 |
Fredag 22 april
Afgang kl. 7.00. Vejret var ikke optimalt - gråvejr og lidt regn. Vi kørte sydpå - to timer mod Ninh Binh. Vi skulle til "Kenh Ga" et lille fiskerleje. Her kommer ikke mange turister. Vi havde lejet en båd for at sejle på floden. Vi havde en glimrede sejllads, selv om det var lidt tåget. Vi spiste frokost i "Kenh Ga". Næste stop var Ba Dinh Pagoden - Vietnams største. Den er mere end 3 gange større end den næststørste og er finansieret af en rigmand i Ninh Binh. Henning D og jeg investerede i plastikregnfrakker. Vi startede i bunden, der var mange trapper. Langs med trapperne var der et galleri af "Buddhamænd". Henning D talte mere end 500! Pagoden er delt op i 3 afdelinger. Først en mægtig klokke, mere end 10 meter høj. Næste afdeling er et enormt bederum med forgyldte Buddha statuer. Meget overvældende. Der var også et pagodetårn - 12 etager. Vi tog en elevator op og nød den fantastiske udsigt. Tilbage var kun den øverste pagode. Igen en overvældende forgyldt buddhafigur. Derefter fulgte Hoa Luu, Nordvietnams første kejserby. Den sidste kejser fik i 1010 hovedstaden flyttet til et sted ved den røde flod. Han døbte den Thang Long. Sidst i 1700-tallet blev navnet ændret til Hanoi. I Hoa Luu fik Khoa, Elisabeth og jeg cykler. Vi kørte igennem det smukke landskab mod Tam Coc. Det bliver også kaldet Halong Bay på land. Henning D kørte med chaufføren til hotellet. Dagens mange trapper havde tæret på kræfterne, så alle gik tidligt i seng.
Det var tåget, men det gav bare det smukke landskab et eventyragtigt præg
Ved væggen i de lange gange var statuer af Buddhismens kloge mænd opmarcheret. Man tror at man får noget af mandens visdom, når man rører knæene.
Fra sejltur på floden
Hoa Lu pagode
Mere om Hoa Lu
Endnu mere om Hoa Lu og Tam Coc
Lørdag 23 april
Vi startede kl.9 om morgenen med sejltur på floden her i Tam Coc. Elisabeth og Henning D i en båd, jeg i en anden. Vejret havde ændret sig. Høj sol fra morgenstunden. Her er utroligt smukt, så der blev taget mange billeder. Det ene flottere end det andet. Vi sejlede gennem 3 grotter. Den første er den største. Den næste lidt mindre. Efter den sidste grotte, som er den mindste, vendte vi om. Der er masse af sælgere og fotografer på floden hele tiden, som prøver at gøre en handel med os. De har en hel speciel måde at ro på med fødderne og så roer de fremad og ikke baglæns som i Danmark. Det var en varm dag, så når hænderne var fri kunne de sidde med en paraply, som skærmede mod solen. Her var også mange fugle. Henning D og Elisabeth studerede dem nøje. Der var også mange geder, som sprang rundt på bjergsiderne. Turen tager 2 timer. Det var godt, at vi startede tidligt for det blev varmere og varmere. Mange turister i området er endagsturister fra Hanoi, så hotellet laver en stor buffet, som vi også nød godt af. Efter en god frokost, var vi klar til nye udfordringer. Det blev til en cykeltur til en fuglepark, hvor der igen var mange fugle. Heldigvis nåede vi at nyde fuglene en times tid, inden det vrimlede ind med støjende unge i både, som sejle helt hen til storkekolonien. Til aftensmad valgte vi et fransk restaurant. Maden var nu vietnamesisk men smagte fint. Når aftensmaden er færdig er vi også færdige, så det blev bare til en kop kaffe på terrassen. I morgen kører vi til nationalparken Cuc Phung, hvor vi skal overnatte.
Bemærk der roes med fødderne
En lille videosekvens, som viser deres roteknik.
Figurerne er guldbelagt bronze! De mange enorme søjler af træ var lavet af regnskovstræ fældet i Laos :-(
Asian Openbill hedder storkearten, som vi så en koloni af.
