Cambodia og Vietnam 2009
IndholdCambodiaSaigonHoi AnHueHanoiMai ChauHanoi igenSa Pa/Bac Ha Hanoi 3 CatBa Afslutning 
Cambodia og Vietnam 2010

Henning har planlagt og guider turen til Cambodia og Vietnam 7. april - 14. maj 2010 og udnytter kontakter fra tidligere besøg i Cambodia/Vietnam. Deltagerne er Jette, Steen, Gerda, Benno og Henning.

English version


Startside for viettour.dk
Den danske gruppe

Youtube.com med videosekvenser under viettour.dk
VKTOUR in Vietnam with Nguyen Khoa
Facts about Vietnam
Facts about Cambodia
Takt og tone i Vietnam
Fang dragen med musen og få fakta om Vietnam
Vietnam news
Photo of ethnic minorities
Facts about 54 ethnic minorities
Vietnam maps
Danish Vietnamese society




Tur Cambodia Vietnam
Onsdag 7/4 - København>fly>Bangkok.
Afrejse København med Thai Airways TG0951 kl. 14.30  

Torsdag 8/4 – Bangkok>fly>Cambodia – Phnom Penh.
Afrejse fra Bangkok kl. 9.00 til Phnom Penh, Cambodias hovedstad.Ankomst kl. ca.19. Sambath, Ratha og Sarun henter os i lufthavnen og kører os til vores hotel Royal Star, der ligger lige ud til Ton le Sap floden, tæt på konge-paladset. Vi får tildelt værelser, slapper af. Sambath laver et program til os.

Fredag 9/4 – Phnom Penh.
Vi spiser morgenmad på toppen af hotellet med udsigt over floden – Afgang kl. 8.00. Vi skal på landet til Sambaths og Rathas landsby. Vi besøger Sambaths yngre broders farm ”Sambo”. Efter en lille rund-visning går vi op på et lille bjerg med en stor udsigt. Her ligger en pagode, og der lever en del munke. Sambath fortæller lidt om pagoden. Bagefter besøger vi en skole nedenfor bjerget. Jeg håber den er åben, selvom det er dagen før den sidste dag i året. Frokosten indtager vi på
gulvet i en lille spisesal. Bagefter skal vi til landsbyen og dele tøj ud. Det er nu 5 gang vi gør det. Vi kører nu tilbage til Phnom Penh, så vi skal slappe af og evt. blind massage. Middag i byen.

Lørdag 10/4 – Phnom Penh.
Morgenmad på toppen af hotellet. Sambath henter os kl. 8.30.Vi skal se kongepaladset og derefter Tocul Sleng Museet, det var her Pol Pot torterede og aflivede, en stor del af de 2 mill. han henrettede. Vi tager et stop ved det store russiske marked. Vi handler ca. 1 time, så det tid til frokost. Sidste stop er ved den store Pagode Wat Phrom, som ligger
midt i byen. Tilbage til hotellet – måske massage. Udendørs middag hos Sambaths mor, Sarum.

Søndag 11/4 - Phnom>sejle 5 timer >Siem Riep.
Tidligt op. Båden sejler kl. 7.00, så morgenmad kl. 6.00. Vi tager Tuk Tuk fra hotellet til båden. Der er mange der vil hjælpe os ved båden – dejligt, men ikke gratis – normalt 1 $ pr. kuffert. Der er forskellige bådtyper – alle med plads under dæk, men mange foretrækker at sidde oppe i det fri. Husk vand. Det er en varm tur. Der er på denne årstid ikke meget vand i floden, så vores hurtiggående båd kan ikke gå helt ind til bredden. Vi skal omlæsses i mindre både, det kan virke kaotisk, men da alle både ender samme sted, gør det mindre, om du er med samme båd som din kuffert. Ved Bredden er der atter mange hjælpere, men det koster. Her venter også en taxa til kufferterne samt tuk tuk til os. De første km er på flodbunden - meget ujævn. Vi bliver indkvarteret på hotel Mandalay Inn. Vi hviler ud. Hvis I har lyst, kan vi kl. 16 tage af sted for at se solnedgang over Angkor Wat, meget populært, koster ca. 3 $ til taxi. Vi bestiger et lille bjerg med god udsigt. Første gang jeg prøvede i 2000 var der ca. 200 mennesker, nu ca. 4000. Det kræver lidt anstrengelse at komme derop, men er blevet nemmere siden starten af 2007. Kl.18.00, når solen er gået ned, kører vi tilbage til Siem Reap og spiser middag.

