 |
Torsdag d. 8. maj
I dag kan man roligt sige, at vi fik lov at sige "Good morning Vietnam." Vi var oppe så tidligt, at vi var klar til at stige ind i vores bus kl. 5 morgen. Der var ikke meget liv omkring hotellet, men da vi blot kom ud på en lidt større vej, blev vi forbløffede over alt det liv, vi så. Det var masser af liv og røre omkring en gros grøntsagsmarkedet, som havde været i gang siden kl. 1 om natten og så småt var ved at lukke ned. Lidt senere var det blomstermarkedet, vi kom forbi, hvor der også var fyldt med folk. Samtidig var trafikken ind mod Hanoi tiltagende, mens der ikke var særlig meget trafik udad. I løbet af de første par timer mødte vi masser af skolebørn igennem de små landsbyer. Vejene, vi kørte på, var fra starten brede, men blev efterhånden af meget vekslende kvalitet - for at sige det mildt. Vi skulle køre ca
Men turen herop var meget, meget smuk. Vi har i Hanoi og også tidligere set mange reklamer for området heroppe, og her er virkelig meget fantastisk. Bjerge og dale med frodig bevoksning af træer vekslende med rismarker i terrasser ned ad bjergene.
Køer, vandbøfler, knallerter, biler, skoleelever - det hele ser man for sig, når man lukker øjnene. Allerede i løbet af formiddagen begyndte vi at se bjerge, og vi kørte både op og ned og fik mange smukke synsindtryk, men vejene .... de er et kapitel for sig. Enhver kan regne ud, at vi har haft en meget lav gennemsnitshastighed på denne tur. Det skyldes, at vejene visse steder er i en miserabel forfatning med store huller, som man ikke ser, før de næsten er der, og derfor må der ind imellem bremses ret kraftigt op, eller pludselig bliver vejen meget ujævn, så det er som at blive gynget kraftigt. Ca.
Vi gjorde ophold og stod og kiggede over til Kina. På dette sted danner Den røde Flod grænsen mellem de to lande. De sidste 30 –
Fredag d. 9. maj
Vi var godt trætte, da vi gik til køjs i aftes, men temperaturen her i Sa Pa er noget mere moderat, så vi kunne klare os uden aircondition og fik en god nats søvn. Efter morgenmaden, indtaget med udsigt til bjergene, skulle vi på en heldags trekking tur ned ad bjerget. Jørgen valgte at blive i Sa Pa, mens resten af flokken var klar til afgang kl. 9. Vi havde en lokal guide med - en ung pige af H'mong stammen, men ogsa vores egen guide Khoa deltog i turen. Da vi stillede op til afgang, viste det sig dog, at vi i hvert fald var dobbelt så mange, for en stor flok kvinder fra den samme minoritet sloges om at gå ved siden af os og komme i kontakt med os - "where you from? What your name? Have you any babies?’ – lidt pudsigt spørgsmål til over 60-årige! og andre spørgsmål af lignende art. I begyndelsen syntes vi nok, de var noget irriterende, men det viste sig senere, at vi blev rigtig glade for dem. De udså sig på en eller anden vis hver sin turist, som de mere eller mindre fulgtes med hele tiden. Vi forlod hurtigt den asfalterede vej og begav os nedover på stier. Ind imellem var det ret vanskeligt at komme frem, fordi det var meget ujævnt med sten, men vi havde forsynet os med bambus vandrestave, som støttede os godt, og vores følgesvende var også klar med en hånd, hvis det kneb. Der var utrolig smukt, uanset hvor vi kiggede hen, og i starten lavede vi derfor mange fotostop. Vi så vandbøfler på nærmeste hold, der pløjede rismarker med meget enkle træ plove - vi så ris under vand - ris, der var kommet op og rismarker, der endnu ikke var tilplantede.
Der var vandfald og en flod at kigge ned på, og som så ofte før var det som at træde ind i et postkort. Vi kom også igennem landsbyer med masser af små forretninger, hvor indehaverne blot sidder og venter på kunder. I løbet af dagen skiftede vejret nogle gange. Det blev meget varmt, men vi holdt vores pauser, og stien vi gik på, er en sti, som bruges af turister, så med jævne mellemrum var der mulighed for at købe noget at drikke eller holde et hvil. Efter et hvil blev det pludselig regnvejr. Et let regnvejr, som holdt ret hurtigt op, men alligevel var kraftigt nok til at gøre stierne temmelig glatte. Vi havde frokost med fra hotellet - en flute, æg, pølse og frugt, som blev indtaget ved 13 tiden. Der sad en gruppe lærere fra den lokale skole og spiste frokost samme sted. Vi fik at vide af vores guide, at de bor i Sa Pa. Kommer ned mod landsbyen på motorcykler, men har 40 min. gang, inden de er fremme ved skolen – og så naturligvis lige sådan når de skal hjem! Da vi havde spist, var det bagende sol. Vi skulle besøge en Seidpige(Lan), som Henning kender. Vi passerede forbi hendes hjem, men hun var i mellemtiden blevet gift og boede nu hos sine svigerforældre.
