Søndag 18/3
Togturen gik fint. Alle hyggede sig. Selv om vi først gik til ro ved 01.00 tiden, var der mange oppe kl. 06.00. Vi ankom til Da Nang kl. 13.50. Tien, Phuc og My fra receptionen tog imod os. Det var en hjertelig velkomst. Vi kørte i en bil og bagagen blev kørt direkte til hotellet. Vi skulle se Marmorbjerget med pagoden. Det ligger på vej til Hoi An. De flotte pagoder er bygget af kejser Ming Mang. Hans mausoleum ser vi i Hue den 24/3. Der er mange trapper på marmorbjerget, men alle kan gå den tur. Hvis man vil helt op på toppen af bjerget, er der en svær passage op gennem bjerget. Det sværeste er 10 meter, som er vanskelig både på op og nedturen. 2 friske piger tog turen Ulla og Lotte.
Vi kørte nu til hotellet Hoi Yen. Alle fik værelser straks. Derefter var der gang i handlen hos Boui. Der var en, der ikke kunne vente på at røre ved det kinisiske hav. Hun fik straks en cykel og cyklede de 4 km til havet. Jeg tror at det var Ulla. Jeg kørte rundt til til alle, som skulle med til festen imorgen. kl. 20.00 skulle vi mødes for at gå til restauranten, hvor vi skulle spise. Igen fik vi dejlig mad.
Mandag 19/3
Dagen hvor vi skal have party. Vi bliver 32. Men først skal vi til Da Nang for at besøge Village of Hope. Luu som er mor til Chau tog med. Samt Anh som er Sys søn. Village of Hope er en skole for hørehæmmede, hvor Chau går takket være sponsorstøtte. Det var et inspirende besøg, hvor der bliver gjort meget for at aktivere børnene. Alle er glade for at gå der. Det er kun starten, der kan være svær.
Vi var tilbage i Hoi An kl. 12.00. alle havde forskellige gøremål. Men vi var enige om at mødes på stranden. Jeg tog tidligt tilbage, da vi jo skulle have fest samme aften. Vi sang nogle sange og vietnamerserne sang. Men igen en festlig aften.
Tirsdag 20/3
Vi havde fået Sy og Tuyen til at hjælpe os med en spændende cykeltur på de små øer, men det regnde hele natten. Det så ud til at klare op kl. 06.00. Men kl. 0700 begyndte det igen. Vi slulle være kørt kl. 09.00, men det regnede fortsat. Det var ærgeligt, men sådan kan vejret være her. Hvis det er godt vejr torsdag tager vi cykelturen den dag. I morgen er det onsdag og her har vi bestilt en båd til Champ Island. Men men vejret kan drille. Alle havde en fridag torsdag, men det blev så idag. Det blev til en bytur, som også kan være interessant. Jeg så bl.a. Hoa Ans varetegn.
Jeg besøgte venner, som jeg ikke har besøgt 2 år på grund af manglende tid. Jeg kunne så passende besøge dem idag. Jeg havde lovet Thao at spise frokost med hende kl, 13.00. Det må jeg holde, men det var svært. De ville have at jeg skulle spise, men jeg forslog bare en øl. Da de så kom med øllen, var der lidt mad med, selv om jeg havde afstået fra det.
Næste sted samme proces. Jeg kan ikke spise noget, men dog klare en kop te eller en øl. Men manden havde en færdig kylling med hjem, så er det ikke let. Vietnameserne vil gøre det så godt, at det kan blive et problem. Her til aften var det ved at gå galt. Vores tøjdame havde spurgt mig om vi ville spise hos hende. Jeg havde sagt, at i aften skal vi spise hos Luu, men jeg sagde også, at hun kunne spørge gruppen, om vi ville spise en anden dag. Det havde hun overhørt, så da gruppen besøgte hende fortalte hun, at vi skulle spise hos hende. Lyder det svært? Det gør det for mig. Vi skulle bo i Hoi An 14 dage for at dække alle behov. Jeg har købt blomster til Luu og Hung. Vi skal besøge dem i deres nye hus. Jeg har betalt 1/5 del. De er meget glade for huset. Luu har taget ekstra timer, som forgår fra hjemmet. Luu er skolelærer. Hun er hårdt spændt for, Det blev en dejlig aften og vi fik overrakt computeren og fik god mad. På cykelturen hjem gjorde vi holdt ved en restaurant ved havnen. Nu håber vi på bedre vejr i morgen.