Mandag 12/4 – Cambodia – Siem Reap.
Tidligt op. Vi skal se solopgang over Angkor Wat, igen meget populært. Vi kører fra Mandalay Inn kl. 05.00 morgen. I Angkor Wat sidder vi og venter på solen, som står op kl. 06.00. Herefter spiser vi morgenmad i Angkor. Vi har morgenmad på hotellet, men der er langt til hotellet og af sted
igen til Angkor. Så jeg plejer at have den ordning, at jeg betaler halvdelen af jeres morgenmad. Efter morgenmad kører vi til Angkor Thom. Det er kongebyen med de fine templer. Første stop: Vi vandrer igennem indgangsporten til Angkor Thom. Vi kører til Bajon Templet. Et tempel med mange ansigter. Her kan vi også blive spået til en billig pris. Vi går nu til Kongeslottet. Vi kommer ind af bagdøren, men inden ser vi et meget stort hinduistisk tempel, som har været under restaurering de sidste 10 år, men der går mindst 10 år, før det er færdigt. Så kommer vi til Kongeslottet, som er meget forfaldent. Vi ser Kongeparken med kongens 2 swimmingpools, slutter af med stedet, hvor de store elefantkampe fandt sted. Nu finder vi vores Tuk Tuk motorcykler. Vi skal til Ta Phrom templet med de store træer. Nu skal vi have frokost, klokken nærmer sig 12 middag. Herefter sidste besøg, det største tempel Angkor Wat. Nogle historiske ting. Her i Angkor levede over
1 million mennesker for 1000 år siden, til sammenligning levede der i Paris 20.000. Samme størrelse som Kejserpaladset Bejing Kina. Der er gået lige så mange sten til som Cheops pyramiden i Egypten. Efter dette besøg tilbage til hotellet, hvor vi er kl. 15.41. Vi mødes til afskedsmiddag kl. 20.00 Det er på Mandalay Inn. Inden da tid til blindmassage eller anden massage. Vores guide Chhair kommer og spiser med os. Han har sin kone og 2 børn med. Min tidligere guide Sophal kommer også.

Tirsdag 13/4 - Cambodia > fly >Saigon
Afrejsedag, men først skal vi opleve mange ting. Vi kører fra Mandalay Inn kl. 08.00. Vi tager vores tuk tuk. Første stop et tempel bygget til minde om ofrene efter Pol Pot. Man kalder det et Killing Fields tempel. Her er også kostskole. Hvis der er elever hjemme, ser vi deres bolig. Nu skal vi have Chhier’s kone med, vi ser hendes internetcafé, hun tager med os ud til hendes hjem. Vi ser hjemmet, deres specielle husdyr, krokodiller. På vej tilbage til Mandalay Inn besøger vi vores tuk tuk leders hjem. Det er også her Saphal boer.Tilbage på hotellet er der tid til et bad, så vi er klar til flyveturen til Vietnam. Vi skal flyve kl. 17.30 i Ho Chi Minh City = Saigon kl. 18.30. Her venter en taxa, som kører os til hotellet. Vi går ud og spiser kl. 20.30.

