 |
Fredag 6 maj
Vi bor på Hotel Lotus i SaPa. Vejret viser sig fra sin bedste side, så der var en flot tur ned over bjerget i dag. Vi lavede turen lidt korte end sidste år, da vi havde flere ting på programmet i eftermiddag. Der var mange, der fulgte os. Især mange Rød Dau selv det normalt ikke er deres område her. Det plejer at være Sort Mong og Giay kvinder her omkring. Især Henning D havde selskab af en meget veltalende (engelsk) Rød Dzau kvinde. Det var varmt - 32 grader - så vi nød at blive kørt tilbage til hotellets kølighed, hvor vi fik en let frokost. Vores tur blev kortet af i dag, fordi vi skulle prøve den nye svævebane, der fører til det højeste bjerg i Indokina (Laos, Cambodia og Vietnam) Fansipan. Banen åbnede for 2 måneder siden. Vi kørte i taxa de 5 km op til banen. Det, de har bygget, er meget imponerende. Jeg har set mange svævebaner i Frankrig og Østrig, men denne er meget stor. Den kørte i et stræk op til toppen, og alle de tilhørende bygninger i form af pagoder og bygninger med publikumsfaciliteter var imponerende. Henning D og jeg klarede de første 200 trin længere op end banen gik. Khoa og Elisabeth tog de sidste 500 trapper op til toppen. Da banen har et enormt stort spænd er den følsom overfor vind. Vi så at den stoppede en enkelt gang pga. vinden, men heldigvis slap vi for at hænge stille mellem himmel jord. Nu hygger vi os på den fælles terrasse og kl 20 spiser vi på en restaurant i byen. Khoa skal spise med nogle venner.
Der blev pløjet i rismarkerne i dag. Vandbøfler er tålmodige dyr. Man skal ikke være særlig stor for at kunne styre dem. Den havde ring i næsen.
Det vrimlede med kvinder, der ville sælge.
Endelig på bjergets top.
Hele gruppen mellem himmel og jord
Lørdag 7 maj
Rolig og stille morgenmad. Vi kørte i vores bil til Ta Phin landsby. Her bor der mange Rød Dzao, en etnisk gruppe, som i mange år var normader. De kom for mange år siden fra Kina. Jeg har set en stor udvikling år for år. De har ernæret sig ved landbrug, men nu er der kommet nye indtægtskilder. De dyrker orkideer i stor stil - mange tusinde. Mange af de store huse har bygget ud, så de kan have overnattende gæster. Pham Mays familie kan have 2 familier boende af gangen. På markerne bruger de ikke længere vandbøfler, men små fræsere, når rismarken skal pløjes. Hos familien Pham May var kun manden og hans mor hjemme. Vi fik te og øl. Jeg fik manden til at hjælpe mig ned over rismarkerne. Det var vanskeligt. Stierne er meget smalle, og man skal have sko på, som kan tåle vand, da vi går over flere små floder. Vi kom alle ned uden problemer. Det var godt, at jeg havde manden til at hjælpe mig. Pham May er begyndt som guide. Det er et godt supplement til indtægten. Vi delte børnetøj ud nede i landsbyen. Vi kørte til markedet, hvor vi fik frokost hos Luyen og datteren Phuong Dung. Elisabeth var ikke så frisk, så hun tog ikke med på turen til Cat Cat, en meget smuk tur, især en dag som i dag, hvor det er klart vejr. Der er en meget smuk udsigt. Det er dog også en hård tur med tusindvis af trapper. Ved vandfaldet så vi en danseforestilling, inden vi begyndte opstigningen - igen mange trapper. Da vi nåede til vores bil, var vi godt trætte. Vi kørte direkte til fosmassage. Vi spiste aftensmad hos Luyen og Phuong Dung.
I landsbyen var man begyndt at dyrke orkideer
Vandbøfler er blevet afløst af små fræsere
Søndag 8 maj
Vi sagde farvel til Hotel Lotus i SaPa. Der var meget vi skulle nå, så vi startede kl.6.30. Vejret var stadig godt, men varmt. Der er ca. 80 km til Bac Ha. Vi var fremme kl. 9.15. Vi fik et værelse til vores bagage + et håndklæde, så vi kunne tage bad senere. Det er den etniske gruppe, som kaldes flower H´mong, som dominerer her. De har meet farvestrålende dragter. Der lever også en gruppe Tay, som går rundt i sorte dragter. Khoa siger, at de ikke er en etnisk gruppe, da de har levet i Vietnam altid. Markedet i Bac Ha er det største etniske marked i Vietnam. Det starter kl. 5 om morgenen og slutter ved 13 tiden. Folk kommer langvejs fra, og markedet er et festligt skue. Der er også mange ting beregnet for turister. Her bliver der virkelig taget mange billeder. Vi spiste frokost kl. 11.30 på en restaurant for vesterlændinge. Vi mødtes med Khoa kl. 13 for at vandre gennem blommeplantager. Varmen var voldsom, så det var en hård tur op. Vi besøgte spille - og whiskymand "Ho" og smagte hans kornwhisky. Den kunne drikkes - 55% alkohol. Khoa ringede efter vores chauffør, så vi kunne blive kørt tilbage til hotellet. Det var kun Henning D og jeg, som var med på turen. Elisabeth døjer stadig med et lettere maveonde, så hun var kun med på den lette del af turen. Vi tog bad på skift og kørte derefter mod Lao Cai. Vi lavede et stop der, hvor man kan kigge over til Kina. Derefter gik vi på restaurant, hvor vi ventede indtil toget afgik kl. 21. Vi når Hanoi i morgen klokken 5.
Der var mange vandbøfler til salg på markedet
Flower H'mong kvinderne er et festligt skue. Deres dragter er meget varierede.
Mandag 9 maj
Vi startede dagen med at sove. Vi var trætte efter turen fra SaPa/Lao Cai. Jeg lejede en cykel og kørte Vestsøen rundt. Henning gik rundt i gaderne omkring hotellet, og Elisabeth blev på værelset og håbede på, at hendes maveonde ville gå over. Houng ringede. at hun gerne ville se os kl. 17. Hun havde fået afleveret sin opgave i sidste øjeblik, men nåede alligevel at få lavet en fin menu til os. Det var synd, at vi ikke kunne spise så meget. Houng, hendes ven og vennens søster var der. Det var noget af en opgave at finde stedet. Da taxaen ikke kunne køre længere hente Houng os. Vi gik gennem en labyrint af gader - mange ikke mere end 1 1/2 meter brede. Der var ikke andre turister, så nu var det os, der blev kigget på. Det var en stor oplevelse at se, hvor og hvordan hun boede. Elisabeth sørgede for, at vi fik sunget "Hvor skoven dog er frisk og stor". De kender godt gøgen her, så den tager kegler. Vi var tilbage på hotellet kl. ca. 22 - godt trætte.
Houng førte os igennem de trange gader til hendes bolig. Dette kvarter mindede lidt om Sevilla i Spanien. Snævre gyder og pludselig et lille åbent torv fyldt med folk.
Vel fremme blev vi mødt af kærresten og hans søster.
Der blev lavet den fineste mad på meget lidt plads. Der er kun en enkelt koldvandshane på toilettet og ingen vask!
De søde unge mennesker har rigtigt disket op.