Ban Lac
Indhold 
Saigon Hoi An Hue Hanoi 1 Sa Pa Hanoi 2 Ban Lac Hanoi 3 Cat Ba Afslutning
Ban Lac

Vietnam 2009

English version


Torsdag 22. september
Tidlig morgenmad og kufferterne ind i kuffertrummet. Vi kørte kl. 7.00, og turen gik til Mai Chau, der er ca. 142 km. Det var svært at komme ud af Ha Noi - utrolig meget trafik. I udkanten af Ha Noi besøgte vi en silkelandsby, hvor de har mange spændende ting. Vi så også processen fra larve til silketråd og vævning af de fine stoffer. Nu gik det mod Hoa Binh. I udkanten af Hoa Binh drejede vi til venstre mod Son La, og resten af vejen var det mest bjergkørsel. Vi havde et lille stop på toppen, hvor der var sat boder op og blev solgt nykogte, varme majs. Et lille stop, hvor vi fra bjerget kunne se byen Mai Chau langt nede i dalen. Området er befolket af Hvid Thaier, som kom til Vietnman for mere end 200 år siden. Vi blev modtaget af Hoas mand, Thu, der viste os tilrette. Efter anbringelsen af vores bagage fik vi en dejlig frokost. Bagefter var vi på en lille byvandring, hvor flere købte tørklæder og andre souvenirs. Nu var vi klar til cykeltur, selvom cyklerne ikke var de bedste. Mai Chau dalen er et meget smukt sted, og vi nød turen i et roligt tempo, ca. 1,5 time. Nu skal vi i bad, have myggebalsam på og nyde cikadernes samt frøernes sang inden middagen kl. 20. Så må vi se, hvad aftenen byder på. Vi havde et spændende aftensmåltid, med en eksotisk delikatesse: insekter af ubestemt art. Alle kunne spise lidt. Insekter er meget proteinrige. Vi holdt ikke længe ud torsdag aften


Silkespinderi

Så er gruppen i højt humør på vej mod Mai Chau.

Vores bolig i Mai Chau hos Hua

Vel ankommet til Ban Lac, Mai Chau, spiste vi en god frokost på vores HomeStay

En dejlig tallerkenfuld spiselige insekter, nam-nam. Måske fårekyllinger?


Fredag 23. september
I dag gjaldt det skolebesøg, der er ca. 10 km ud til skolen. Det meste af vejen gik opad. Vi cyklede alle 5+Khoa. Det var en lidt hård tur, op ad bakke det meste af vejen. Vi kom alle igennem, selv om det tog lang tid. Mange smilende børn og glade skolelærere. Vi var på skolen ca.1 time, og fik også talt med skoledirektøren. Han har været direktør de sidste 4 år. Hjemturen gik nemmere, her gik det ned ad. Et lille stop ved det lokale marked, inden vi cyklede hjem til en god frokost og en Tiger øl. Vi cyklede igen kl. 14, en lille afstikker til et handicap center, jeg kender lederen. Hun har 11 handicappede og nogle børn fra udsatte hjem. Stilen kan minde om Village of Hope i mindre format, men jeg tror ikke de døve børn får døveundervisning. Den første halvdel af turen var meget smuk, mellem rismarker og små landsbyer. Vi havde en lille pause, hvor vi fik forfriskende presset sukkerrør med is. Tilbageturen var hård, på landevej i dårlig stand. Der var kun 8 1/2 km til Ban Lac med mange lastbiler. Nu venter vi på en dejlig middag, senere Thai dans som jeg beretter om senere. Vi fik en dejlig middag den sidste aften i Mai Chau. Kl 20 var der flot thaidans af 8 piger og 4 drenge, meget unge. Det gjorde de godt. Vi var også nede at danse bambusdans. Der var vin stillet frem, som kunne nydes gennem bambusrør. Senere fik vi kaffe med rom og deres lokale snaps. Det blev ikke sent; vi skal til Hanoi i morgen tidlig.

På besøg i en skoleklasse

På besøg i en skoleklasse

På markedet kunne der købes levende larver...........

........og der kunne købes delikat hundekød

Smuk dans, udført af unge piger fra det et etniske mindretal "Hvid Thai"

En forårsdans med vifter

Henning træder dansen fra Khoas facebook

Vi pøler vin i os af bambussugerør og fra den samme krukke :)