Vietnam 2016-2
Indhold Saigon Hoi An Hue Hanoi 1 Sa Pa Hanoi 2 Ban Lac Hanoi 3 Cat Ba Afslutning 
Vietnam 2016

Henning har planlagt og guider turen til Vietnam 5. september - 29. september 2016 og udnytter kontakter fra tidligere besøg i Vietnam. Deltagerne er Lis, Johannes, Henning, Dorte og Peter.


English version


Startside for viettour.dk

VKTOUR in Vietnam with Nguyen Khoa
Facts about Vietnam
Takt og tone i Vietnam
Fang dragen med musen og få fakta om Vietnam
Vietnam news
Photo of ethnic minorities
Facts about 54 ethnic minorities
Vietnam maps
Danish Vietnamese society



Vietnam Tur - 5. september - 29. september - 2016
5/9: Udrejse - Vi rejser med Thai Airways fra København kl. 14:30 TG0951 til Bangkok.

6/9: Fly Bangkok til Saigon Ho Chi Minh med ankomst cirka klokken 9.00. Vi kører til hotellet TTC tæt på lufthavnen Tan Son Nhat. Afslapning til klokken 13.00. Vi kører i taxa til Det Gamle Præsidentpalads (nu Uafhængighedsmuseet). Efter besøg på museet taxa til Ben Tan markedet. Vandretur i en park tæt på markedet.

7/9: Tidligt op. Jeg har bestilt bil afgang klokken 7.00. Morgenmad på en restaurant 500 meter fra hotellet. Inden afgang skal alle kufferter ind på Hennings værelse. Vi skal med toget til Da Nang i aften klokken 22.00. Vi kører til Cu Chi tunnellerne. Det var her Vietcong gemte sig under amerikaner krigen. Der er cirka 250 km tunneller. Vi skulle gerne afslutte besøget inden 10.15. Vi har en en køretur til Tay Ninh. Det er her Cao Dai har hovedsæde. Den religiøse bevægelse Cao Dai, som er en religion sammensat af Budhisme, Hinduisme og Kristendom. Vi skal være der inden klokken 12.00. Da starter indtogsmarchen. Vi er her cirka 15 til 20 minutter. Derefter kører vi til en god resstaurant og får frokost. Tilbage til hotellet med et lille stop ved et supermarkeded og køber ind til togturen. Bad på hotellet og middag på en restaurant. Taxa til banegård klokken 21.00. Toget kører klokken 22.00. .

8/9: Vi er i Da Nang cirka klokken 14.00. Taxa til Hoi An til Hotel Hoi Yen, hvor vi bliver indkvarteret. Hotellet har svimming pool. Vi lejer cykler lige over for hotellet. Det er også her vi kan få vasket tøj. Jeg har brugt stedet i 15 år. Klokken 19.00 tager vi ud for at spise ved havnen.

9/9: Vi skal besøge en døveskole "Village of Hope" i Da Nang. Luu tager med. Hun har haft en datter, som har gået på skolen. Vi ser undervisningen og ser hvordan de boer. Vi taler med direktøren for skolen klokken 11.00 og får frokost på skolen. Vi spiser sammen med børnene. Vi er tilbage i Hoi An mellem klokken 12 og 13. Vi cykler en rundtur i byen. Det er rart at være godt orienteret. Vi besøger et silkevæveri, tøjforretning, guld og sølvsmed og en riskage fabrik, som er ejet af en af mine venner "Mao". Middag i byen.

10/9: Vi cykler til den bedste badestrand "An Bang". Om aftenen fest på Hai Yen.

11/9: Rundtur på de små øer. Jeg håber at kunne få Anh med. Vi cykler til havnen og lejer en båd, som tager vores cykler med. Det er en lille sejltur. Vi stopper ved et bådværft. Vi ser et træskæreri og mange køber her. Det er det billigste sted i Hoi An. På disse små øer er der ikke mange turister. Vi er tilbage i Hoi An mellem klokken 12 og 13. Eftermiddag er fri. Vi spiser hos Thao, som er ansat på en silkefabrik.

12/9: Cykeltur rundt i Hoi An om formiddagen. Eftermiddag er fri. Middag i byen.

13/9: Sejltur til Champ Island. Vi bliver afhentet på vores hotel cirka klokken 7.30 om morgenen. Pris 22$. Det er med frokost. Vi er tilbage cirka klokken 16.00. Middag iu byen.

