|
Hue |
Lørdag 22/4 Vi ankom næsten planmæssigt til Hoa Hong i Hue. Alle har fået værelser og cykler er bestilt. Resturant er bestilt. Denne gang fik vi super cykler. Anh kom, så vi kunne bestille båd. Vi kørte fra hotellert kl.13.00. Første stop er de døves restaurant. Efter måltidet cyklede vi ind i Citadellet og løste billetter til Royal Palace. Billeder fra Royal Palace og Citadellet Det er et stort område. Desværre blev der kastet bomber under krigen her. Partisannerne gemte sig her. Halvdelen er blevet bombet, men der er alligevel så meget, at der er nok at se på. Thuy og jeg var konge og dronning. Der blev taget mange billeder. Ved måltidet kom der mange små retter. Det var festligt at se vores gruppe iført mandarin tøj, mens vi spiste. Vi havde et rum, hvor der var aircondition. Ellers kunne vi nok ikke have holdt ud at have mandarintøjet på. Vi var hjemme igen kl. 22.30. Vi sluttede i receptionen med whisky og vand. Ja der bliver drukket meget vand. Søndag 23/4 Kl. 07.30 cykler vi fra hotellet. Vi skal sejle kl. 08.00. Men inden vi cyklede fra hotellet kom Phung fra Hue Tv med en kameramand. Phung og hendes mand mødte jeg sidste år. Hun ville gerne lave en optagelse til Hue Tv om min tur i Vietnam og havde et interview med mig og nogle af deltagerne,Arne og Jenny. Hun sender optagelsen til mig. Udover interviewet optog de nogle steder, hvor vi cyklede på vej til vores båd, samt afsejlingen fra Hue. Vi sejlede på duftenes flod. Jeg havde lejet en stor båd, så der var god plads til at gå rundt på båden. Første stop er Ten Mupagoden. Den blev berømt i 1963, idet en munk kørte fra denne pagode til Saigon, hvor han standsede sin bil foran præsidentpaladset og hældte benzin over sig og antændte sig selv og brændte. Det førte til præsident Diems og hans broders fald. Opionen mod krigen tog til, både i USA og Europa. Præsident Diem var katolik. Der hviler nu en fred over Ten Mu pagoden. Mere om Ten Mu pagoden Det er et smukt sted. Næste stop er Ming Mang mausuleet. Det blev påbegyndt 1840 et år før Ming Mangs død og fuldført 1843. Det var Ming Mang, der byggede Pagoden på Marmorbjerget i Da Nang. Mausoleet ligger ligeledes i et smukt sted. |
|