Cambodia
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHue Hanoi Tam Coc Mai Chau Sa Pa/Bac Ha Hanoi 2 CatBaAfslutning
Cambodia


English version




Tirsdag d. 11. marts
Rejsedeltagere: Henning Hjorth med Anette og Erik, Gunver og Tom, Birgit og Grethe. Lang rejse fra Fredericia til Phnom Penh i Cambodia. Fin flyvetur og ved ankomsten afhentning af vores nye veninde Ratha, som Henning kender fra tidligere besøg. Efter indkvartering på hotellet tog hun os med på en spændende rundtur i hovedstaden. Først det berømte og berygtede Tocul Sleng fængsel, derefter et stort marked – det russiske marked, og en berømt pagode. Så var vi trætte, skulle have lidt frokost og derefter fik vi alle massage på en klinik, hvor alle massørerne er blinde. Rigtig god massage, var det! Sidst på eftermiddagen var vi henne om hjørnet fra vores hotel, hvor det elegante og pompøse kongepalads skulle besøges – flotte bygninger og flotte parkanlæg mødte os. Ratha havde sørget for at bestille middag på en restaurant, og den faldt ud til alles tilfredshed, selv om den var fremmedartet. Derefter var det en flok trætte danskere, der gik til ro med aircondition på fuldt blus, da det er meget varmt her.

Ratha
Ratha


Tocul sleng fængsel
Toul sleng fængslet
Toul Sleng fængslet
Toul Sleng
Toul Sleng fængslet
Berømt billedkunstner
Berømt billedkunstner


Kongepaladset

Hele gruppen med Ratha og datter

Wat Nom


Ratha og datter
Onsdag d. 12. marts
En god nats søvn efter den lange rejse og alle gårsdagens oplevelser gjorde godt, og efter dejlig morgenmad var vi klar til at tage på tur ud af Phnom Penh. Ratha og hendes nevø var med os som guider, og vi kørte af sted i en minibus ud af byen. Trafikken er ret tæt med rigtig mange motorcykler og scootere og også ganske mange biler – ofte store, ret nye biler, og de er fantastiske til at flette, og har ikke mange lysreguleringer. Faktisk er der kun kødannelser der, hvor der er trafiklys! Dagens første besøg var på en skole, hvor fattige og hjemløse børn går i skole. Henning havde forsynet Ratha med et pengebeløb, som hun havde købt skoletasker for til alle børnene. Vi blev beværtet med forskellige fremmedartede lækkerier og vand, og vi fik vand, inden vi kom ind i en klasse, hvor vi kiggede lidt på deres bøger og kunne se, hvor flot de kunne skrive. De kunne også – My name is …., I am ….. years old, men så var det også slut for de fleste, men de ældste var også kun 10-12 år gamle. Dagen bød derefter på besøg på flere pagoder. Den første var meget flot og rig med de utroligste genstande i træ, så det var rene udstillinger, og Ratha fortalte, at den havde ord for at være den flotteste pagode i hele Cambodia. Ved den anden pagode var der utrolig mange overdækkede spisesteder, som blev benyttet i weekenden, men der var også mulighed for at komme til at spise for os. Egentlig skulle vi have siddet på et gulv, som var hævet højt op over jorden, men vi sad i stedet på kanten af


Grethe og elev på skole

Flot pagode uden for Phnom Penh

Flot pagode uden for Phnom Penh


Torsdag d. 13. marts
Fra Phnom Penh til Siem Riep. Tidligt op og af sted i ”Tuk tukker ” til en busstation et godt stykke fra vores hotel. Birgit og jeg kom bagud og da vi kom frem ville chaufføren have penge, men Henning havde betalt på forhånd, så det var vi ikke meget for. Vi gav ham, hvad vi havde i cambodianske penge, men han var ikke tilfreds, og Henning blev tilkaldt og måtte tale med store bogstaver, inden sagen blev klaret – det betød endnu et par dollar til chaufføren. Det blev en meget langtur i bussen, selv om der ”kun” er 400 km. Vejen er nemlig ved at blive udvidet, så der var vejarbejde en meget stor del af vejen. Det var kun et enkelt stop undervejs på turen, og varmt var der på trods af aircondition. Vi kunne dog alligevel nyde turen, som førte os gennem et landskab, der var fladt, men med flere større byer undervejs, og langs med vejen er der huse og boder næsten hele vejen. Køer, der var meget magre, gik og søgte af det tørre græs. Man så tydeligt, at vi er i den tørre årstid, men blomstrende buske, og flotte lotus pryder vejkanten. Vi nåede trætte frem til hotellet, hvor vi på grund af nogle problemer blev fordelt på to hoteller over for hinanden. Meget hurtigt var det derefter tid til at tage ud og opleve solnedgangen ved Ankor Wat, hvor mange, mange mennesker hver aften samles for at se solen gå ned. Vi var heldige at se en stor flot sol gå ned mod horisonten, men et stykke tid inden, den nåede horisonten, forsvandt den i disen, og alle begyndte vandringen tilbage fra bjerget, og tilbage mod byen gik det igen i tuk tukkerne, hvor den friske luft var velkommen hos en flok svedige danskere. Nogle historiske ting: Her i Angkor levede over 1 million mennesker for 1000 år siden; til sammenligning levede der i Paris 20.000; størrelse som Kejserpaladset Bejing. Der er gået lige så mange sten til som Cheops pyramiden. Arealet er 25 % større end New York.
Solopgang over Angkor War
Solopgang over Angkor Wat

