Cat Ba
Indhold 
SaigonNha TrangHueHanoi 1Sa PaHanoi 2Cat BaHanoi 3 Hoi AnAfslutning
Cat Ba

English version


Tirsdag 14. juli

Tidligt op kl. 5:30, morgenmad kl. 6:00 og afsted kl. 7:00. Vi har en lang tur foran os, vi har stadig familien Luu, familien Hoang og Khoa med os. Under turen fortalte Khoa om Hanoi: byen blev først hovedstad i 1010, før da hed den Tan Long (den opstigende drage), mens Ha Long er den nedstigende drage. Hanoi betyder ”inden for floden”. Der er 8 mill. indbyggere i Hanoi, de 6 mill. bor inden for floden, de sidste 2 mill. uden for floden. Af den grund bygger man flere broer over, i øjeblikket er der kun den oprindelige drageformede bro, som amerikanerne smadrede uden krigen og så den bro som russerne byggede i 1985. Første stop var et humanitært center, dvs. forretning, hvor de fleste medarbejdere var handicappede, f.eks. hørehæmmede af den amerikanske orange gift (napalm). Der var både smykker, kunst og silke, så vi blev fristede til at købe noget, også for det gode formåls skyld. Det var i øvrigt et rigtig lækkert sted med mange varer af høj kvalitet. Vi mødte Oanh, som Henning kender fra tidligere, og der var stor gensynsglæde. Efter 45 min. på stedet måtte vi jo videre mod Halong Bay, som er Vietnams største turistmagnet. Vi ankom kl. 11:30 og der var rigtig mange mennesker, der havde fået samme idé som os, dog mest vietnamesere og kinesere. Desværre var vores bestilte hotel optaget, så Khoa havde måttet finde et andet (Hotel Post Office), som viste sig at være af ringe standard. Vi måtte hurtigt finde 4 hotelværelser af en bedre standard. Vi bliver ellers betragtet som spændende fotoobjekter her i byen. Vi fandt vores båd og var hurtigt af sted ud i Tonkin Bugten, kendt fra ”Manden med den gyldne pistol” og er et af de smukkeste steder i verden. Og det kan vi godt bekræfte. Nu var vi også heldige med vejret, for vi kom dagen efter tyfonen, og vejret var klaret fuldstændig op, så vores sejltur var som på postkortene, intet mindre. Kl. 12:30 kunne vi sætte os til frokostbordet på båden med masser af god mad. Pga. vejret, naturen, stemningen, osv. bestilte gruppens ældste en Chardonnay til 150 kr. flasken. 4 stk. i alt - men det betalte sig, for sejlturen blev ikke ringere af det. Ellers daskede vi bare rundt og nød turen. Undervejs på sejlturen var der to programpunkter. Det første var et besøg i et bjerg, hvor der er nogle flotte drypstenshuler. Vi gik igennem hulerne, nød de smukke huler, som var flot belyste og kom ud et andet sted, hvor vi blev taget op af båden. Der var 3 huler i alt, de er dannede dengang vandet stod 30-40m højere end i dag. Leret er så eroderet væk og kun kalken er tilbage. Det var som i Fyrtøjet, at de blev større og større jo længere man kom frem, og den sidste var lige så høj som Rundetårn. Fantastisk oplevelse ! Det andet var, at båden lagde til ved en badestrand, så vi kunne bade. Kl. 17:30 var vi tilbage til hotellet og kl. 20 går/sejler vi ud for at spise på en fiskerestaurant ude midt i vandet. Stegt Catfish med Tiger Beer og vodka ! Bagefter var der lige tid til en tur hen ad strandpromenaden på dette paradisiske sted. Der er alle tiders muligheder for at købe perler til en billig penge på strandpromenaden. Det må vi prøve i morgen.

Systuen i det humanitære center:
Glædeligt gensyn mellem Henning og Oanh:
Oanh ved sit sytøj:
Josephine og Lasse studerer og beundrer syarbejdet:
Afgang fra Halong Bay:
Her har vi Janne i sit es - kaptajn på skuden:
Frokost på båden:
Josephine med faldskærm:
Kig oppe fra drypstenshulerne:
Familien Nørfeldt i en drypstenshule:
Billede fra den store drypstenshule:
Fra vores badetur:
Smuk naturoplevelse:
Fiskemiddagen:
Onsdag 15. juli

Vi kunne sove længe – helt til kl. 6:30, for vi skulle først af sted kl. 8 i bus mod en anden strand 3 km væk. Her lå et skib, som igen skulle sejle os ud i Tonkin Bugten. I denne ende af bugten var der nærmest en hel by af små fiskerhuse. Efter 1 time landede vi ved et af disse fiskerhuse, som også lejer kajakker ud. 3 dobbeltkajakker sejlede ud og undersøgte området. Desværre kom de væk fra hinanden undervejs, men de vendte da tilbage efter en times sejlads i god behold alle sammen. Så var det tid til frokost – igen en herlig frokost med rejer, muslinger, kogt catfish, osv + ”Halida”. Efter denne fremragende frokost sejlede vi til Monkey Island, hvor der skulle bades. Da alle var i land for at bade, sejlede skibet væk og vi var forladt på Monkey Island. Vi tilbragte næsten 2 timer der med badning og med eftersøgninger efter aber. Der var masser af aber, og de kom meget tæt på os for at lede efter madrester. Det var en dejlig og fredelig ø, hvor vi slappede helt af. Men det var tid at sejle hjem, så vi gik ombord og var hjemme igen kl. 15:30. Så var det tiden for en strandpromenade og formålet var at købe perler – de er ret billige netop her. Man kan snildt få ægte perlekæder for 45 kr. Kl. 20:00 mødtes vi for at finde en lækker middag, som ikke er for vietnamesere, for nu skal gruppe 1 til at vænne sig til dansk standard. Da det var vores sidste middag sammen skulle vi have en rødvin og champagne på Green Mango. I øvrigt endnu en fremragende middag med bl.a. and og muslingesuppe. Vietnamesere spiser utrolig sundt, det er god og sund mad vi får og så til en billig penge. Mot hai ba, jo (udtales mon tai ba, jo). Betyder 1, 2, 3, skål. Eller chúc sic kho ! (Med Guds hjælp !)

Vi stævner ud:
Afsted i kajak:
Tilbage fra kajakturen - 1 hold manglede !
Kurs mod Monkey Island:
Henning sammen med Hoangs far:
Der var skam aber på Monkey Island:
Tilbage fra Monkey Island:
Vores vemodige afskedsmiddag med champagne:
Afskedsmiddag for vietnameserguppen: