 |
Fredag 4 april
Efter at have skrumplet af sted i et tog med sovevogne i over 10 timer nåede vi Lao Cai ved den kinesiske grænse, hvor vi blev hentet i taxa og kørt de 38 km op ad bjerget til Sa Pa, som er kendt for sine maleriske risterrasser, som lige nu ligger og venter på at blive tilsået med ris lige nu. Desværre har vejret ikke været alt for meget med os. Sa Pa lå gemt i skyerne, og også efter indcheckning på vores hotel, hvor vi begav os på tur for at vandre ned ad bjerget, lå hele udsigten gemt i tåge. men tågen lettede, og vi kunne nyde den fantastiske udsigt , mens vi vandrede ned ad små veje mod bunden af dalen. Med os var en større flok at etniske kvinder i deres spraglede gevandter, som selvfølgelig havde en hel masse husflid, de ville sælge, men de havde også en hel masse spørgsmål at stille os. Where you from? How old are you? Have you any babies? Is it a boy or are girl? Og så det vigtigste - You buy from me. Da vi gjorde pause et sted undervejs, hvor mange andre turister også gjorde holdt, sværmede små børn rundt for at sælge små knyttede armbånd. De kunne også remsen. You buy from me - only 10.000 dong. Det havde været koldt, men mens vi gik, og solen så småt kom igennem, var det dejlig mildt. Men efter turen, da Birgit og jeg var nødt til at tage os et hvil efter den halvdårlige nattesøvn, og vågnede op igen, så var vi bare så forfrosne, at vi måtte investere i en jakke, for vi havde været optimister og håbet på godt vejr, selv om mange har fortalt os underbejs på turen, at de havde haft det koldt i Sa Pa. Gunver og Tom har været byen rundt, og Henning har vi også mødt, mens vi ikke har set noget til Anette og Erik, men om ikke længe mødes vi til middag i byen, og så får vi også dagens bulletiner fra dem. Men vi ønsker os solskin i morgen, så udsigten kan komme til sin ret.
Den kinesiske grænse
Vores hotel Lotusi i Sa Pa
Terrasser
Sort Mong og Henning
Sort Mong
Fra vandretur
Drengen har fået denne trøje fra Danmark
Fra vandretur
Udsigt over digerne
Lørdag 5 april
Det blev til en god nats søvn i den friske luft her i Sapa. I løbet af natten kom der noget torden og regn, og sidst på eftermiddagen trak et voldsomt regnvejr ind over byen, og samtidig tordnede og lynede det, og strømmen forsvandt op til flere gange. De fleste af os var hjemme, og Anette og Erik, som var ude at handle fik et par regnslag, så de kunne komme hjem i tørvejr. Formiddagen bød på en tur til en lille Rød Dzau landsby, som ligger 10 km inde imellem bjergene ad små og dårlige veje. Ved ankomsten til byen blev vi modtaget af en stor flok etniske kvinder, som fordelte os imellem sig for efter turen at ville sælge noget til os. Jeg kom til at følges med en Sort Mong og en Rødzau, og det var kun den sidste kvinde, der kunne tale noget engelsk. Hun var til gengæld bedre end mange andre, vi har mødt undervejs, men helt selvlærd - havde ikke gået i skole og kunne derfor hverken læse eller skrive. På vej gennem landsbyen så vi livet udfolde sig med hunde, høns og kyllinger og en sort gris med 14 livlige smågrise, der gik og hyggede sig på en mark. Vi var inde i et par huse. Det første sted blev vi budt på kaffe og te, og hun havde indrettet et rum så hun kunne reklamere med homestays ude i den lille landsby. Begge huse var ret store, men det meste af boligen var et stort rum, hvor der også var mulighed for opvarmning, for de har vinter her. Efter turen gennem landsbyen gik turen tilbage hen over rismarkerne på digerne - en tur, som flere havde været betænkelige ved, men som gik fint med god hjælp fra vores etniske veninder, som udpegede de bedste sten at træde på, og gav en hånd på det rette tidspunkt. Det betød så en handel ved turens afslutning, og senere hen på dagen mødte vi en af dem i Sapa, hvor hun nu var inde for at handle. De har et travlt og slidsomt liv for at klare sig. Birgit og jeg meldte fra til eftermiddagsturen, da vi begge har haft nogle maveproblemer og havde brug for at slappe af og komme lidt til kræfter. Vi tog en lang søvn, og ved aftensmaden fik vi kun suppe, men har det dog begge bedre nu. De øvrige havde været meget glade for turen ned ad bjerget, som var lang, ret hård, men også meget smuk - og det blev solskinsvejr, så nydelsen blev endnu større. Khoa fortalte ved aftensmaden, at det var hans fødselsdag og han ville derfor give en flaske vin. Det blev naturligvis modtaget med glæde, og vi kvitterede med en fødselsdagssang. I morgen tidlig går turen videre til Bac Ha, og i morgen aften skal vi igen med nattog tilbage til Hanoi.