Fra vores cykeltur
Søndag 24 april
Vi sagde farvel til Thang Long Hotel i Tam Coc. Det har været et voldsomt uvejr med regn i nat, men efter morgenmaden blev det fint. Vi skal til Coc Phoung Nationalpark, en af Vietnams største nationalparker. Vi har en overnatning i små Bungalows. Cuc Phoung fungerer også som dyrehospital for langurer og aber. Også dyr, som er blever konfiskeret fra jægere, kan få ophold der. Man fodre dem og genudsætter de dyr, som egner sig til det. Vi fik en gennemgang af det arbejde, man gør for dyrene. Derefter tog vi hen til vore bungalows. Senere kørte vi de 20 km ind i selve parken, hvor vi ville vandre af en bestemt rute. Der var mange vietnamesiske besøgende, fordi det var søndag. Jeg vidste fra sidste år, at vandreturen er barsk med mange stejle trapper, så jeg vendte ret hurtigt om. Henning D holdt ud en smule længere og resten af gruppen gik helt op til det meget gamle træ, som er mere end 1000 år gammel. Inden vi vandrede, havde vi spist frokost. Der var mange skoleelever, som jeg underholdt mig med. Da alle var tillbage kørte vi tilbage til bungalowen og tog et lille hvil, inden vi besøgte den botaniske have i nærheden. Vi kom mest for at se på fugle, men det er svært at finde fuglene i den tætte bevoksning. Aftensmad kl. 19. Elisabeth, Henning D og jeg fik os en kop kaffe før vi gik i seng.
Nogle langurer fra plejecentret i Cuc Phoung
Vores "hus" er det med bilen foran
Gåtur i i nationalparken
Mandag 25 april
Det tordnede og lynede, og der faldt også megen regn. Vi var tidligt oppe for at se på fugle. Det blev nu mest til at "høre" dem, for de sidder stille i skjul. Vi kunne også høre gibbonen oppe i bjergene! Det var en meget smuk morgen i Cuc Phoung. Efter morgenmaden havde vi en lang køretur til Oanh Lees barndomhjem, men først skulle vi samle hende op. Hun var kørt med bus fra Hanoi til en by på vejen til hendes hjem. Det blev 3 1/2 times køretur ad små hullede veje igennem et afvekslende landskab. Ca. 200 km kørte vi før vi var fremme i landsbyen Mina Ho. Vi blev modtaget af familien - far, mor og bror, og der blev hurtigt serveret en fin frokost. Vi fik bl.a. den lækreste friskpressede appelsinsaft af appelsiner fra deres egen plantage. Vi tog et hvil inden, der var rundvisning i familiens appelsinplantage. De har mere end 1000 træer på 2 hektar land. Appelsiner høstes fra oktober til marts, så vi så kun næste generation, som var små og grønne. Vi så også mandarintræer. Frugterne var grønne endnu, men de smagte godt og var meget saftige. Plantagens appelsiner har en høj kvalitet, så bønderne tjener godt på appelsinavl i Oanh Lees landsby. Tilbage i huset stod den på madlavning. Mosteren var indforskrevet til at slagte den kylling, som skulle bruges til aftenens festmåltid. Vi spiste spændende retter kl. ca. 19.30. Oanh Lee havde fået besked fra sit personale om, at der var problemer med partifolk, der krævede "beskyttelsespenge" i hendes butik i Hanoi, så hun måtte tage tilbage til Hanoi med natbussen for at se, hvad hun kunne gøre. Korruptionen er voldsom her, så folk med succes i forretningslivet må hele tiden betale til partifunktionærer for at kunne eksistere. Hun var meget frustreret og rasende, men der er ikke meget den enkelte kan gøre ved det system. Kunsten er at betale mindst muligt. Vi aftalte at køre videre lige efter morgenmaden næste dag, så vi kunne nå Hung Yen i Phu Cu tidligere end beregnet. Så kan vi nemlig nå retur til Hanoi i god tid.
På rundtur i plantagen
På rundtur i plantagen
Aftensmaden forberedes
Tirsdag 26 april
Efter morgenmaden kørte vi fra Oanh Lees forældres hjem. Vi havde en lang køretur til til Hung Yen Phu Cu. Her bor familien Hang og Khue. De har 3 døtre, som alle er gift. Huy og hendes mand og hendes 2 børn, søsterens mand og datter + forældrene var der. De havde lavet mad hele dagen. Igen et spændende måltid. Der blev også budt på hjemmelavet snaps smagt til med vokstavler fra bistader med indhold! Mændene drak adskillige snapseglas, og vi fik straks 3 liter med, som vi kune nyde senere. Aftensmaden sprang vi over. Vi var så mætte! Nu skal der pakkes til 2 dage i byen Ban Lac i Mai Chau. Folkene der kaldes Hvid Thai, da de i tidernes morgen er indvandret fra Thailand.
Der var rigtigt dækket op til gæsterne. Maden var tryllet frem i et køkken på under 2 kvadratmeter.
Det lille køkken, hvor al maden var lavet. Det ser måske lidt nusset ud, men hygiejnen er god og alt kød er enten kogt eller stegt.