Onsdag 14/4 – Saigon > tog > Da Nang
Vi skal tidligt op og har et stort program. Alle kufferter skal ned på mit værelse om morgenen. Når vi kommer hjem fra tur, kan der tages bad der før vi spiser middag kl. 20.00
Vi kører fra hotellet kl. 07.00. Første stop Chu Chi tunnellerne bygget af Vietcong, start under franskmændene, men stærkt udbygget under den amerikanske besættelse. Der er ca. 250 km tunneller. Næste stop Cao Dai, en religiøs bevægelse, som er en sammensmeltning af hinduisme, buddhisme og kristendom. Vi skal være i Tay Ninh kl. 12.00. Her starter den store indmarch. Når vi har taget billeder, spiser vi frokost i Tay Ninh. Vi kører tilbage til Saigon og laver et lille stop udenfor det tidligere præsidentpalads, Vi kan ikke nå, at komme ind, men der kan fotograferes udefra. Det var her en nordvietnamesisktank kørte igennem gitterporten, da krigen var slut 30/4 1975. 20 års lidelse var slut, nu skulle landet genopbygges. Der var
dog mange problemer i starten. Pol Pot fra Cambodia besatte en del af Sydvietnam. Han mente, at Vietnam var meget
svækket. Der lever mange Khmer, som er cambodianerer i de sydlige provinser. Der gik en måned, så havde Vietnam afsat Pol Pot. Det fik kineserne til at rykke ind i den nordlige provins Lao Cai. Kineserne smadrede hele Lao Cai, før vietnameserne fik drevet kineserne tilbage. Nu kom der nye trængselstider for Vietnam. USA fik hele verden til at boycotte alle varer fra Vietnam. Der blev stor hungersnød. Det var på dette tidspunkt, alle bådflygtningene kom til Danmark 1980-90. I dag er der markedsøkonomi i Vietnam. Vietnam har den næststørste vækstrate i verden, kun overgået af Kina. Vækstraten i Vietnam er over 10% - i Danmark ca. 2,5%. Vietnam er på vej frem.
Efter støvet er vasket af går vi ud og spiser kl. 20.00.
Vi kører fra hotellet kl. 22.00 – Toget går kl. 23.00.
Husk plastkrus !

Torsdag 15/4 – tog > Da Nang.> Hoi An
Vi kan sove næsten lige så længe, som vi vil. Der kommer beskeden morgenmad og frokost. Det er ikke det store sus. Vi tager det, vi kan lide. I den ene ende af toget er der en kantine. Tag en tur op gennem toget, der er mange vogne. Vi kan se, hvordan landskabet veksler. Mellem kl. 13.00 og 14.00 er vi i Da Nang. Thuy og Phuc henter os på banegården. Vores kufferter bliver kørt til Hotel Hai Yen. På vej til Hoi An besøger vi Marmorbjerget. Der er mange trin op - men flere flotte templer. Disse templer er bygget af kejser Ming Mang. Hans mausoleum ser vi den 22/4 i Hue.
I Hoi An får vi værelser og alle lejer cykler. Vi mødes kl.20 og cykler hen for at spise.

Fredag 16/4 - Hoi An.
Vi kører kl. 8.30 til Village of Hope, handicap-skole med mange hørehæmmede. Vi skal til Da Nang. Det er her Chau, Phuc, Thoc og Do går i skole – alle sponsoreret af danske. Chau er nu 15 år. Jeg har betalt hendes specielle skolegang siden hun var 5 år. Vi spiser frokost sammen med børnene.
Tilbage i Hoi An, har jeg lavet en aftale med skrædderen Bui, så hun står klar og vi cykler hen til sølvsmeden Phi og hans kone Thao. Hvis der er interesse kan vi også besøge et silkevæveri. Her viser en guide os rundt. Sluttelig en tur til stranden 3 km væk. Middag i byen kl. 20
.
Lørdag 17/4 – Hoi An
Cykeltur. Vi starter fra hotellet kl. 9.00 og cykler ned til havnen, stiger ombord på en af bådene incl. cykler. En sejlads på 12 minutter. Vi stiger af ved et bådeværft, ser et træskæreri. Vi cykler rundt på de små øer. Det kan være svært at finde rundt, hvis vi ikke har en lokal med. Det er en spændende tur, her kommer næsten aldrig turister. Vi er tilbage i Hoi An mellem 12.00 og 01.00. Nu skal vi have frokost. Herefter kører vi til det kontor, hvor man kan købe billetterne til kulturstederne i den indre by, koster 75.000VD, det er ca.25kr. og dækker 5 steder. Eftermiddagen er fri til stranden, swimmingpoolen, tøjprøvning eller andet.
Kl.20 middag i byen.

