 |
Tirsdag 12 april
Tidligt op. morgenmad på TTC hotel. Derefter taxi til indenrigslufthavnen hvorfra vi flyver til Da Nang. Pt. mangler der en jernbanebro på ruten fra Saigon til Da Nang, så derfor er det meget mere praktisk at flyve Da vi noget forsinkede nåede frem, var Hung ankommet med tog fra Hanoi. Vi blev hentet i taxa og fik os hurtigt indkvarteret på Hai Yen. Vi blev mødt af en meget glad Thao. Heldigvis af der masser af lejlighed til at være sammen med hende, mens vi er her. Vi spiste ude i byen, og på vejen tilbage til hotellet kørte vi forbi Thaos kontor. Vel tilbage på hotellet nød vi et par timer sammen ved poolen.
Onsdag 13 april
Efter god morgenmad kørte vi til Thaos kontor 8 BA Trieli Str. Vietnam rejser. Jesper var på besøg i Hoi An. Han skal vise sine forældre rundt. Jesper er ansat af Vietnamrejseer. Det er altid en fornøjelse at møde Thao. Hun bestilte "køkkenskole" til os fredag. Hun anbefalede os en god skrædder, hvor vi alle fik bestilt flere ting. Thao tog tilbage til kontoret, mens vi andre fortsatte over til sølv Thao. Vi bestilte diverse ting og fortsatte til Maos riskagefabrik. Vi fik lov til at se produktionen og købte også en pakke af riskagerne. Derefter var der øl og suppe hos restaurant Than An. Vi fik en balkonplads og nød skyggen og udsigten. Inden vi tog hjem kunne vi lige nå Le Loy 41 - en forretning, som viser hele processen fra larve til silkestof. De 2 Henninger blev begge fristet af en flot skjorte, så de blev målt op! Det bliver spændende at se resultatet. Vi skal spise hos Sy og My til aften.
Besøg i tøjbutik
Der var fuld tryk på riskageproduktionen på Maos riskagefabrik. Kvinden er i gang med at "grille" riskagerne over trækul. I 36 graders varme!
Et foto af en fotograf, der fotograferer en "selfie". Thao kan en del døvesprog, så hun er meget populær blandt de døve børn.
Vores kompetente guide tog os med på markedet og forklarede om alle ingredienserne i det vietnamesiske køkken.
Lækker papayasalat
Havnen i Hoi An
Torsdag 14 april
Idag besøgte i Village of Hope. Thao og Jesper var med fra Vietnamrejser. Det var en dame fra kontoret, som fulgte os rundt, da direktøren var til møde. Der var desværre ingen undervisning, fordi en del børn var på udflugt. Vi så børnenes værelser og talte med de børn, der ikke er døve. De er altid glade for at se os. Der er for tiden 114 børn på skolen. Heraf er det kun de 24, som er døve og undervises på skolen, resten er fra udsatte hjem. De børn, der ikke er døve, går på almindelige skoler i Da Nang. Vi spiste frokost sammen med børnene i spisesalen. Man kan bo på skolen indtil man er 18 år, og skolen hjælper børnene med at finde arbejde efter endt skolegang. Om eftermiddagen tog Thao os med på et helst usædvanligt the-sted, der næsten lige var åbnet. Det blev drevet af nogle unge mennesker fra Saigon. Interiøret var en blanding af japansk/asiatisk minimalisme og afslappet vestlig stil. Der var trædesten i vand og slængestole i strandsand. Vi fik lækker mangosorbet og spændende kold grøn the. Fyren fra Saigon anbefalede et nyåbnet spisested med flodudsigt. Vi havde svært ved at finde det, men heldigvis kunne Hung spørge de lokale. Det var sandelig besværet værd. Maden var fantastisk. Og så var det ovenikøbet billigt!
Thao i gang med at "snakke" med nogle døve børn.
Spisning sammen med børnene
Undervejs kom vi forbi adskillige bryllupper.
Thao gav en nummer på den nye guitar
Der blev sunget igennem, da Elisabeth lærte Luu's engelskelever "I like the flowers".
Luu underviser
Fredag 15 april
Thao havde bestilt cooking class til os alle fire. Vi cyklede ned til deres kontor. Ud over os bestod dagens hold af 2 rigtigt søde australiere. Vi startede med en tur på markedet. Vores guide var ualmindelig kompetent og kendte alle kvinderne, hvis stadepladser vi besøgte. Markedet er helt fantastisk i Hoi An. Vi fik gennemgået frugter, grøntsager, krydderier, nudler, søde sager, kød og fisk. Derefter tog vi en båd ud til den ø i deltaet, hvor guiden var vokset op hos sin bedstemor. Bedstemoderen er i dag 91 år. Bedstemoren mente, at det at være god til madlavning var meget vigtigt for en vietnamesisk kvinde, så hun kunne blive en god hustru og mor. Derfor havde det været vigtigt for at barnebarnet blev god til madlavning. Guiden havde kun gået 6 år i skole, men havde fået lært engelsk (som hun i øvrigt talte helt perfekt), så da bedstemoderen flyttede til et mindre hus, havde de startet med at lave køkkenskole i det gamle som var flot, fordi det var blevet nybygget og finansieret af en søsters mand, som var fransk). Undervisningen i madlavning var meget veltilrettelagt. For hver ret fik vi vores ingredienser bragt på en bakke, og derefter blev der forklaret, hvad vi skulle, og så gik vi i gang under kyndig vejledning. Vi fik krydret grillstegt svinekød, papayasalat, pandekage med fyld og en ret med krydret tun. Desuden var der græskarsuppe og dessert, så vi blev godt mætte. Tilsidst blev vi sejlet tilbage til Hoi An og fik udleveret en fin lille kogebog med alle opskrifterne. Efter madlavningskursus var vi nede for at hente vores tøj hos skrædderen. Aftensmaden spiste vi hos Luu, som havde lavet en fin middag til os. Chau hendes datter og kærresten var der også. Vi hyggede os.
