Fredag 5/5
Vores bus var der præcis kl. 05.00. På grund af det tidlige tidspunkt kunne bussen køre helt hen til hotellet. Alle deltagerne havde skillinget sammen om at købe en skoletromme. Den skal afleveres i Bac Ha til en ny skole, som jeg er kommen til i mange år.
Vi har 3 vietnamesere med på vores tur: Khao, Tuyen samt Thus svigerfar. Det er en lang tur på ca. 400 km på dårlige veje. Det kræver noget af chaufføren. Han må være påpasselig hele tiden. Det er et meget smukt landskab som vi kører igennem og meget afvekslende. Vi var i Sa Pa kl. 18.00. Alle fik rum i nogle dejlige værelser på et godt hotel. Vi fik rum på samme etage. Troels og jeg kontaktede straks Phung Dung og hendes mor Luyen. Vi fik talt om planen i morgen. Vi fik "Hot Pot", som er en dejlig spise og minder om fondue, men noget helt andet. Aftenen sluttede på svalegangen med irsk kaffe.
Lørsdag 6/5
Kl. 06.00 er Troels og jeg på vej til en skole. Det er en kostskole for etniske minoriteter, som bor mere end 15 km fra SaPa. Jeg har besøgt skolen i mange år. "Lan" som jeg har hjulpet med tøj og billeder tog imod os. Jeg fik igen taget mange billeder. Lan spurgte om vi ville se hendes hjem. Jeg forslog at mødes kl. 16.00 og nu var det så hjem til hotellet til morgenmad. Kl. 09.00 kører vi først til en rød Dzau landsby.
Man giver penge til skolen for at besøge landsbyen. Det blev et festligt gensyn med alle rød dzauerne. Der var flere end 30 der tog imod os. De fulgte os gennem hele landsbyen. Mange , ja alle i gruppen var inde i husene for at se hvordan de levede. Alle husene har lergulv, et ildsted, et par enkelte stole og sovepladser. Da vi nåede enden af landsbyen kunne vi gå samme vej tilbage. Men vi valgte at gå over rismarkerne tilbage. Vi kan gå på høfderne, hvis vi får lidt hjælp af rød dzauerne. Alle syntes at det var en festlig måde at komme tilbage på. Ja der blev skam også købt ind. Tilbage til hotellet og hente tøj til de fattige, som vi skulle spise med på markedet. Vi gik i samlet flok op til markedet, hvor Phung Dung og hendes mor havde dækket op. Vi fik mange retter mad. Derefter var der tøj uddeling. Så har vi også prøvet at spise på et marked. Tilbage til hotellet. Kl. 14.00 er der vandretur til Cat cat. Det hedder den landsby. Tuyen ville med, men kunne ikke følge. Vi skulle på besøg. Vi gik ikke så hurtigt. Det er er en sort mong landsby.
Vi ventede lidt på Tuyen, men han indså hurtigt at han hellere måtte tage en motorcykel ned af bjerget. Vi så mange huse og de tilhørende afgrøder. De anvender Indigo planten til at farve deres tøj, som er helt sort. Vi endte ved et lille vandfald, hvor vi kunne gå to veje. En mindre anstrengende tur eller en mere anstrengende tur. Der var nu ikke meget forskel. Her ventede 13 motorcykler for at køre os op til markedet. Troels og jeg havde en aftale med Lan, som er seide en anden etniske minoritet. Vi skulle besøge hendes hjem. Det var aftalt imorges. Poul og Jenny ville gerne med. Khao havde jeg inviteret med, så vi lejede 6 motorcykler. Lans veninde som er mong var også med. De kørte på een motorcykel. Lans hjem ligger 18 km nede af bjerget. De 16 km var fine, men så blev det besværligt. Nogle steder måtte vi stige af motorcyklerne, da han ikke turde køre med os. Efter 50 meter blev det bedre og så kørte vi igen et stykke. Sådan nåtte vi af 3 gange. Det sidste stykke kunne vi ikke køre, så vi vandrede de sidste 500 meter til huset. Vi fik te og så hendes hjem, som ligger i meget smukke omgivelse. Vi var tilbage kl. 18.00. Afgang til middag kl. 20.00. Khao og jeg havde fundet en god restaurant. Igen dejlig mad. Afslutning på markedet, hvor der var ankommet mange mennesker. Nogle kom for at finde en mand eller kone. Dagen sluttede med kaffe og whisky.
Søndag 7/5
Farvel Sa Pa. Vi skal til Bac Ha. Der er 80 km, hvor det meste er bjergkørsel. Sa Pa ligger i 1640 meters højde. Bac Ha i 1300 meters højde. Vi skal først med ad bjerget til Lao Cai ved den kinesiske grænse. Vi kører så ca. 8 km langs den kinesiske grænse og svinger over og starter opturen til Bac Ha. Vi var i Bac Ha kl. 10.00 og blev indkvarteret.
Vi gik hurtigt til markedet, som er Nordvietnams største etniske marked. Selv om her er mange turister, så dominerer de etniske grupper meget. Det er et marked for dem. Her handles høns, hunde, grise, tobak og alt muligt til dagligdagen. Her er en smed, som kan reparere landsbrugsredskaber. Her kan købes snaps. Man kan få smagsprøver. Første gang jeg så det troede jeg det var benzin. Man har snapsen i 25 liters beholdere. En vandflaske kan fyldes op for et par kroner. Der kommer mange langvejs fra. Enten med bus eller på hesteryk. Markedet starter kl. 04.00-05.00 om morgenen og slutter over middag. Der er mange restaurationer, hvor man kan spise.