Det var et meget fattigt hjem at kigge ind i, men fjernsyn var der, og der var også et smukt skab med indlagt perlemor, som stod fint placeret. På et tidspunkt skulle vi over et vandløb, hvor vi skulle gå fra sten til sten, og det var der, vores veninder fra starten rigtig trådte i karakter. De hjalp os med en meget fast hånd, så vi kom frelst over på den modsatte side. Da vi skulle spise frokost, kom de frem med deres virkelige ærinde - nemlig at sælge os tasker eller punge syet af dem selv. Jeg tror, at alle var så glade for ders hjælp undervejs, at vi købte os en eller anden souvenir, så de havde daglønnen hjemme. Vi var kommet langt hjemmefra, så da vi efter at have passeret en hængebro kom til et sted, hvor vi skulle hentes i bil, var vi godt tilfredse med det. Der var da ca
Lørdag d. 10. maj
Det er faktisk pinselørdag, men vi følger vores program og tænker ikke meget på, om det er mandag eller lørdag. Men pludselig er tiden ved at være kort for os, for vi tager hul på vores sidste uge i morgen! Hvor er tiden blevet af? Svært at svare på, men når vi begynder at sige til hinanden: Kan I huske ,da vi var der og der... ?så tænker vi på alt det, vi har oplevet, og så kan vi godt forstå, hvor tiden er blevet af! Vi har været på to vandreture i dag - formiddag og eftermiddag. På formiddagsturen blev vi kørt ned ad bjerget til en landsby, som ligger ca
Da vi ankom til byen, var der en mægtig sammenstimlen af kvinder i deres karakteristiske klædedragt, som åbenbart bare ventede på os. Det var som at være berømte stjerner, for de fulgte bussen rundt, mens den parkerede og stimlede sammen ved døren og sværmede rundt om os i massevis. Igen de sædvanlige spørgsmål: 'What your name, how old ….. Where you come from?" Igennem byen fordelte de os imellem sig, og så havde man sine følgesvende resten af turen. Husene i byen var oftest bræddehytter og meget enkle. Vi var inde i en, som var yderst spartansk - lergulv, myggenet om det sted, hvor de sover, lidt 'sætte af plads' rundt i kanten langs væggen, et kogested og ikke meget andet. Vi gik igennem byen, og det var så meningen at vi skulle gå på tværs af rismarkerne på høfderne. Halvdelen af gruppen gik dog samme vej tilbage, da vi fik at vide, at vi nok ind imellem skulle gå i vand til knæene. Så galt gik det nu ikke. Det blev en fin tur hen over rismarkerne, men vi skulle igennem tre vandløb undervejs, så vi fik sandalerne vasket. Igen var vores følgesvende klar til at hjælpe os, så vi kom frelst igennem. Nogle steder skulle vi balancere på en ganske smal høfde, så vi havde ikke meget overskud til at fotografere, men ingen faldt ned i rismarkerne, som lignede ét ælte. Der er endnu ikke sået ret meget ris, men vandet stod i alle terrasserne. Tilbage i landsbyen slog vi et smut ind om en skole, hvor vi lyttede til lidt af en musiktime, og så var det blevet tid at handle. Dzauerne havde været igennem rismarkerne med en stor kurv på ryggen, og nu blev varerne taget frem, og der skulle gerne handles. Det blev der selvfølgelig, og så kørte vi hjem igen! Vi spiste frokost på markedet i Sa Pa.
Video med skole i Bacha.
Henning kender en familie, der har et spisested der, og konen var ved at gøre frokosten klar, da vi kom. Efter en kort siesta var vi klar til næste tur kl. 14. Nu vandrede vi ned ad bjerget til en anden etnisk landsby - sort Mong. På vej derned var der mange, mange steder, hvor man kunne købe deres håndarbejder, og vi havde også en flok med fra starten. Jeg er usikker på, om de havde planer om at følge os. Vi fik dem i hvert fald fortalt, at vi ikke ville købe mere, og så mistede de interessen for os.
