 |
Onsdag 21 april
Vi tog fra Hoi An kl. 06.30. Det har været nogle pragtfulde dage. Vi besøgte Marmorbjerget. Det var en lidt hård tur op, men en pragtfuld udsigt. Ja det er lige før vi kan se Hoi An. Pagoderne som er her på Marmorbjerget er bygget af kejser Ming Mang. Hans mausulæum ser vi den 22/4 i Hue. Der var rig lejlighed til at købe øl , vand og sodavand. Disse bjerge er af marmor. Den store produktion, som foregår i bunden, hvor vi kom op.
Marmorbjerget DaNang
Marmorbjerget DaNang
Nu gælder det Hue. Vi kørte over Havan passet og var i Hue kl. 11.30.
Oanh på Avanpasset
Vi blev indkvarteret på Hoa Hong. Efter at have fået værelser cyklede jeg ned og bestilte båd til næste dag. Jeg har bestilt fra Hoi An en Kejsermiddag. Vi tog en let frokost på de døves restaurant Le Than, som er anbefalet af Lonely Planet. Eftermiddagen var sat af til Kongepaladset eller Kejserpaladset Dai Noi.
Oanh og HenningKejserpaladset i Hue
De døves restaurant
Da vi var forsinket ved ankomst til Da Nang sprang vi Marmorbjerget over den 15/4, så vi istedet Marmorbjerget idag. der var mange trapper og vi fik en lidt hård tur op. Det var heldigt at det var tidlig morgen, så det ikke var så varmt, men alligevel rigelig varmt 28 grader. Kl. 13.00 kørte vi til Kongepaladset og havde frokost på de døves restaurant Le Thanh. På Kongepaladset var der sket meget siden sidste år. Mange nye restaureringer. Efter en god hurtig gennemgang af Kongepaladset var vi tilbage på hotellet kl. 16.30. Alle slappede af. Vi skal til festmiddag på Royal Park med mange retter ialt 12 stk, men små retter. Hoa og jeg var Kejser og dronning, Vi er nu tilbage på hotellet, hvor vi får kaffe som afslutning på en vellykket dag.
Mad ved festmiddagenGerda og Benno
Jette og SteenDen samlede gruppe
Torsdag 22 april
Der skal ske meget, hvorfor vi starter tidligt. Kl. 6.30 spiste vi morgenmad. og alle kufferter kom ind på mit hotelværelse. Vi cyklede fra hotellet kl. 7.00. Vi var ude at sejle på "Duftenes flod". Jeg har brugt det samme skib 14 gange tidligere. Vi havde cyklrne med ombord. Alle tog en plasticstol og nød udsigten og aktiviteten på floden. Der kom en dame ombord, som solgte silketøj og andre ting. Silketøjet er meget populært og billigt. Det er et af de gode indkøbssteder. Det første sted stoppede vi ved var Thien Mu Pagoden, et fredfyldt sted.
Tien Mu pagoden
Hvis vi havde tid kunne vi sidde her og filosofere. Alt ånder fred og idyl. Hvis man har læst Carsten Jensens roman om Vietnam kan man godt forstå hans filosofiske tanker. Det er også et historisk sted. Der var en munk, som kørte til Saigon herfra og kørte op foran præsidentpaladset og gik ud på pladsen og hældte benzin over sig og tændte ild til sig. Den internationale presse tog billeder af det og de gik verden rundt. Det var i 1963. Krigen fik et vendepunkt. Det blev præsident Diems fald.
Den brændende munk i Saigon
Folkeopinionen vendte sig mod krigen både i USA og i Europa. På det tidspunkt var der ca. 750000 allierede soldater i Vietnam. Nu ånder alt fred og idyl. Næste stop er Ming Mang mausulæet. Det er et meget fint mauolæum i en flot park, som mange tager til på udflugt. Kejser Ming Mang var en af de sidste magtfulde kejsere, selv om han levede mens franskmændene havde besat landet.
Ming Mang mausuleet
Det siges at han havde over 100 børn og utrolig mange koner. Vi sejlede over floden og tog cyklerne frem og cyklede 3 km op til Khai Dinh mausulæet. Det er et helt andet mausulæum. Ming Mang levede i 1800 tallet Og Khai Dinh i 1900 tallet. Khai Dinhs søn blev den sidste kejser og han døde i Frankrig i 1950'erne. Dette mausulæum er bygget på en høj med stor udsigt. Det er en stor stenkolos. Her er utrolig mange trapper. Når man kommer helt op venter der een et flot syn. Der er mange mosaikker og en flot bronzestatue af Khai Dinh.
Khai Dinhs mausuleetKhai Dihn mausuleet
Tilbage til båden. Cyklerne blev på land. Vi går ombord og får en flot frokost. Nu på cykel tilbage til Hue. Vi skal alle have bad inden turen går til Hanoi med tog. 6 cyklede og 4 kørte på motorcykel. Alle nåede at få bad. Toget var 1 time og 15 minutter forsinket, hvilket straks gav stress fornemmelser eller måske var det bare varmen. På det varmeste tidspunkt var der over 40 grader. Det er der varmeste jeg har oplevet i Vietnam. Men nu sidder vi i toget og har aircindition. Denne gang er vores kufferter tykkere end de plejer, så de kan ikke gå ind under sengene. Det er ikke sengene, der er blevet lavere. Det kan vi ikke bebrejde de vietnameske jernbaner. Nu må vi slappe af indtil vi er i Hanoi. For første gang var der stor utilfredshed med rejseformen "tog". Det var overraskende, for vi plejer at hygge os. Vi havde det alligevel fornøjeligt. Nogle mente at folk af vores årgang ikke kan rejse med tog. Det er kun for backpackers og primitive mennesker. Nu har jeg haft 150 mennesker tidligere og alle af samme aldersgruppe og alle har været meget begejstrede for toget. Alle er enige om at toiletterne er dårlige, men det er alligevel en god måde at blive rystet sammen på et tog, og det har vi haft held med tidligere.
På vej til banegården