Saigon
Indhold 
Saigon Hoi An Hue Hanoi 1 Sa Pa Hanoi 2 Ban Lac Hanoi 3 Cat Ba Afslutning
Saigon

Vietnam 2016

English version



Mandag 5 september

Lis, Johannes, Dorte og Peter tog fra København med Thai Airways. De havde en behagelig flyvetur. Jeg var allerede i Saigon Jeg var taget derud 3 dage før.


Tirsdag 6 september
Igen med Thai Airways fra Bangkok til Saigon. Flyet var lidt forsinket. Vi er nu på vores hotel TTC Hotel, alle har fået værelser, store gode rum. Vi spiser en let frokost på hotellet, senere tager vi taxa til det gamle præsidentpalads. Det var præsidentpalads til 30/4-1975, nu museum. Det er altid interessant at se noget, som har så meget historisk betydning, især for min generation. Det er et meget smukt præsidentpalads og der er gjort meget ud af detaljerne. Man ser her hvor meget teknologien har flyttet sig på 42 år. Kommunikationsnettet er meget gammeldags. I filmsalen er fremviseren 2x1 meter. Vi fik en forfriskning udenfor. Her spillede to unge piger for os på gamle, traditionelle instrumenter. Der har været varmt i dag, ca 33°. Taxa til Ben Tang markedet, en hurtig gennemgang, videre til studenterparken. Derefter taxa til Hotel TTC. Nu skulle der købes ind til togturen. Der er ikke så meget tid i morgen, hvor vi har et stort program. I aften havde jeg inviteret Hung, Hop, Thang og Trang samt Hops mor til en udsøgt fiskebuffet. Krabbe, østers, hummer og meget andet. Yderst velsmagende middag: alt godt fra havet + andet, samt fin dessert. Vi var ti der fik denne dejlige menu. TTC Hotel i morgen. Men som tidligere nævnt, har vi et stort program i morgen.

Direktør på TTC hotel

Tank der brød muren til præsidentpaladset

Hønsefødder og (gulerødder)

Lækre skaldyr


Onsdag 7 september


En god morgenmad på TTC Hotel, alle kufferter ind på mit værelse. Hop og Thang hentede os,vi skal til Cu Chi. Vi startede kl. 7.00. Vejret varmt og tørt. Cu Chi er et kæmpe tunnelsystem, ca. 250 km. Byggeriet af tunnellerne startede mens franskmændene var i landet. De blev kraftigt udbygget under den amerikanske besættelse. Mine venner havde ikke set Cu Chi før, det var mig, som havde været her mange gange. Peter var nede i en af de små huller, tunneller. Alle prøvede de lidt større huller, vores guide havde en lygte med. Vi sluttede med rodfrugt og te. Vi havde nu en lang kørsel til Thay Nihn, det er her den religiøse bevægelse Cao Dai har hovedkvarter. Cao Dai er en sammensmeltning af 3 religioner: Hinduisme, Budhisme og Kristendom. Vi var så tidligt fremme, at vi kunne se indmarchen. På vej til Thay Ninh regnede det lidt. Vi gik straks ind for at få gode pladser til at se indmarchen. Vi var der ca. 15 min. Jeg kendte en god restaurant, hvor vi kunne få frokost, en god frokost. Tilbage til Saigon, desværre regnede det hele vejen, og der var tæt trafik. Vi var tilbage ved hotellet kl. 15.30. Vi skiftedes til at tage bad. Middagen havde Hung og Hop inviteret til i deres hjem. Hung havde brugt meget tid på maden, et velsmagende måltid. Taxa til banegården, vi havde to taxaer. Forinden måtte vi bruge lang tid og store overtalelsesevner på at få taxichaufførerne til at forstå at vi IKKE skulle i lufthavnen, men til toget. Hung kom overraskende for os ind på banegården, for hun ville være sikker på, at vi kom med. En rørende omsorg, som vi blev glade for. Vi har fået os indrettet og venter kun på at toget starter. I morgen er vi over middag i Da Nang.

Peter kravler op ad guerillaernes tunneller.

Cu Chi hentet fra facebook

Højtidelighed i Cao Dai.
Tay Ninh Cao Dai
Tay Ninh Cao Dai

Mere om Cao Dai
Video fra Cao Dai.

Hung udskærer Pomelo til os.

Middag hos familien Hung