 |
Torsdag 15 april
Nogle sov længe. Der gik nogle timer før vi gik til ro. Toget kørte kl. 23.00. Jeg gik en tur op gennem toget. Det er altid rart at se hvem der er med. Jeg kom i snak med mange, før jeg nåede restaurantionsvognen. Jeg kalder det en katine. Vi var fremme i Da Nang kl. 15.30. Jeg var spændt på hvem der var kommet for at modtage os. Det var en ny pige fra Hai Yen og hun hedder Bo og er er en pige på 39 år. Hun var ledsaget af en ung mand fra receptionen. På vej til Hoi An skulle vi have besøgt Marmorbjerget, men det gjorde vi først senere på vej til Hue. Den marmor kommer længere væk fra. Nu skal vi til Hoi An og indkvarteres på Hai Yen. Alle har fået værelser og gæster fra Hanoi er ankommet, så nu er gruppen blevet til 11. Da vi kom til vores hotel Hai Yen stødte 7 vietnamesere fra Hanoi til os: Khoa, Man, Min Chau, Hoa, Hoas mor, Oanh og Oanhs far. Vi spiser på en ny restaurant, som er lavet i Thaos gamle sølvbutik. Det blev igenet vellykket måltid. Der var ikke stemning for natteliv, idet alle var trætte.
Årlig morgentur til stranden i Hoi AnMan og Min Chau
Fredag 16 april
Der er nu bestilt bil til os kl. 8.30. Vi kørte til Village of Hope. En handicap-skole med mange hørehæmmede. Vi kørte til DaNang. Det er her Chau, Phuc, Thao og Tu går i skole, alle sponsoreret af danske. Chau er nu 16 år. Jeg har betalt hendes specielle skolegang siden hun var 5 år. Vi starter med en introduktion på lærerværelset, hvor vi stillede spørgsmål til skolens direktør. Skolen har 2 afdelinger, en for normale børn uden handicap og en for hørehæmmede. De børn som ikke har handicap bliver kørt i skole uden for området. De børn som er hørehæmmede bliver undervist på skolen. Blandt de fire danskerbørn er der 2 som er hørehæmmede nemlig Chau og Phuc. De to andre Thao og Tu går i en anden skole. Dem ser vi først kl. 11.00 når de kommer hjem til frokost. Vi så døveundervisningen og besøgte deres sovesale og læsesale og talte med de elever, som ikke havde undervisning. Kl. 11.00 blev alle inviteret til frokost med eleverne, drengene med drengene og pigerne med pigerne. Vi fik det samme som de fik.
Lærerværelse i Village of Hope Village of Hope
Frokost på Village of Hope Elev på Village of Hope
Phuc får undervisning på Village of Hope Chau og en anden elev på Village of Hope
Efter frokost, som var noget af en oplevelse, havde vi et afsluttende møde på lærerværelset. Nu gik det mod HoiAn igen. Vi så en ting som jeg aldrig har set før. Børn som udddannede sig som kunstnere. Der var en opstilling af tegninger. De var virkelig dygtige. Kl. 13.00 kørte vi til stranden , nogle på motorcykel og andre på cykel. Der var store bølger, så vi kunne ikke gå ret langt ud. Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage. Flere var indstillet på at købe tøj. Vi spiste middag hos Luu, hvor fik vi fik en fin middag. Selv om vi sluttede før kl. 22.00 om aftenen er alle trætte, da der sker så meget.
Luu, Hung og Huy
Lørdag 17 april
Vi skal til bryllup, ca 80 km fra HoiAn. Vi kørte fra vores hotel kl. 9.15. Vi var 13, 7 danske og 6 vietnamesere. Vi var fremme ca. kl. 11.00. Man havde ventet på os. Vi skulle have kørt kl. 8.00. Vi blev modtaget som æresgæster og vi så hele seremonien fra tætteste hold. Vielsen foregik i Phucs hjem. Der var ca. 200 gæster. Vi blev beværtet med mange retter mad. Brudgommen var i et pænt mørk jakkesæt med slips. Phuc var der mere fest over. Hun havde en flot Au Dai i rødt. Hun var rigtig staset ud. Hendes mand Jan er fransk, så Phuc holdt tale på fransk. Hun talte utrolig meget. En af hendes brødre oversatte til vietnamersisk. Efter ca. 40 minutter blev gæsterne, hvor vi hørte til bænket. Derefter blev der serveret mad, meget fin mad og der var øl til, som blev skænket op hele tiden. da vi gik til bords gik Phuc ind for at klæde om. denne gang havde hun en fin elegant hvid brudekjole på. Phuc og Jan gik rundt og skålede med gæsterne. Efter ca. 1 time havde Phuc igen skiftet tøj til en elegant selskabskjole. Phuc elsker at danse, så det var mig som måtte holde for. En festlig dag, et helt anderledes bryllup end vi er vant til. Vi gik fra bryllupsfest kl. 14.30 Kl. 19.00 gik vi en by rundtur før vi skulle spise. Det blev havnepromenaden vi spiste på, Thanh Phoung 1 sal med udsigt. Undervejs hjem gik lyset ud i byen, som var uden lys i ca 1 time.