Søndag 18/4 – Hoi An
For dem, som har lyst, kører og sejler vi kl. 09.00 til en ø, Cham Island, ud for Hoi An, ca. 20 km. Vi ser byen, hvor der næsten ingen turister er. Efter bybesøg tager vi til en
Robinson Krusoe strand, hvor vi bader. Man kan klæde om på stranden. Vi får frokost, som er inkluderet i billetten 20 $
=ca. 110 kr. Vi er hjemme igen kl. 16.00. Middag i byen.

Mandag 19/4 – Hoi An – Hennings fødselsdag
Let cykeltur rundt i Hoi An og nærmeste omegn. Vi kører fra hotellet kl. 9.00. Jeg vil bl.a. viser jer det ydmyg sted ”Rose”, hvor kongefamilien spiste frokost i 1998. Frokost kl. 12.
Eftermiddagen til fri disposition til de kulturelle steder eller andet. Fødselsdagsmiddag på Hai Yen kl. 20.00. Vi bliver mellem 30 og 40 personer. Det er her vi skal prøve vor sangstemmer.

Tirsdag 20/4 – Hoi An
Fridag. Jeg har dog et forslag til en formiddagstur. En af mine venner er dir. for et større hotel på stranden. Husk at hente tøj, sølv og køb evt. sleepingbag. Middag i byen.

Onsdag 21/4 - Hoi An > bil >Hue
Vi skal til Hue. Vi kører fra Hai Yen kl. 7.30. Der er ca. 145 km. Vi kører gennem Da Nang, tager over Hawan passet og er i Hue ca. kl. 11. Indkvartering på hotel Hoa Hung. Vi cykler kl. 12.30 til frokost på de døves restaurant, derefter besøg kongepaladset Dai Noi, og hvis der er tid, besøg på det store marked. Kl. 20.00 cykler vi ud og spiser fint på en spændende restaurant med musik og mange retter mad.
Tilbage på hotellet evt. en drink – men vi skal tidlig op!

Torsdag 22/4 - Hue > tog>Hanoi
Morgenmad kl. 6.00 – derefter alle kufferter ind på mit værelse. Vi skal ud at sejle på Duftenes flod, Song Huong. Vi starter fra hotellet kl. 7.00 og skal cykle 1.750 m til vores båd, vi tager cyklerne med ombord. Vi sejler op ad Duftenes flod. Første stop Thien Mu Pagoden, et fredfyldt sted. Blev
kendt over hele verden, det var her en munk kørte i sin bil til Saigon, kørte op foran præsidentpaladset, gik ud på pladsen, hældte benzin over sig, tændte ild til sig. Billedet gik verden rundt, det var i 1963. Krigen fik et vendepunkt. Det blev præsident Diems fald, folkeopinionen vendte sig mod krigen både i USA og Europa. På det tidspunkt var der ca. 750.000 allierede soldater i Vietnam. Nu ånder alt fred og idyl. Næste stop Minh Mang mausoleet, et meget flot mausoleum i en flot park, et sted mange tager til på udflugt. Nu sejler vi over floden, her skal vi have cyklerne af, der er ca. 3 km op til Khai Dinh mausoleet, et helt andet mausoleum. Her er det rå stenmasser og en masse trapper. Men et flot mausoleum med mange mosaikker. Her er en god udsigt fra toppen. Tilbage til båden. Her er der nu 2 muligheder, man kan cykle tilbage til Hue eller sejle. Dem, som tager båden, kommer ca. 45 minutter senere end os, der cykler. Dem, som vil sejle skal have cykler ombord. Vi skal alle ombord, nu skal vi have frokost ombord. På båden kan der købes silketøj - et af de gode købssteder!!! Nu cykler vi tilbage til Hue ca. 10 km eller bliver sejlet hjem. Køb lidt spiselig til toget –
Vi skal til Hanoi og toget går kl. ca. 16.30.
Husk igen sleepingbags og plastkrus!

