 |
Torsdag 14 april
Vi kørte allerede kl. 7.00 med bil mod Marmorbjerget. Henning og Erik gik op af en hel masse trapper og så en del pagoder på vejen op. Vi kunne se at der var ved at blive tableret en elevator, men den var ikke helt færdigt. Den misklæder nu Marmorbjerget, men til gengæld vil elevatoren kunne bring en masse gangbesværerede op.
Marmorbjerget DaNang
Marmorbjerget DaNang
Ny elevator Marmorbjerget
Vi besluttede os for ikke at tage det sidste lille stykke gennem bjerget, idet vi begge havde travet gennem bjerget i 1998(Erik) og 2001-2004(Henning). Neden for Marmorbjerget var der en masse forretninger med marmor. Bilen kørte nu videre og vi nåede Havan, hvor der ikke var så mange sælgere som tidligere. Der var noget skyet , men udsigten skulle være helt fantastisk. Bilen kørte til River Side hotel i Hue. et flot hotel med udsigt over floden. Frokost blev indtaget på De Døves Restaurant, hvor værten under holdt med at lukke 3 øl op på eengang. Vi cyklede til Citadellet med Kongepaladset og så det grundigt. I en af Pagoderne blev Khoa, Mau og lille Minh Chau fotograferet i mandarintøj. I afen kl. 20. skal vi til festmiddag. Vi er nu Khoa, Man, Minh Chau, Henning og Erik.
Kejserpaladset i Hue
Erik i kongepaladset
Khoa, Man og Minh Chau
Billeder fra Royal Palace og Citadellet
Fredag 15 april
Der skal ske meget, hvorfor vi starter tidligt. Kl. 6.30 spiste vi morgenmad. Vi cyklede fra hotellet kl. 7.00. Vi var ude at sejle på "Duftenes flod". Henning har brugt det samme skib 15 gange tidligere. Vi havde cyklerne med ombord. Alle tog en plasticstol og nød udsigten og aktiviteten på floden. Der kom en dame ombord, som solgte silketøj og andre ting. Silketøjet er meget populært og billigt. Det er et af de gode indkøbssteder. Det første sted stoppede vi ved var Thien Mu Pagoden, et fredfyldt sted.
Thien Mu pagoden
Mere om Thien Mu pagoden
Hvis vi havde tid kunne vi sidde her og filosofere. Det er også et historisk sted. Der var en munk, som kørte til Saigon herfra og kørte op foran præsidentpaladset og gik ud på pladsen og hældte benzin over sig og tændte ild til sig. Den internationale presse tog billeder af det og de gik verden rundt. Det var i 1963. Krigen fik et vendepunkt. Det blev præsident Diems fald.
Den brændende munk i Saigon
Folkeopinionen vendte sig mod krigen både i USA og i Europa. På det tidspunkt var der ca. 750000 allierede soldater i Vietnam. Nu ånder alt fred og idyl. Næste stop er Minh Mang mausoleum. Det er et meget fint mauolæum i en flot park, som mange tager til på udflugt. Kejser Minh Mang var en af de sidste magtfulde kejsere, selv om han levede mens franskmændene havde besat landet.
Ved Minh Mang mausoleum
Mere om Minh Mang
Det siges at han havde over 100 børn og utrolig mange koner. Vi sejlede over floden og tog cyklerne frem og cyklede 3 km op til Khai Dinh mausoleum. Det er et helt andet mausoleum. Minh Mang levede i 1800 tallet Og Khai Dinh i 1900 tallet. Khai Dinhs søn blev den sidste kejser og han døde i Frankrig i 1950'erne. Dette mausoleum er bygget på en høj med stor udsigt. Det er en stor stenkolos. Her er utrolig mange trapper. Når man kommer helt op venter der een et flot syn. Der er mange mosaikker og en flot bronzestatue af Khai Dinh.
Khai Dinhs mausoleum
Ved Khai Dinhs mausoleum
Mere om Khai Dihn
Hue med Google Earth. evt højre klik
Tilbage til båden. Cyklerne blev på land. Vi går ombord og får en flot frokost. Nu på cykel tilbage til Hue. Det blev en hård cykeltur, idet det er dårlige cykler. Erik havde uheld med kæden, der sprang af. Han blev tilbudt hjælp mod betaling forståes. Så problemet blev løst. Vi skal alle have bad inden turen går til Hanoi med tog. Henning og Erik cyklede og Khoa kørte på motorcykel. Alle nåede at få bad. Det er bare rigtigt varmt idag. Henning gav en børnetrøje til en vietnamesermor, som ikke kunne sige hvilket land Hennings flag kom fra, selv om hun var ansat i en dansk virksomhed i Vietnam. Hun var selv lidt flov. Men nu sidder vi(Henning, Erik, Khoa, Man og Minh Chau) i toget og har aircondition. Denne gang er vores kufferter tykkere end de plejer, så de kan ikke gå ind under sengene. Det er ikke sengene, der er blevet lavere. Det kan vi ikke bebrejde de vietnameske jernbaner. Nu må vi slappe af indtil vi er i Hanoi. Khoa legede engelske ord ind i Minh Chau (4,5 år), mens vi sad i kupeen, så Minh chau kan en lang række gloser på engelsk. Vi havde det fornøjeligt. Khoa, Henning og Erik fik rom og cola inden sengetid.
Erik på cyklen efter at kæden var sat igen
Et barn får en trøje i ventesal
Man og Minh Chau i togkupeen
Khoa i togkupeen