Henning og May Senh
Rød Dzau
Videoklip med Red Dzao 2011
Rød Dzauer
May, Mays mor og Si May
Sa Pa
På vandretur
Vandretur hen over digerne
Fra turen hen over digerne
Fra turen hen over digerne
Fra turen hen over digerne
Rød Dzau
På vandretur
Vandretur hen over digerne
Søndag 6 april
I dag måtte vi sige farvel til Sapa for igen at komme mod mildere himmelstrøg. Vi skulle først de ca. 1800 ned ad bjerget, som nogle steder lå indhyllet i skyer og andre steder lod os få endnu et glimt af denne storslåede natur med risterrasserne spredt ud over bjergsiderne. Ingen stedr var risen sået endnu, men lige så snart vi kom ned i dalen, stod risen flot og strunk på markerne, og her er klimaet da også tropisk, og der kan høstes ris to gange i året. Fra Lao Cai skulle vi nu ca 50 km ind i en anden dal og ca. 1000 m. op ad et andet bjerg for at komme til Bac Ha, hvor alle områdets etniske minoriteter mødes hver søndag til et kæmpestort marked. Her kunne indkøbsgenet i den grad blive tilfredsstillet, hvis det drejede sig om håndarbejder, men også en hundehvalp, en vandbøffel eller en portion sukkerrør kunne skifte ejer her. Vi spiste frokost på markedet, hvor der for øvrigt foruden de etniske minoriteter i deres farvestrålende gevandter også var rigtig mange turister samlet. Efter frokosten var der en vandretur ind over området, som er meget frugtbart og er kendt for sine mange blommetræer. Det var dog ikke sæson for blommer. Undervejs blev der aflagt et besøg hos musiker og corn whiskysælger Mr. Ho, som gavmildt delte ud og lige så tydeligt selv holdt af sin corn whisky. Programmet for dagen var ikke slut, for vi skulle nå toget til Hanoi i Lao Cai, og der var ikke for god tid, kunne vi regne ud. Vi skulle desuden både nå et fotostop ved den kinesiske grænse og aftensmad på et hotel i byen. Det nåede vi også fint, og vi gik derefter af sted mod toget i den tro, at vi ville være der i pæn tid. Det viste sig dog, at vi havde forregnet os lidt, for da Henning og jeg som de sidste kom hen til det sted, hvor vi skulle vise billetter, blev vi nærmest drevet frem, da det åbenbart var togafgang kl. 18.50 og ikke kl. 19, som vi troede. Vi hastede alle ind i toget, og straks vi var inde, kørte vi. Vi fandt os hurtigt til rette i vores sovekupeer og belavede os på den lange køretur med ankomst i Hanoi mellem kl. 04 0g 06.
Lao Cai
Marked i Bac Ha
Marked i Bac Ha
Marked i Bac Ha
Marked i Bac Ha
Spillemand Ho