
             frokost kører  vi tilbage til Ha Noi. Middag i byen.
Mandag 12/4  Denne dag står åben til meget forskelligt. Det, vi ikke har nået, bliver
*            nået denne dag. Det kan også være, I vil ud på egen hånd, indkøbsdag. Jeg
             vil altid have et forslag. Afskedsmiddag i byen.
Tirsdag 13/4 Den sidste dag. Det bliver det samme som mandag. Vi kører fra hotellet kl.       
€            18.00, flyver kl. 20.45, er i Bangkok kl. 22.45, flyver fra Bangkok kl.
             01.20.
Onsdag 14/4  Vi flyver til København kl. 01.20 og er i København kl. 07.45.
€