Fredag 23/4 - Hanoi
Ankomst Hanoi tidlig morgen, husk alle løsdele. Denne gang er der intet hastværk. Vi skal have taxa til hotellet Camilia 4, 44 Hang Gaiy. Når vi når hotellet, skal vi have værelser. Det er ikke sikkert, vi kan få værelser så tidligt (før kl. 6), der sover sikkert nogen i dem. Vi tager morgenmad. Jeg laver en lille vandrerundtur vort nærområde og omkring Hoan Kiem Lake - Det mest centrale punkt i Hanoi. På vejen bestiller jeg cykler - Kl.ca.9 skal vi afprøve vores evner på cykle, pas på,
lær vietnamesisk cykelstil. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at lære jer teknikken. Det kan se værst ud, men det gælder om at forstå måden, man gør det på, og ikke sige: ”de kører tosset”. Glem alle danske regler og lærer nogle praktiske regler. Regel: Vis hvad du vil, fortryd ikke, marker hvad du er i gang med. Hvis du passerer andre cykler og motorcykler, marker hvad du vil. Nogle gange tæt på sving, kør næsten i den forkerte side, så bliver der så få passager som muligt. Efter endt cykeltur slapper vi af ved Hoan Kiem Lake. Når vi er tilbage på hotellet skulle værelserne være klar. Vi går nu hen til Little Hanoi, hvor vi spiser frokost. Resten af dagen fri. Middag kl. 20.00 i byen.

Lørdag 24/4 – Hanoi.
Vi skal besøge Ho Chi Minh mausoleet. Kører fra hotellet kl. 8.00. Husk lange bukser. Herefter en rundtur i parken, hvor vi besøger Ho Chi Minh’s bolig. Ved udgangen den meget berømte pagode, den Etbenede Pagode, Chua Mot Cot, kort besøg i Ho Chi Minh museet. Nu cykler vi til det gamle universitet også kaldet Litteraturmuseet. Vi spiser frokost tæt på museet. På vejen tilbage til hotellet køber jeg billetter til vandteateret. Vi ser forestillingen sidst på dagen. Resten af dagen fri. Cyklerne skal dog bringes tilbage, da vi ikke skal bruge dem i morgen. Middag kl. 20.00.

Søndag 25/4 - Hanoi
Jeg har lejet en bil. Vi skal se det moderne Hanoi og en 1000 år gammel pagode, Sai Templet. Jeg håber Thuy tager med os. Frokost på en vietnamesisk restaurant. Om eftermiddagen det Etniske Museum – et frilandsmuseum med en stor indendørs afdeling. Jeg har sat 2 timer af her. Middag ved søen. Vi gå fra hotellet kl. 19 – Middag 19.30
Husk i morgen starter vores ture – den første til Mai Chau.
Vi pakker vores håndbagage.Vigtige ting: Regnslag, lygte, sleepingbag og toiletsager og tøj til 2 nætter (3 dage).
Den store kuffert skal ned i receptionen, hvor der er et rum til den. Husk at afregn minibar.

Mandag 26/4 – Hanoi >bil > Mai Chau – Ban Lach.
Afgang hotel kl. 7.00. Der er 145 km til Mai Chau dalen.
I udkanten af Hanoi besøger vi en silkefabrik. Der er her mulighed for at købe færdigvarer samt silke i metermål. Vi ser her silken fra puppe til færdigvarer. Turen går nu videre til Hoa Binh, byen med det store kraftværk, som vi først ser på hjemvejen. I Hoa Binh kører vi til venstre mod Son La. Det bliver bjergkørsel lige til Mai Chau. Landsbyen vi bor i, Ban Lach, består af landmænd. Som bibeskæftigelse laver disse familier etnisk tøj og ting til turister samt fungere som gæstehuse. Vi bor i hus nr. 1 hos Hoa lige ud til rismarkerne. Her bor en af de mange etniske grupper - der er 54 i Vietnam. Disse er hvid Thai. De udvandrede for 300 år siden og slog sig ned i denne dal. Næsten alle kan alle tale og skrive Thai og selvfølgelig også vietnamesisk - mange også engelsk. Når vi kommer frem, bliver vi indkvarteret på 1.sal. Vi vil allerede den første dag lave en lille cykeltur. Cyklerne har vi med i bilen fra Hanoi. Det bliver en tur på små stier gennem flere landsbyer. Inden vi cykler, har vi spist frokost. Hoa og hendes mand laver noget af det bedste mad i landsbyen. Efter aftensmad kan vi gå en tur i landsbyen, inden vi tager en øl eller kaffe på 1.sals terrassen.

