Fredag 22/9
Vi kom afsted præcis kl. 5.00 og havde en fin tur. Det var en lang, men smuk tur til Sa Pa. Vi var fremme kl. 17.00, så med pauser blev turen ialt på 12 timer. Jeg nåede at lave en aftale med James. Han arbejder iøjeblikket i Sa Pa. James tog med på markedet, hvor jeg traf Luyen og datteren Phung Dang. Hun er nu 15 år. Vi spiser frokost hos dem i morgen. På vej hjem fra markedet traf jeg også Lan. Hendes hjem skal vi se i morgen. Vi spiste til aften på restauramt Mimose.
Lørdag 23/9
Her til morgen ser det ud til at blive godt vejr. Kl. 6.00 er solen ved at bryde igennem, og det er lidt koldt. Kl. 9.00 vil det blive meget varmere. Jeg har besøgt en kostskole for etniske minoriteter. Det var på den skole, at jeg traf Lan i 2000. Nu er hun 18 år.
Hun vil gerne læse videre, og jeg mener, at hun har fået lov af sine forældre. Hvis hun læser videre, skal hun giftes, og det vil hun meget nødigt. Første tur i dag er til en Rød Dzau landsby, og den ligger ca. 10 km fra Sa Pa. Da vi ankom til landsbyen, var der en hel velkomst komite, som var klar til at hjælpe os og sælge ting til os. Der blev taget mange gode billeder. Rød Dzau fulgte os fra vi kom, til vi kørte igen.
Vi vandrede igennem landsbyen og var inde privat for at se et hus. Forenden af landsbyen gik vi en anden vej tilbage. Det var en spændende tur over rismarker. Nogle steder måtte vi springe fra sten til sten. Et andet sted var der lagt en bjælke over en bæk. Alle kom tørskoet igennem med hjælp fra Rød Dzauerne, som fulgte os. Vi købte mange ting af dem. På det sted, hvor vores bil holdt, mødte vi Lan og hendes veninde. Veninden, som er Rød Dzau, var tilbage i landsbyen for at hente sit tøj. De kørte med tilbage til Sa Pa.
Vi støder på dem igen senere i dag. Vi skal spise frokost på markedet hos Luyen og hendes datter Phung Dang. Der var meget tøj med fra Danmark. Luyen havde lavet en udmærket frokost. Nu var det tid til at besøge en sort Moung landsby.
Lan og hendes veninde var med. Ja, James fra Cat Ba var også med. Mange steder boer Rød Dzau og sort Moung side om side. Sådan som jeg ser det, er der ikke meget forskel i levevis. Den tredje befolkningsgruppe er Seide, og de lever på samme måde. Vi vandrede ned af bjerget, og så mange spændende huse, og en sort Moung der vævede. Vi endte ved et vandfald, hvor vi gik på tværs. Her ventede en motocykel til hver, og med den kørte vi tilbage til markedet. Et lille ophold på hotellet, så skulle vi besøge Lans hjem. Ole og Hanne blev hjemme for at samle indtryk op. Igen kørte vi med en motorcykel 20 km ned af bjerget til landsbyen. Her er der flest Seide men også mange sort Moung. Ned af bjerget og så på tværs på jordveje. Der var steder, hvor det var uforsvarlig at sidde bag på motorcyklen. Langt om længe kom vi frem. Det var en utrolig smuk tur. Lan ville germe med tilbage til Bac Ha, så det blev arrangeret. Vi spiste aftensmad på en god restaurant.
Søndag 24/9
Farvel Sa Pa, et vemodigt farvel. Alle befandt sig godt. Vi skal til Bac Ha igen. Det er en smuk tur, og vi skal til en anden by og et andet landskab. Vi var fremme kl. 9.30. Vi fik vores værelser efter en 1/2 time og gik herefter på markedet. Lan og en Seide pige ville gerne med, så jeg gik rundt på markedet med hende. Vi skulle købe sko til hendes brødre. Ole, Hanne og Gorm fulgtes ad. Det er svært at følges ad på dette marked, idet der er så mange mennesker.
Hovedgrupperne er Flaver Moung, Bac Ha Dzau og enkelte Seide og Tay. Det er et farvestrålende marked, hvor turister er i klart mindretal. Vi havde sat to timer af. Vi havde et mødested ved en restaurant kl. 12.00. På markedet handles der med alt: hunde, katte, heste, høns, tobak og spiritus. Man ser en gade med store 25 liters dunke og tænker, at det er nok benzin. Nej det er kornsnaps, som man kan få en smagsprøve af. Et meget farverigt marked.
Nord Vietnams største etniske marked. Det starter kl. 4.00 hver søndag og slutter ved 2 tiden. Der kommer folk 20 - 70 km fra Bac Ha kørende i busser. Mange mødes for at hygge sig med hinanden og drikker og spiser sammen. Der bliver drukket meget og nogle får så meget, at de dårligt kan finde hjem. De vandrer hen til deres hest og tager fat i halen, og så finder hesten hjem. Vi spiste frokost sammen på markedet. Lan fik jeg sendt tilbage til Sa Pa. Kl. 14.30. startede en vandretur i bjergene bag vores hotel, igen en smuk natur. Vi var inde hos en Moung familie, hvor manden Ho spillede for os og serverede sin egen specielle snaps, som er meget stærk.
Vi vandrede mellem ris- og majsmarker og blomstertræer. Sidst på eftermiddagen besøgte jeg en Tay familie. Vi spiste på hotellet.
Mandag 25/9
Afrejse fra Bac Ha og en langtur venter foran os til Hanoi. Efter ca. 75 kms kørsel opdagede Gorm, at han havde glemt sin jakke. Der var ingen netforbindelse, så vi måtte køre et stykke tid, før vores guide Khao fik forbindelse med hotellet. De undersøgte værelset, men der var ingen jakke. Rengøringsholdet var gået hjem for at spise frokost, og de kom igen efter kl. 14.00. Rengøringsholdet havde jakken, og den vil blive sendt til Hanoi med en turistbus. Vi var i Hanoi kl. 17.00 og spiste middag på en meget lækker slangerestaurant. Vi så hele ritualet. Først kravler slangen rundt på gulvet, og så bliver slangens pulsåren skåret over, og blodet bliver tappet. Vi var 5, så der var 5 glas. Herefter bliver galen taget ud, igen i 5 glas. Til sidst blev hjertet taget ud, og det fik jeg.
Jeg forærede det straks til en vietnameser. Vi havde en fin aften.
|
|