Onsdag 21/3
Champ Island. Vi var spændt lige til det sidste, om vi kom afsted. Der var regn og blæst. Så da bilen kom for at hente os, var vi ikke klar. Vi måtte tage en taxa ud til båden. Vi var spændt på om vejret holdt, men vejret blev bedre og bedre.
Vi havde Anh og Thung med. Hendes far, mor og 2 søstre bor på Champ Island.
På vej til Champ Island var der store bølger. Det var hårdt for Thung. Vi havde en lille byvandring, som sluttede ved Thungs far og mors hus. Her fik vi blæksprutter og en god kop kaffe. Vi gik nu tilbage til båden for at sejle ud til vores Robinson Kruse strand, hvor der var vilde bananer og kokusnødder. Vi tog hurtigt badetøj på og gik i vandet. Vandet var ikke så varmt kun 21 grader. Det var dejligt. Vi badede lige til, at vi skulle have frokost. Den indtog vi på stranden i en lille åben bambushytte. Efter frokost var tid til at hvile ud på stranden. Kl. 15.00 sejlede vi tilbage til Hoi An. Mange skulle over til Boui "skrædderen" og andre til sølvsmeden Thao. Jeg kørte hen til markedet for at købe blomster til familien Sy og My.
Jeg havde en gave med fra Cambodia. Det er altid spændende at besøge familen Sy. Først fik vi et dejligt måltid med masser af 333 øl. Efter middag gik vi op på 1. sal hvor de havde en stue. Nu kom der aktivitet. Anh spillede sammen med sin broder. Anh går på musikkonservatoriet. Han har oplært sin broder til at kunne spille. Mao sang mange sange. Vi sang et par danske sange. En aften med stor aktivitet. Vi sluttede i haven hos Hoi Yen hotel med gin og tonic.
Torsdag 22/3
I dag skal vi på cykeltur på de små øer. Sy, Anh og Mao vil cykle med os. Det kan være svært at finde rundt, hvis vi ikke har lokale med. Mao var desværre syg. Anh skulle tilbage til Musikkonservatoriet, men vi ser ham igen på fredag. Tien og Phuc fra hotellet ville ger med. Tien er en meget seriøs pige som udover at arbejde i receptionen også tager sig af regnskabet. Hun er min bedste kontakt på hotellet. Phuc er en sjov og skæg pige som altid har et lunt glimt i øjnene og meget impulsiv. De havde fået penge af hotellet til at dække, hvad vi ville have af mad og drikke, samt 2 gange bådsejlads. Det er et par friske piger. Sy førte an på cykelturen i Hoi An. Vi startede kl. 09.00 og sluttede kl. 12.15.På disse øer kommer der stort set ikke turister. Det er meget intereessant at cykle mellem rismarkerne og besøge et teglværk. Det område som vi kører igennem er det fattigste i Hoi An området.
Efter cykelturen fandt Tien og Phuc en spændende restaurant. Der var stor trævlhed for hele gruppe. Sidste prøvning og køb af mere sølv. Ulla og Jan kunne flytte deres kufferter over til Boui(sydamen). De var mere derovre end på hotellet. Jens og Anna Marie havde fundet et godt sted, hvor vi skulle spise. Det blev europæisk mad. Det måtte vi lide under. Som et af de få steder kune de lave europæisk mad. Vi fik en spansk rødvin til maden. Restauranten lå tæt på hotellet, så vi gik til restauranten. Vi sluttede i haven på vores hotel med gin og tonic. I morgen taxa til Hue med stop i Da Nang hos Tuyen 150%.
