Hue

Hue

Søndag 23. marts Vi var tidligt oppe i dag for at være klar til at forlade Hoi An kl. 07.30. Ved afskeden var et par af vores bekendte mødt op for at vinke, nemlig Sy - entrepenøren og Luu, som vi har set en del til. Føtste stop på turen mod Hue var ved Marmorbjerget, som vi skulle bestige. Henning havde med glæde fortalt, at der var kommet en elevator, så man slap for den anstrengende opstigning, men netop i dag var den ude af drift, så vi tog den på gåben op ad mange og lange trin. Til gengæld kunne vi så glæde os over udsigten ud over Det kinesiske Hav undervejs opad. Den hule, vi besøgte, da vi var helt oppe, var meget flot belyst og stor og smuk. Nedturen var også ganske hård, da trinene som sagt var meget lange, men vi syntes alle godt om besøget, og vejret er anderledes i dag. Solen har slet ikke været fremme, og det har nok været 10 grader koldere end indtil nu, hvor vi har ligget godt over de 30. Efter besøget på Marmorbjerget skulle vi op over Hawanpasset. Det var en tur med hårnålesving på hårnålesving og masser af overhalinger. Vi fik dog også tid til at nyde udsigten ud over Det kinesiske Hav, men det blev efterhånden ret diset, og da vi gjorde stop, da vi var helt oppe, kom en sky og lagde sig, så vi ikke kunne se ned - desværre. Sælgerne deroppe var ihærdige, men uden det helt store resultat. Nedturen foregik i et adstadigt tempo, da en masse biler havde samlet sig, og selv om der blev overhalet livligt, var der stadig en kø af biler. Også i Hue' var det at mærke, at temperaturen var faldet. Det mærkede vi, da vi efter indlogeringen besøgte Kongebyen og kunne gå rundt der uden at svede, og flere havde endda jakker på. Der var cykler bestilt til Henning, Tom, Birgit og mig, og selv om trafikken er noget tættere her, så er der ikke gående på gaden som i Hoi An, så vi kom fint både frem og tilbage til paladset. Gunver, Anette og Erik kørte derhen i taxa. Vi tog os god til til at gå rundt i området, så i starten en ganske informativ film om hele områdets opbygning. Vi er dog for tidligt på den til at se mange af træerne i blomst, men frodigt oggrønt er der overalt, og der var masser af turister. Man ser også restaureringsarbejder i gang derinde. Vel hjemme igen havde Anette og Erik planer om at besøge det store marked, mens vi andre ville slappe af, inden vi skal ud at spise kl. 20 i aften. Til den middag kommer en ung pige, som er datter af dem, der sejler båden for os i morgen, og som Henning kender gennem mange år.

Ved Marmorbjerget

Havan passet

Hue

De døves restaurant

Mandag 24. marts
En fin dag i Hue og derefter med fly til Hanoi, hvor vi netop er blevet indlogeret på vores hotel midt i byen, og kl. er 23.30. Cyklisterne tog cyklerne i morges, og Anette, Erik og Gunver tog en taxa. Vores fælles destination var Duftenes flod, hvor vi havde en aftale med et ægtepar - forældre til den unge pige, der var med til middagen i aftes - om en sejltur på Duftenes Flod. Med os på båden var en ekstra kvinde med et udvalg af silketing og tørklæder, og hun fik også gang i forretningen, inden hun stod af båden, da vi lagde til første gang på turen ved en pagode, Thien Mu pagoden. Denne pagode er meget kendt - dels fordi munkene på stedet altid har haft ord for at have stærke politiske meninger, og dels fordi en af dem viste det under Vietnamkrigen, da han i sin bil kørte til Saigon og brændte sig selv ihjel foran præsidentpaladset som en demonstration mod styret. Det var en fin pagode med mange bygninger og et stort, smukt haveanlæg.

Bådtur på Duftenes flod

Thien Mu pagoden
Mere om Thien Mu pagoden
Tilbage på båden gik det videre mod et meget berømt mausolæum - Minh Mang mausolæet - det fortjener sin berømmelse, for er man stresset, så er en vandring gennem det store anlæg en ren lise for både sjæl og krop. Bygningerne er anbragt symmetrisk ud fra en akse midt igennem anlægget og uden om er der et meget smukt parkanlæg med kanaler og masser af store smukke træer, der desværre endnu ikke var i blomst.
Ved Minh Mang mausouleum

Ved Minh Mang mausoleum
Mere om Minh Mang
Endnu længere op ad floden besøgte vi det nyeste mausolæum Khai Dinh mausoleet, startet i 1920 og færdiggjort i 1932, 7 år efter kongens død. Denne konge var den 2. sidste vietnamesiske konge. Udsmykningen er meget flot, men selve mausolæet ligner nærmest en borg. For at komme hen til dette mausolæum måtte vi have vores cykler fat, og de tre taxafarere måtte have fat i hver deres motorcykeltaxa. Efter besøget der var der dækket op til dejlig frokost ombord på vores dragebåd, og derefter cyklede Birgit, Tom, Henning og jeg de 10 km. hjem til Hue, mens de andre sejlede hjem og var hjemme noget senere end os. Efter et bad var der udcheckning, og vi gik hen på en restaurant og fik lidt at drikke, og senere spiste vi, inden det blev tid til at tage i lufthavnen. Hvis vi skulle have været med toget, hvilket var meningen, men der var ingen billetter at få, så skulle vi have rejst fra kl. 16 i dag til i morgen tidlig kl. 5. I stedet for fløj vi en time, og er nu indkvarteret og klar tl at gå i seng - trætte, efter en begivenhedsrig dag.

Khai Dinhs mausoleum
Khai Dihn mausoleum

Khai Dinhs mausoleum