14/9: Vi siger farvel til Hoi An og vores hotel. Vi skal til Hue. Vi starter klokken 07:00. Det er en tur på 130 km. Vi skal have hele vores bagage med. Første stop er Marmorbjerget med mange trapper. Der er mange pagoder på bjerget, som er bygget af kejser Minh Mang. Vi ser hans mausoleum i morgen. Indkvartering på hotel Riwer View. Frokost på de døves restaurant. Derefter ser vi Kongepaladset. Middag i byen.

15/9: Alle kufferter ind på mit værelse. Vi skal ikke overnatte. Morgenmad og derefter cykler vi til vores båd. Sejltur på Duftenes Flod "Song Huong". Vi skal have cyklerne med på båden. Første stop er Thien Mu Pagoden, som er en meget spændende og meget smuk pagode og et fredfyldt sted. Blev kendt over hele verden, da en munk herfra i 1963 kørte til Saigon, kørte op foran Præsidentpaladset, gik ud på pladsen, hældte benzin over sig og tændte ild til sig selv. Billedet gik verden rundt. Krigen fik et vendepunkt. Det blev præsident Diems fald. Folkeopinionen vendte sig mod krigen både i USA og Europa. På det tidspunkt var der ca. 750.000 allierede soldater i Vietnam. Nu ånder alt fred og idyl. Næste stop Minh Mang Mausoleum – et meget flot mausoleum i en flot park, et sted mange tager til på udflugt. Derefter sejler vi over floden. Her skal vi have cyklerne af. Der er cirka 3 km til Khai Dihn mausoleet. Et helt andet mausoleum. En stor stenkolos og en masse trapper, men et flot mausoleum med mange mosaikker. Der er en god udsigt fra toppen. Vi cykler tilbage til båden. Der er nu 2 muligheder: vi kan enten cykle hjem (ca. 10 km) eller tage båden hjem. De der sejler hjem skal have cyklerne med ombord på båden (men kommer ca. 45 minutter senere hjem). På båden kan der også købes silketøj – et af de gode indkøbssteder. Vi tager bad på skift og går ud for at spise inden vi tager fly til Hanoi. Taxaen kommer cirka klokken 20.00. Vi er i Hanoi cirka klokken 23.00.

16/9: Vi laver en lille cykeltur rundt i Hanoi og kommer til "Det etniske Museum". Vi skal ikke sove på hotellet i nat, idet vi skal til Sa Pa med tog cirka klokken 20.00. Kufferterne skal ned i "kuffertrummet". Jeg vil prøve at få billetter til Vandteaterets forestilling klokken 16.00. Forestillingen varer cirka 45 minutter. Middag er nær vores hotel og vi tager taxa til banegården.

17/9: Vi er i Lao Cai kl. cirka klokken 06:00 om morgenen og toget kører ikke længere. Khoa har bestilt taxa til Sa Pa. Der er 37 km op ad bjerget til bjergbyen Sa Pa i 1700 meters højde. Lao Cai er en grænseby på grænsen til Kina. Jeg håber at vi kan få vores værelser, når vi kommer mellem 7 og 8 om morgenen. Klokken 9.00 tager vi vores første vandretur. Mange gang følger mange sort Mong efter os. Turen er 15 km. De første 4 km på vejen og de næste er i terræn. Når vi kommer frem til frokoststedet, ser vi også andre etniske grupper som rød Dzau samt "Seig". Vi kan kun se forskel på kvindernes dragter. Frokostedet er ved en hængebro. Når vi når næste hængebro er vores vandring slut. Vi kører tilbage til Sa Pa. Middag i byen.

18/9: Vi starter klokken 9.00. Vi tager en bil til en "Rød Dzau" landsby cirka 15 km fra Sa Pa. Landsbyen hedder "Tafind". Vi kommer ind i en "Rød Dzau" hytte og får te og måske en lille lokal snaps. Jeg har været i huset de sidste 10 år. Når vi forlader hytten, går vi over rismarkerne tilbage til bilen. Køb ved dem som har hjulpet dig over rismarkerne, som kan være lidt besværlig men spændende. Der er mange interessante ting at købe. Vi tager frokost på markedet hos Luyen og Phung Dung. Eftermiddagen er fri. Tag en rundtur i byen. Middag i Sa Pa.