Tirsdag 27/4 – Ban Lach.
Vi cykler fra landsbyen kl. 8.00. Vi skal besøge en skole, der ligger ca. 10 km fra Ban Lach. En hård udtur, med mange
stigningerne, hvor vi må trække. Det bliver nemt på hjemturen, hvor man skal huske at bremse, så farten ikke bliver for voldsom. Det er nu 11. år jeg besøger skolen. Kl. 12.30 er der frokost, og kl.15.00 laver vi endnu en cykeltur, en utrolig smuk tur, måske lidt besværlig. Nogle steder bærer vi cyklerne. Hvorfor lave en sådan tur? Fordi den er utrolig smuk. Vi spiser middag kl. 19.30. I aften vil landsbyen danse for os, mange gamle danse. Vi prøver også!. Det foregår hos Hoa’s søster Thu. Hun er en meget dygtig væver, som den vietnamesiske stat bruger, når der skal vises etnisk kunst i udlandet. Kaffe eller lignende på 1.sals terrasse.  

Onsdag 28/4 – Ban Lach >bil> Hanoi.
Vi skal tilbage til Hanoi og kører kl.7.30. Vi siger farvel til Hoa og Thu. Første stop på hjemturen bliver kraftværket i Hoa Binh. Derefter går det mod Hanoi, hvor vi er fremme ved frokosttid. Eftermiddagen fri. Middag i byen.

Torsdag 29/4 - Hanoi > bil - 400km> Sa Pa.
Afrejse til Sa Pa kl.5.00 morgen. Vi tager lidt morgenmad med. Undervejs kan vi får vietnamesisk morgenmad Pho.
Det er en lang tur på dårlige veje. Vi er først i Sa Pa mellem kl.17.00 og kl.18.00. Frokost undervejs inden vi når Loa Cai – de sidste 10 km kører vi langs den kinesiske grænse. Vi gør lille ophold ved grænsestation. Herfra er der 38 km opad til Sa Pa, som ligger i 1700 m’s højde. Vi indlogeres på Hotel Lotus. Middag på restaurant Mimose.

Fredag 30/4 – Sa Pa.
Her er 2 valgmuligheder: Besøg i en blomsterpark, som ligger på det højeste punkt i Sa Pa. Der er en fantastisk udsigt. Frokost i byen – eller en hård treking-tur ned af
bjerget med madpakke og lokal guide. Drikkevarer kan købes undervejs. Den første km på vejen – resten i terræn. Der kan købes bambusstokke undervejs, ”en god ide”. Mange etniske kvinder følger os og hjælper, hvis vi ønsker det. Turen går gennem mange etniske landsbyer – Sort Mong, Seid og Rød Dzau. Når vi når ned i bunden, vil Kkao sørge for motorcykler med chauffør til hjemtransport (3$ = ca.18kr.).
Middag i Sa Pa.