Der grilles! Selve undervisningen foregik i skyggen under taget.
Fra tagterrassen kunne vi se ned på gadelivet. Her bliver et helt rejseselskab kørt rundt i cykeltaxi.
Henning D. og Henning H.
Lørdag 16 april
Cykeltur på de små øer. Anh førte os rundt. Denne gang tog vi den nye store bro i stedet for at sejle, som vi plejer. Broen fører over Hoi An river. Udsigten var fantastisk fra toppen. Broen betyder at færgefolkene er blevet arbejdsløse, men den større tilgængelighed vil forhåbentlig betyde, at der kommer mere udvikling på øerne, som i dag er det fattigste område i Hoi An. Tilbageturen til Hoi An førte os over endnu 2 nye broer. Undervejs så vi bønder, der arbejde med at tørre ris. det var en pragtfuld cykeltur. Vi fortsatte til Ball Well restaurant, hvor Sølv Thao som sædvanlig gav frokost. Kl. 15 besøgte vi "guide" Thaos lejlighed/værelse. Jesper var der også. Hun bød på kaffe, kakao og hjemmelavede snacks. Kenneth og Jesper havde givet hende "en gang maling" i fødselsdagsgave, så "lejligheden" var rigtigt nydelig. Der var "badeværelse" og kogeplade, så Thao var rigtig glad for sin bolig. De fleste unge på hendes alder ville skulle på flere på den plads for at have råd til det. Aftensmaden fik vi på den gode restaurant Hoa Hien, vi havde fundet den anden dag. Den så endnu bedre ud i dagslys. Hung bestilte med god hjælp for det flinke personale en hellig 6 retters menu.
Vietnamrejsers kontor i Hoi An. Henning og Thao ordner de praktiske ting omkring vores ophold i byen.
Søndag 17 april
Strandtur. Thao havde fridag, så vi var 5 der cyklede sammen til An Bang strand. Vi fik os anbragt i en sofagruppe i skyggen. Der blev badet og hygget. Der er kraftig understrøm, så dem med nye knæ var meget forsigtige, mens resten boltrede sig i bølgerne. 12.30 fik vi en lækker frokost, hvorefter vi cyklede hjem. Thao kendte endnu et fancy kaffested, hvor kaffen kan indtages, mens man nyder en herlig udsigt over byens tage. Det er etagen over det lokale bymuseum. Vi hentede vores sølvting på vejen tilbage til hotellet. Kl. 16 kørte vi ned til Luu, hvor vi skulle møde hendes 3. kl., som hun underviser i engelsk. Elisabeth havde lånt Thaos guitar og lærte børnene at synde "I like the flowers". De var rigtigt gode til at synge. Om aftenen holdt jeg min fødselsdagsfest. Det var en skuffelse at kun 24 af de 31, som havde sagt de ville komme dukkede op, men da først vi begyndte at synge kom der alligevel liv i selvskabet. Hotellet havde lavet en flot fødselsdagslagkage med mit navn.
Bedstemoderen på 91, som stadig hjalp til i husholdningen.
Mandag 18 april
Vi havde besluttet os for en tur til Cham Island. Vi blev afhentet lidt over 8 om morgenen. Vi mødte vores guide ved bådpladsen. Vejrudsigten sagde, at det ville blæse op senere, så vi skulle returnerer tidligere end ellers. Da vi ankom viste det sig, at de deltagere, der ikke skulle snorkle, skulle sidde i båden og vente, før de kunne komme til stranden. Sådan har det ikke været tidligere. Vi valgte at betale nogle folk med motorcykler for at køre os over til stranden med det samme. De andre ville så komme, når de var færdige med at snorkle. Vi kom frem og skiftede til badetøj og gik i vandet. Vi kunne godt se, at det blæste op. Pludselig kom guiden rendende for at hente os. Vores båd var kommet specielt for at hente os. Vi skulle af sted med det samme for ikke at risikere "at blæse inde". Ingen tid til at skifte det våde badetøj. Vi fik samlet vore sager, og så gik det ellers for fuld skrue tilbage til fastlandet og bølgerne var blevet høje. Guiden havde sørget for en erstatningsfrokost ved floden i Hoi An med en gratis øl, som kompensation, for den frokost vi ikke nåede på øen. Vi fik at vide, at en del både, som ikke var kommet af sted i tide, måtte blive på øen natten over. Efter et bad mødte vi "travel" Thao nede i byen. Hun kendte flere spændende steder. Først var vi på tag terrasse og fik fantastisk god kaffe samtidigt med, at vi nød udsigten til de pittoreske tage. Nedenfor kunne vi følge med i gadelivet. Derfra tog vi til en restauration, hvor døve og andre med handikap arbejder. Indretningen var meget smuk og porcelænet var lavet på en fabrik, hvor det også er handicappede, der arbejder. Jeg blev genkendt af en pige, der havde gået på døveskolen "village of hope". Derefter skulle jeg lige nå skrædderen, cykelbetaling, hente vasketøj og betaling af hotellet. Om aftenen spiste vi hos "Silke Thao". Hendes mand kom og hentede os. Henning D. sad bagpå og vi andre cyklede. Der var (som sædvanligt) god mad, og vi hyggede os. I morgen er der morgenmad kl. 6.15 og afgang fra hotellet kl. 7.
Det gjaldt om at høre efter, så vi kunne finde ud af at lave de lækre retter
Der blev tørret ris overalt, hvor vi kom frem på ø-cykelturen
Hennings fødselsdag