Luu, Oanh, Gerda, Oanhs far,Jette og SteenPhuc og Chau
To, Steen og BennoThao også dansk sponsoreret
Ankomst til Bryllup PhucPhuc og brudgom og brudgoms mor
Gæster ved bryllup
Søndag 18 april
Vi skal besøge en ø uden for Cau Dai stranden, ca 15 km ude på vandet Cham Island. De kom fra båden og hentede os i bil. Det tog ikke så lang tid at sejle til Champ Island. Efter en lille rundgang i byen gik vi ombord på båden igen og så sejlede vi til en Robinson Kruso strand med vilde babaner og kokusnødder. Der var hængekøjer til alle. Der var toiletter hvor man kunne klæde om til badetøj. Det var afslapning og der blev lavet en fin frokost, som er includeret i turens pris 20 US$. Denne gang skal vi tidlig afsted, kl. 7.15 og vi bliver afhente. Alle 11 vil gerne med. Det er en heldagstur, hvor vi først er tilbage kl. 16.00. Tingene udvikler sig og nu er der liggestole til alle. Frokosten var fin. Vi havde 6 vietnamesere med. Men kun Chau, Oanhs far og Khoa var i vandet. Efter hjemkomst blebv der prøvet tøj. Der har været lidt problemer: dels sproglige og så sagde de at vi ikke var normaltype størrelse. Det sidste burde ikke være et problem, såfremt man bare tager omhyggelig mål først. Vi spiste middag hos Sy i hans nye hus, som er et imponerende hus. Vi var ca. 20 til middag.
Anh + veninde Khoa og familie
Ud og hjemturen foregik med motorcykel og cykel. En lang festlig dag.
Mandag 19 april
Cykeltur på de små øer med start kl. 8.00. Vi kørte til havnen og tog vores cykler med på båden. Vi sejlede ikke så langt, ca. 15 minutter Der hvor vi steg af var der et bådværft, hvor der mest var reparation af træskibe. Første stop et træskæreri hvor man kan købe ting. Man kunne også købe møbler og få dem sendt hjem til Danmark.
Billede fra teglværket
Op på cyklerne igen. Idet vi cykler fra træskæreriet ser vi ingen turister, kun glade vietnamesere, som råber "sin chau" eller hello. Vi kommer til et teglværk, hvor jeg uddeler billeder. Ja det gjorde jeg også på træskæreriet. Når man ser sådan et teglværk tænker jeg , ja sådan lavede vi også mursten for 200 år siden. Vi cyklede ca. 15 km gennem et kønt landskab. Vi endte ved et andet overfarts sted. Mao har åbnet en ny restauration. Fin mad, men vi danske havde ikke den store appetit hvorimod vietnameserne(der var 9) tog godt for sig af retterne. Benno, Gerda, Steen og Jette har besluttet at nu skal der købes ind. Fødselsdagsfesten starter kl. 20.00. Vi bliver ca. 35, vi er 5 danske og der kommer 30 vietnamesere. Hotellet havde lavet en fin fest. Der var købt lagkage med lys i. En af deltagerne blev desværre dårlig og det satte en dæmper på festlighederne. Heldigvis er der fridag imorgen.
FødselsdagslagkageHua og mor
Thao og MimiNan, Mao, Sy og Henning
Tirsdag 20 april
Det er fridag i dag og det er den sidste dag i Hoi An. Alle slappede af. Benno, Gerda, Steen og Jette skulle på storindkøb. Jeg havde hjælp af Khao til at bringe mig rundt til de sidste bestillinger. Kl. 15.00 kørte vi ud til Luus skole, som havde indvielse. Jeg havde hentet sølv og en håndlavet specielsyet taske til en dame i Viseenbjerg. Så det blev en stille og rolig dag. Thao inviterede os til frokost på en speciel restaurant. Min mave sagde nej. Kl. 19.45 kørte vi til Maos hus for at spise. Nu skal der pakkes. Kl. 7.00 kører vi til Hue. Vi skal i DaNang besøge Marmorbjerget. Det er nok et godt tidspunkt. Der er ikke så varmt.
Luus skoleSyerske
Hoi Ans havnTeglværks arbejdere
Hoi An's vartegn: Den japanske Bro