 |
Lørdag 24. september
Det har regnet hele natten, og det regnede stadig da vi stod op ved 6 tiden om morgenen, så der blev ikke taget billeder på vej tilbage til Hanoi. Vi havde det første stop ved kraftværket i Hoa Binh. Da det blev bygget i 1969, kunne det forsyne hele Nordvietnam med strøm. Det er "Den sorte Flod" der blev dæmmet op. Der var mange familier der måtte tvangsfjernes, idet deres hjem og marker ville blive oversvømmet. I udkanten af Hanoi blev vi standset af politiet i et rutinecheck; papirerne i bilen skulle være i orden. Det var et langt rutinecheck. Vi stoppede ved Khoas hjem, fik hilst på hans kone Man og hans to børn, Minh Chau på 10 år, og den yngste Ngoc Bich, en meget livlig pige, på 4 år. De bor i en lille lejlighed i en gammel ejendom som venter på at blive saneret. Khoa er glad for beliggenheden, tæt på 2 søer. Vi spiste frokost sammen med familien og vores chauffør. Vi fik "Hot Pot" der er den mest populære ret i Vietnam. Vi havde forskellige gøremål efter at vi havde fået vores værelser. Vi var inviteret ud til Houng, som bor tæt på det moderne kvarter Royal City. Houng dirigerede os i taxaen via mobiltelefon, turen tog lang tid og der var tæt trafik. Hoang bor i et gammelt kvarter med snævre gader. Da taxaen ikke kunne komme længere, hentede Houng os, og vi gik til fods et lille stykke. Herefter blev gyderne smalle og oversvømmede til anklerne. Derfor kørte hun os, én efter én det sidste stykke bag på sin motorcykel, så vi ikke fik vådt fodtøj. Houng havde lavet en fin, velsmagende middag med mange retter. Hun havde fået hjælp af sin kærestes søster, som hun også bor sammen med. En lang dag var til ende. Vi skal igen tidligt op i morgen og på cykeltur i Hanoi.
Khoa og hans yngste datter
Henning og Lis drøfter hvordan man laver Hot Pot
Overdådigt aftensmåltid, som Houng og hendes bofælle havde tilberedt
Houngs bofælle og Peter
Henning med store armbevægelser
Dorte og Lis
Houng laver forårsruller til os efter individuelt valg
Søndag 25. september
Så stod den igen på cykeltur - til mausolæet for Lis, Johannes, Peter og jeg. Dorte fik en taxa. Jeg kørte, som jeg plejer til cykelparkeringen, hvor vi normalt går ind, men på grund af, at Ho Chi Minh er i Moskva, er der en anden procedure. Vi havde derfor svært ved at finde Dorte. Til sidst besluttede vi at gå den lange vej hen til Dorte. Jeg vidste ca. hvor hun var. Da vi efter en lang vandrertur kom dertil, ringede Dorte, at nu var hun, hvor vi lige havde været. Der var mange uheldige omstændigheder, som ramlede ned om os. Hvad kan man lære af det: aldrig at skilles på vej til mausolæet. Vi fik dog set Ho Chi Minhs officielle bolig, parken, de biler han har kørt i samt det store museum om hans regeringstid. Derefter fik Dorte en taxa til "Litteraturmuseet", og vi andre cyklede. Vi spiste på "KoTo" restauranten, og gik derefter ind i litteraturtemplet, der er det gamle universitet fra 1000-tallet bygget om mange gange. Vi så de mange stenskildpadder med indskriftstavler på ryggen. På tavlerne er der oversigter over, hvem der har bestået ved de forskellige professorer (ialt 82 tavler med navne på ca. 1300 studerende, som har studeret ved de enkelte professorer i perioden ca. 1400-1700). Tidligere var traditionen, at de studerende klappede skildpadderne på hovedet inden eksamen for at opnå visdom og held. Man har nu været nødsaget til at sætte hegn omkring skildpadderne, så folk ikke kan nå hovederne, da de blev meget slidte. Vi så de mange "Mandariner", som stod for driften af universitetet. Universitetet startede lige efter kejser Ly flyttede hovedstaden fra Hoa Lu til Ha Noi i 1010. Oprindeligt kaldte han hovedstaden for "Tang Long" og først i 1700-tallet blev den omdøbt til Ha Noi, der betyder "den opgående drage". Nu var det tid til afslapning inden festen på "Little Ha Noi" kl. 20. "Little Ha Noi" havde lavet en meget fin menu med mange spændende retter - i rigelige mængder. Smedemester Thang og hans kone Hong havde tre børn med, han er et af mine ældste bekendtskaber i Ha Noi. Fra Vietnam Rejser var der tre gæster. Oanh havde en ven med, Phung havde en veninde med, en sød ung pige på 25 år. På vej hjem til hotellet gik vi forbi mange spillesteder, men der var ingen, som følte sig tiltrukket af den høje musik. Kl. 23 er det slut, dejligt for os, men måske ikke for de unge mennesker. Der bliver taget hensyn til de lokale beboere. Jeg sidder nu og skriver om dagens aktiviteter.
Den etbenede pagode
Ho Chi Minh mausoleum
Mere om Ho Chi Minh
Peter faldt for en lille hæklet skildpadde
Underholdning med traditionelle musikinstrumenter
Henning fik en helt personlig Happy Water til sit gilde
Stenskildpadde med glat isse af mange hænder
To tidligere konger
Dimitterede studerende fotograferes i Temple of Litterature
Oanh Le ved fest i Hanoi