|
Hanoi |
26.03.2004 Vi ankom til Hanoi 05.45. Thao skaffede taxa. Vi kunne ikke få værelserne med det samme. Først kl. 12.00 var de ledige. Så vi startede cykelrundturen kl. 08.00. Vi kørte rundt i 3 1/2 time. Det er altid spændende, når trafikken er intens, som den er her i Hanoi. Vi cyklede over jernbanebroen. Det var den USA bombede mange gange. Hver gang blev den bygget op igen. Det er første gang Thao, Phi og MiMi er i Hanoi, så det er mig, der må vise rundt. Cyklerne er ikke for gode. Det er samme problem hvert år. Vi spiste frokost på Little Hanoi sammen med Jesper, Signe, Alma og William. De var netop lige ankommen med fly fra Danmark. Hele eftermiddagen slappede folk af undtagen mig. Inden aftensmad var vi i vandteater. Det skal man opleve, når man er i Vietnam. |
Vi spiste aftensmad ved vestsøen. Der er nogle specielle fiskerestauranter. De er svære at finde, og der kommer kun vietnamesere og jeg. Thao valgte menuen, som var meget lækker. Først to store fisk, som blev dissekeret med pinde og pakket ind som forårsruller. Derefter en slags fiskefondue. Vi sluttede med kaffe ved Hoa Kim søen. |
27.03.2004 Vi skal idag besøge Ho Chi Minh mausoleum. Man må ikke have tasker, fotografiapparater eller video med, når man går gennem mausoleet. |
Det mest spændende i Hanoi er parken omkring mausoleet, Ho Chi Minh's embedsbolig, den et benede pagode, Ho Ch Minh's mausoleum. Nu kommer der folk fra hele Vietnam , for at se Ho Chi Minh, så der er nok at kigge på. Der er altid mange studenter, så der er også folk at tale med. I et af husene spilles der traditionel vietnamesisk musik. Gruppen kom desværre væk fra hinanden, mødtes først ved cyklerne. Der er ikke langt fra det gamle universitet også kaldet litteraturmuseet. Det blev en kort cykeltur dertil. Der er altid en fredfyldt stemning. Vi gik langsomt gennem museet og sluttede ved en gruppe musikere fra musikkoncervatoriet. De spillede for os. Frokost på Little Hanoi. Om eftermiddagen gik folk ud på egen hånd. Der var bestilt bord på en fin restaurant. Vi var 16, udover Thao, Phi og Mi Mi, kom Trang, Hung, Kien og Thue, som nu er blevet 3 år. Tue fra universitetet kom også. Hun skulle have været med til Sa Pa, men måtte melde afbud, da hun læser til eksamen. Vi fik en flot middag med 9 retter. Udsigt over Hoa Kim søen. Aftenen sluttede ved en lille restaurant i bunden af søen. I morgen skal vi til Mai Chau. |