Lørdag 1/5 – Sa Pa
Kl. 9.00 skal vi besøge en Rød Dzau landsby. Den ligger 10 km fra Sa Pa. Når vi ankommer, står der mange, som vil sælge til os. De følger os hele landsbyen rundt. Når vi skal hen over rismarkerne, er det rart at have en hånd fra en Rød Dzau. Vi går på høfderne. Køb nu ikke for tidligt. Sælgerne skal nok følge med. Vi kører tilbage til hotellet, går op på markedet, hvor Phung Dung og hendes mor Luyen har lavet frokost til os 4 US$ + drikkevarer. Jeg betaler, vi afregner senere. Efter frokost skal vi besøge en Sort Mong landsby, Cat Cat. Vi vandrer ned ad bjerget. Vi laver et stop ved en af hytterne. Vi skal ind og se, hvordan de bor. Når vi ser et mindre vandfald og en hængebro, er vi nået bunden. Så går vi på tværs nogle kilometer. Her venter en motorcykel til hver, som kører os tilbage til markedet. Kl.20.00 spiser vi i byen. Efter middag ser vi på livet på markedet incl. ”love markedet foran kirken. Vi skal tidligt op.

Søndag 2/5 - Sa Pa > bil- 80 km>Bac Ha >tog>Hanoi
Start 6.30. Farvel Sa Pa. Nu gælder det Bac Ha. Når vi har fået vores værelser på, Saa Mai Hotel, tager vi på markedet. Det er Nordvietnams største for etniske grupper – 80 % Flaver Mong, lidt Tay og Bac Ha Dzau. Her kommer
mange mere end 50 km i busser eller lastbiler. Her sælges alt. Turisterne er langt i undertal. Der er mange spisesteder for lokalbefolkningen - og nogle få for turister. Vi aftaler, hvornår vi mødes til frokost. Næste tur bliver kl. 14.00. Vi tager en tur op ad bjerget gennem blomme plantager og besøger en musiker ved navn Mr. Ho og smager hans corn Whisky. Det er en flot tur, varighed ca. 2 timer. Hvis I orker mere, vil jeg tage jer en tur til en Tay familie. Det er en tur til den modsatte side. Tag med, hvis I har lyst, varighed 1½ time. Middag på hotellet.
Efter middagen tager kører vores bus os til Lao Cai og vi tager nattoget til Hanoi. Ankomst kl. 6 om morgenen. Toget koster 140 kr

Mandag 3/5 – Hanoi – Artline landsby
Vi besøger en landsby med kunsthåndværkere. Kien An kører os de ca. 20 km ud til landsbyen. Her tager dir. Thang imod os og fortæller om produktionen. Den får støtte af Danida. Frokost i landsbyen. Vi er hjemme kl. ca. 16.
Nattoget er vi i Hanoi kl. 6 og jeg laver et program. Middag i byen.

Tirsdag 4/5 – Hanoi
Vi kører fra hotellet kl. 8.00. Vi kører først til museet for kunst. Vi laver en hurtig gennemgang. Nu gælder det 15km cykeltur Vestsøen, To Tay rundt, hvor vi besøger en meget besøgt pagode. Når der er festival, kommer der mange tusinder. Her er vi kun en tredjedel rundt, så der er langt igen.
Vi er hjemme ved hotellet kl. 12.10, hvor vi spiser frokost. Eftermiddag fri.

Onsdag 5/5 – Hanoi>bil/cykel>Tam Coc
Vi skal af sted til Ninn Binh kl. 7.00. Vi kører til et lille fiskerleje Kinga, hvor der ikke er mange turister. Efter en lille sejltur spiser vi frokost her. Herefter kører vi til Hoa Luu. Her lå Vietnams første hovedstad. Her styrede Kong Lee Vietnam i 800-900 tallet. Vores Khoa kan fortælle meget om denne konge. Vi ser 2 berømt Pagoder.
Her er igen 2 muligheder : Kører med bilen til Tam Coc
– eller leje cykler og cykle de ca. 10 km i smukke omgivelser til Tam Coc - hvor vi bliver indkvarteret på hotellet. Middag på hotellet.

