Fredag 29/9
Sidste dag i Hanoi samt afrejse dag. Kl. 17.00 kørte vi til lufthavnen. Alle lavede meget forskelligt denne dag. Gorm så det gamle fængsel. Her sad mange amerikanske soldater. En enkelt sad her i 7 år. Det bliver kaldt Hanois Hilton. Jeg blev hentet af Thuy kl. 9.30. Vi skulle på forretningsbesøg. Hun sælger varer til supermarkeder. Vi besøgte også den nye bydel med det store fodboldstadion, som er meget imponerende.
Jeg spiste frokost hos Thuys forældre. Thuy kørte mig tilbage til hotellet. Hun havde købt planter til Lone og Karin. Det skulle have været te planter, men hun misforstod ordet te med træer. På engelsk kan det lyde ens. Nu sidder vi i Hanoi lufthavn og venter på fly til Bangkok. Vi fløj kl. 21.00 og var i Bangkok kl. 23.00. Det var lige ved at vi åbnede lufthavnen, idet den åbnede dagen før, så det var spæmdende at komme til en hel ny lufthavn.
Lørdag 30/9
Vi fløj fra Bangkok kl. 02.00 en time forsinket og var i København kl. 8.30. Alle godt fremme efter en oplevelsesrig tur. Vi var nok lidt trætte efter de mange indtryk.
|