Det er anstrengende at gå opad, men det er også hårdt at gå stejlt nedad, og ind imellem var der endda trapper, som der måske ikke var den bedste gang i, men også på denne tur var det et utrolig smukt landskab, vi vandrede i. Der har ikke været nogen sol fremme i dag, men vi kunne vandre rundt i sommertøjet og nyde det, uden sveden løb af os hele tiden. Vi passerede et meget flot vandfald og skulle også over et par hængebroer, som kom godt i svingninger, når vi gik over. Turen sluttede nede i dalen, hvor der holdt motorcykler til at fragte os hjem. Det var noget, jeg havde gruet lidt for, men da jeg først sad der og fik godt fat om Nam, som min chauffør hed, så syntes jeg faktisk, det var rigtig dejligt! Vi var hjemme kl. ca 16 og har derefter slappet af på forskellig vis. Der er en køn katolsk kirke, som nogen af os har besøgt og også en orkidepark fik danskerbesøg i dag. Vi mødes i aften til spisning kl. 19.30 og i morgen tidlig forlader vi Sa Pa.
Søndag d. 11. maj
Tidligt op og klar til afsked med Sa Pa kl. 6.30. Det var ikke, fordi vi havde nogen lang køretur foran os, hvis man regner i km., for vi skulle egentlig blot ca
Vi har efterhånden set en del, så pengene sad ikke så løst på os som tidligere, og vi er blevet bedre til at prutte om prisen. I den ene ende af markedet er der dyr af alle slags og madvarer ligeså, men ellers er det deres håndarbejder, der kan købes. Man mærker tydeligt, at de ikke er så vant til turister her endnu, så de var lidt mere tilbageholdende i deres salgsmetoder, end vi lige har set det i og omkring Sa Pa. Ved hotellet er der mulighed for både fod-og bodymasssage, og nogle af os syntes, at det nu var på tide igen at gøre noget for vores krop, så det har vi i løbet af dagen fået tid til! Kl. 14 var der vandretur i omegnen med besøg hos en højst løjerlig person, Mr. Ho.
Han boede op ad bjerget, og på vej derop havde vi en fin oplevelse omkring aflevering af striktrøjer fra Fredericia. Vi havde talt med en dame fra hotellet, som havde en lille dreng på tre-fire år. Hun fik lov at vælge en trøje til sin dreng, og vi fandt ud af, at hendes to brødre også havde små børn, så vi aflagde flere besøg, og trøjerne vakte stor glæde alle steder. Hos damen fra hotellet skulle vi alle ind og drikke te, inden vi gik videre mod vores mål. Da vi kom frem til Mr. Hos hus - det var langt - det gik opad, og det var varmt, var han ikke hjemme! Han var til bryllup, men hans kone vandrede straks af sted efter ham. Lidt efter kom han svingende (eller var det dinglende) op ad vejen og faldt Henning voldsomt om halsen. Alle skulle ind og sidde, og så skulle der smages på hans Corn Whisky, som han sælger - 1 1/2 l. for 30.000 dong. Der blev skænket op til en ad gangen, og der skulle bundes - til stor morskab for ham, hvorefter han straks fyldte i igen. Glasset gik rundt og nogle nød det, mens andre snød sig lidt fra det. Han spillede også lidt for os, mens han dansede faretruende rundt og igen morede sig kosteligt. Vi måtte synge for ham - stemningen var til 'Og det var Danmark, ' og efter at vores guide havde købt corn whisky, som hans stille kone gik ud for at hælde op i plasticflasker, sivede vi ned mod byen igen. Nu slapper vi af, inden vi skal spise kl. 20 her på hotellet, som er meget hyggeligt.
Mandag d. 12. maj
Rejsedag i Vietnam ligner ikke noget, jeg tidligere har kendt. Vi har brugt dagen på at returnere til Hanoi efter vores tur nordpå. Ved at rejse til Bac Ha havde vi bevæget os en smule nærmere Hanoi, så vi 'kun' havde ca.
Pæne huse, små meget enkle træhuse med strå på taget og overalt folk på vej eller siddende i grupper. Ikke særligt mange biler, men på de små veje fylder de meget. Ind imellem er der lige ved at opstå farlige situationer, men som oftest sker der ikke noget. På så lang en køretur som i dag, så vi blot en enkelt udrykning, og det var, da vi næsten var i Hanoi. Vi så også et enkelt uheld med en pige, der var blevet væltet af en knallert, men det var ikke alvorligt. Nu er vi tilbage på vores hotel og har fået vores værelser. Vi er også tilbage i varmen og har fået slået vores aircondition til. Vi er nok noget trætte, men se om det ikke går af os, når vi om lidt skal ud at spise!