19/9: Sidste dag Sa Pa. Vi starter klokken 9.00 efter morgenmaden. Vi skal til en landsby Cat Cat, som også er "sort Mong". Der er mange trapper og landskabet er ligesom i lørdags. Når vi når et vandfald er vi nået i bund. Der er et lokale, hvor der er dans. Lokalbefolkningen optræder i cirka 40 minutter. Vi fortsætter vores vandring og der er igen mange trapper. Når vi når en hængebro, skal vi finde vores bil, som bringer os tilbage til Sa Pa. Vi er tilbage cirka klokken 15.00. Middag i byen Lao Cai. Vi skal med tog i aften tilbage til Hanoi. Vi er i Hanoi meget tidlig næste morgen.

20/9: Vi cykler til Army museet og Kunst museet. Frokost nær vores hotel. Middag i byen.

21/9: Vi cykler til Ho Chi Minhs mausoleum og ser hans museum. Det er et moderne spændende museum. Vi cykler til Litteratur museet "Det gamle Universitet" og spiser frokost på restaurant Ko-Ko. Eftermiddag fri. Fest middag på Little Hanoi.

22/9: Vi skal til Mai Chau 142 km fra Hanoi. I udkanten af Hanoi besøger vi en silkelandsby. Vi afsætter 1 time der. Turen går nu mod Hoa Binh, som er byen med det store kraftværk. Man har dæmmet den sorte flod op for at give vandkraft til kraftværket. Vi kommer tæt på, når vi kører hjem til Hanoi. Frokost nær Khoas hjem på hjemturen. Inden vi kører ind i Hoa Binh, kører vi til venstre mod Son La. Det bliver bjergkørsel. Vi skal ikke til Son La, men til Mai Chau dalen. Vi skal bo hos hvid Thaierne hos Hoa og hendes mand Thu. Vi er fremme ved frokosttid. Efter frokost cykler vi rundt mellem mange landsbyer i cirka 2 timer. Et smukt sted. Vi cykler mellem rismarkerne. Inden vi kører bliver der tid til at gå rundt i landsbyen Ban Lac. Vi nyder stilheden og den smukke natur. Middag cirka klokken 20.00.

23/9: Vi skal besøge en skole cirka 10 km fra Ban Lac. Jeg har besøgt den mange gange. Vi ser undervisningen og taler med lærerne. Der er en stigning ud til skolen, hvor vi må trække cyklerne. Det bliver så nemmere på hjemturen. Vi skal have frokost og går lidt rundt i byen derefter. Vi tager endnu en cykeltur på cirka 2 timer. Efter middagen skal de unge fra landsbyen danse for os. De er dygtige. Efter hvid thai dans byder pigerne os op til dans. Der kommer en krukke ind på gulvet med hedvin, som vi drikker af bambusrør. Vi slutter aftenen sammen med værtsparet: Hoa og Thu.

24/9: Vi kører fra Ban Lac meget tidlig klokken 7.30. Vi siger farvel til Hoa og Thu. Vi skal nu til Hanoi. På vejen tilbage ser vi kraftværket i Hoa Binh, hviket er nævnt tidligere. Eftermiddag fri. Middag i byen.

25/9: Vi laver igen en rundtur i Hanoi. Vi tager Vestsøen rundt. Den er den største sø i Hanoi. Det bliver en dejlig cykeltur. Frokost nær ved vores hotel. Vi har festmiddag i aften på Little Hano.

26/9: Vi skal til Halong Bay. Der er 170 km, men der er rimelige gode veje. Vi tager et stop i Sao Do for at se unge handicappede lave billeder i broderi. Jeg har her sponsoreret en pige, som er døv. Måske får vi hende at se. Vi er i Halong Bay mellem klokken 11 og 12. Vi skal have en båd, som vi kan overnatte på. En nat på båden , hvor der er god service af personalet. Vi får frokost og aftensmad på båden og næste morgen får vi morgenmad.

27/9: Vi står af på øen Cat Ba, hvor vi også har en overnatning. Der er mulighed for at købe perler. Der er nemlig mange sælgere. Vi går til stranden og bader på den bedste strand. Middag på havnen.

28/9: Vi skal tilbage til Halong Bay og Hanoi. Det er også afrejse dag. Vi skal tilbage til Hanoi klokken 17.00. Vi kører til lufthavnen.

29/9: Vi flyver over Bangkok videre til København. Vi er i København cirka klokken 7.00.