Torsdag 6/5 – Tam Coc – Cuc Phuong
Morgenmad på toppen af hotellet. Vi kører derefter de 50km til Nationlparken Cuc Phuong. Vi spiser frokost i parken. Middag i Tam Coc
.
Fredag 7/5 – Tam Coc>bil>Phu Cu>bil>Hanoi
Efter morgenmad, sejltur i små både gennem 3 bjerggrotter, - 2 i hver båd -1 time ud og 1 time hjem. Frokost på hotellet. 
Vi kører nu mod Hung Yen provinsen og landsbyen Phu Cu. Her besøger vi kort min anden adoptivdatter Huy, 28 år, i hendes svigerforældres hus. Hun er skolelærer og hendes mand er ved militæret og arbejder langt fra hjemmet. Herefter kører vi til hendes barndomshjem, hvor vi spiser aftensmad på gårdspladsen og atter afprøver vore
sangstemmer. Efter middagen tilbage til Hanoi.

Lørdag 8/5 – Hanoi
Fridag. Middag i byen.

Søndag 9/5 – Hanoi
Vi starter fra hotellet kl. 9 med en mindre cykeltur til Army Museet – og efter frokost – en lille cykeltur rundt i Hanoi.
Eftermiddagen fri. Middag i byen

Mandag 10/5 – Hanoi>bil/sejle>Cat Ba
Vi kører fra hotellet kl.7.00, vi skal ud og sejle på Ha Long Bay. På vejen besøger vi dog først et center meds mange handicappede – især hørehæmmede, som er ramt gennem deres forældre af den amerikanske orange gift. Det var her Oanh arbejdede, før jeg fik sendt hende i skole. Hun havde indtil da aldrig fået undervisning p.g.a. sit handicap. På dette tidspunkt, har I sikkert mødt denne glade og positive pige.
Når vi når Ha Long skifter vi bilen ud med en båd, som sejler os til Cat Ba. Vi spiser frokost om bord og besøger en flot drypstensgrotte. Khao fortæller om grotten. I Cat Ba indkvarteres vi og har tid til hvil. Kl. 20 sejler vi ud til en restaurant på vandet. Der er fisk/skaldyr på menuen.

Tirsdag 11/5 – Cat Ba
Vi tager på en lidt anstrengende trekking – kører kl.8 fra hotellet. Vi starter ude i terrænet. Undervejs stop hos en biavler, hvor vi kan få en forfriskning. Kl.ca.12 når vi frem til en bugt, hvor en mindre ”båd” sejler os ud til en større. Alternativt kan man tage båden ud og støde til vandrerne.
På båden serveres frokost for ca.3$=ca. 15 kr. plus drikkevarer. Derefter sejles vi til en badestrand på en ø, hvor der lever aber – det eneste sted i Ha Long Bay. Når vi ikke vil bade mere sejles tilbage til Cat Ba by. Vi spiser i byen.

Tirsdag 12/5 - Cat Ba
Dette skal være en afslapningsdag – vi kan sejle i små både i havnen og tage til stranden. Middag i byen den sidste på Cat Ba og i Vietnam.

Onsdag 13/5 - Cat Ba> sejle/bil > Hanoi>Fly>Bangkok
Vi skal meget tidligt op og tilbage til Hanoi. Vi sejler fra Cat Ba til Ha Long. Her kommer vores bil og henter os. På vejen gør vi et stop ved en keramik fabrik. Det er her Thuy’s mor arbejder. Man kan se fabrikation og købe ind – hvis der er plads i kufferten…. Vi er ved hotellet kl.ca..15. Her har jeg lejet et værelse, hvor vi kan tage bad på skift.
Afrejse fra hotellet kl.17.00 til lufthavnen.
Afgang til Bangkok kl.ca. 20.30 og forventet ankomst kl.22.30

Torsdag 14/5 – Bangkok> fly > København
Efter midnat flyver vi til København..

______________________________________________

I skal selv betale frokost + drikkevarer.
Ekstra tur Siem Reap solnedgang ca. 3 US$
Morgenmad 16/4, halvdelen. - solopgang
Visa Vietnam Cambodia 20 US$.
Ekstra tur Champ Island 20 US$
Motorcykler med chauffør 3 US$ pr. tur.
Evt. Nattog Loa Cai – Hanoi 25 US$.
Taxa til ekstra middage, vi deler 1/10 til hver.
Blomster eller gaver. Vi betaler 1/10 til hver.  
Drikkepenge til guider.