Solopgang
Ved Angkor Wat
Ved Angkor Wat
Mere om Angkor Wat

Angkor Wat
Angkor Wat

Angkor Wat
Angkor Wat
Meget stejle  trapper
Meget stejle trapper

Hele gruppen


Tuk Tuk

Fredag d. 14. marts
Da kl. var 4.45, ringede vækkeuret, og kl. 5.15 stod vi klar ved 4 tuk tukker, fandt vores pladser to og to og begav os mod Ankor Wat i bælgragende mørke tillige med mange andre turister for at opleve solopgangen over det berømte tempel. Vi fik sat os til rette på en halvmur med udsigt til templet, mens det endnu var mørkt, og da det begyndte at lysne, ventede vi alle på solens stråler, men desværre kom vi til at vente lidt længe, for solen var boget over toppen af Angkor Wat, inden vi fik den at se, da det var lidt diset. Derefter gik vi hen for at få morgenmad, og så kunne turen rundt i det store område begynde. Vi besøgte 4 af de kendte steder – Angkor Thom, Bajon Templet Vi kører til Bajon Templet med de mange ansigter, Ta Prom Templet med de store træer, og så var der frokost. Templerne ligger i et stort område, og vores tuk tukker holdt klar til at bringe os videre, Vi fik frisk iafkølet vand, når vi satte os op i tuk tukken og nød vinden i ansigtet, når vi kørte af sted, for det var meget, meget varmt. Efter frokost sluttede vi af med at besøge det berømteste af templerne, nemlig Angkor Wat. For at komme op til templet, skal man gå en ganske lang strækning med solen bagende ned på sig, og det er noget , man helst overstår så hurtigt som muligt, men templet er flot med fantastiske billedfriser på alle vægge, hvilket man også ser på de andre templer. De har været befolket af skiftevis hinduer og buddhister, som hver gang de har overtaget magten fra hinanden, har haft travlt med at slette sporene efter den anden religion. Efter besøget var Anette og Erik på et væveri, som var meget interessant, mens Birgit og Grethe besøgte et diamantcenter, som skuffede noget. I aften var vi så samlet på ”Hennings hotel,” hvor der var inviteret cambodianske gæster – en ung pige, Sopal, og hendes mand, og vores guide Chhiev med kone og børn. Vi fik dejlig mad, og kl. 22 sluttede festen efter en lang, god og meget varm dag.


Ta Prom

Henning, Gunver og Tom

Indgangsport til kongebyen Angkor Thom

Sopal

Sopal og husbond
Chhiev og kone
Chhiev og hans kone

Lørdag d. 15. marts
Dagen startede i Cambodia., men slutter i Vietnam, hvor vi nu er indlogeret en nat på et hotel i Saigon. Vi fik lov til en lidt sen start på dagen og mødtes kl. 9.30 til dagens udflugt. Dagens første punkt var ved templet Killing Fields, som er bygget for at mindes ofrene under Pol Pot styret. Chhiev, vores guide i går, fortalte for øvrigt, hvordan han blev reddet fra at blive en del af de Røde Khmeer. Som stor dreng var han og de andre drenge vilde med at lege soldater og skyde, men forældrene sendte ham til en pagode, hvor han skulle gå i skole, og han endte med at tilbringe 8 år der, de sidste som munk, indtil han var omkring 20 år. Sopal, som vi mødte i aftes og har haft som guide i dag, fortalte, hvordan hendes forældre af khmeerne var blevet tvunget til at gifte sig sammen med en flok på 200 personer. Det kan så nævnes, at de for ikke så længe siden er blevet skilt. Efter tempelbesøget besøgte vi Chhiev hjem og så hans krokodiller, og bagefter havde vi et lidt længere ophold hos Sopal mor, hvor hun også bor sammen med sin mor og flere søstre med familie. Vi fik lidt at drikke og spiste meget lækker mango! Sidste programpunkt var en tur langt uden for byen, hvorfra vi sejlede langt ud af floden til vi kom til den store sø, hvor der er et større samfund af fiskere, som bor i en flydende landsby. Vi var i land ved en ”forretning,” hvor vi bl. a. så meget flotte krokodilletasker. Hele dagen er vi blevet fragtet rundt i Siem Riep i tuk tukker, og den sidste tur til lufthavnen var også med tuk tuk. Vi skulle flyve kl. 18.30, kom hurtigt om bord, og allerede kl. 18 kom vi af sted. Fin – men kort – flyvning til Saigon, hvor vi var lidt før kl. 19. Bagagen kom rekordhurtigt, vi fik vekslet penge, og uden for stod to af Hennings gode venner – et par søstre – og modtog os. Jeg blev også hjertelig modtaget af den ene søster, som jeg kender fra tidligere besøg. Vi kørte til hotellet, og efter en kort indkvartering gik vi hen på en restaurant og fik lidt at spise. Nu er vi trætte, og vi skal meget tidligt op i morgen, hvor vi skal på tur ud af byen.
I chhievs hjem og hans husdyr krokodiller
I Chhievs hjem og hans husdyr krokodiller

Forretning med kokodille skind

Sejltur ud på floden

Ton le Sap floden