 |
Tirsdag 29. april
Et nyt kapitel i vores Vietnamtur har åbnet sig, da vi i dag kl. 7 morgen pakkede vores weekendtasker og i bil kørte mod
I morgen er det årsdagen for Vietnams genforening og dagen efter fejres 1. maj også her som en fridag. Vi var rundt og se klasserne. Eleverne sang for os, og vi måtte gerne snakke lidt engelsk med dem. Jeg må/span> sige, at vi var ikke duperede over deres engelskkundskaber - det gjaldt såmænd også for engelsklærerens! Vi var på lærerværelset til lidt frugt og lidt at drikke, og derefter kørte vi de sidste kilometer til Ban Lac, hvor vi skal bo hos de to hvidtaisøstre, som vi var sammen med i Hoi An. Den ene har et lodge, hvor vi skal bo på første sal. Der er bambusgulv, vi ligger på måtter og en lille madras, og der virker dejligt. En lækker frokost stod dækket til os, og derefter gik vi tur hen til den anden søster, som er væver - det er de fleste i den lille by. Vi så hendes væv og så hende væve, fik en lille drink - risvin og grøn te og frugt, og så gik vi hjem igen, for vi skulle ud at cykle i de små landsbyer, som ligger omkring os. Det var som at cykle lige ind i et postkort med det smukkeste billede fra Vietnam.
Rismarker, bjerge i dis, hist og her en kvinde med den traditionelle stråhat i arbejde på en mark. Lydene, varmen, søde mennesker parat til hilsen, børn, som blev ellevilde over at se os. Vi stoppede ved en børnehave, hvor børnene kaglede af glæde over at se os og tage os i hånden. Det er nu sidst på eftermiddagen, og Rigmor er cyklet med mig ind til en internetcafe, hvor det er lykkedes os at logge os ind. Vi skal hjem til kl. 18, hvor der skal være tøjuddeling.
Kl. 20 skal vi have middag. Vi spiser selvfølgelig udenfor, og bagefter kan vi gå på 1. sal, hvor der foruden vores soverum også er en altan, hvor man kan sidde. Jo, vi er kommet et helt andet sted hen nu, og vi nyder det hele!
Onsdag 30. april
Natten på bambusgulvet med to tynde madrasser og et myggenet over gik godt. Der var forbavsende svalt, og de fleste havde fået en god nats søvn. Efter morgenmaden og det kolde brusebad gjorde vi klar til yderligere udforskning af den smukke dal. Vi tog af sted kl. 9 og kom hjem kl. ca. 11.30. Det blev en rigtig stroppetur for os. Det meste af tiden på ganske små lerstier som i går, men på denne rute var mange af stierne meget ujævne og med mange sten, så man skulle hele tiden holde øje med det spor man kørte i. Det er jo helligdag i dag - genforeningsdag, men vi kom forbi et teglværk, hvor de bestemt ikke holdt fri. Khoa fortalte, at man arbejdede med at fylde et stort hus med mursten til brænding. Der blev også lavet tørv, som blev blandet med murstenene. Så var der pause i arbejdet i nogle dage, indtil murstenene var blevet færdigbrændt og afkølet, og så byggede man et nyt hus op til en ny brænding. Når der ikke var mere ler i det område, flyttede man teglværket. En arbejder kunne tjene ca 25 kr på en dag, og der arbejdede både mænd og kvinder på stedet. Tilbage fra turen står også andre billeder. En mand, der kører af sted med et stort bambustræ på sin cykel - det er ikke tynde pinde, men virkelig træer hernede!! En pige, der sidder ved et risdige langs vejen og broderer på et lille fint sytøj. Folk, der sidder ved deres hus, hvor de har en lille bod stillet an med kød! men selvfølgelig også alt andet. Børn, der bader i en lille sø og råber og vinker, når vi kommer cyklende forbi. Masser af hunde, der ligger rundt omkring og hygger sig. Mon de ved, de en dag skal slagtes? Vi har spurgt, om vi måske har fået hund, men det siger Khoa nej til, for hund er en delikatesse, så vi ville helt sikkert få det at vide, hvis det blev serveret. Vi ser også mange, der suser af sted på deres knallerter og dytter utålmodigt af os. Det var en lang og ret anstrengende cykeltur, så vi var glade, da vi var hjemme igen og snart kunne sætte os til et veldækket frokostbord. Hoa, som vi bor hos, laver meget lækker mad til os. Som et kuriosum kom Khoa og tilbød os en specialitet for området, nemlig stegte kakerlakker. De fleste tog en og fik den også spist. De er nu ikke noget at skrive hjem om efter min mening, men Finn siger, at de er fyldt med næringssstoffer.
Så havde vi brug for et hvil, og man krøb ind under sit myggenet og tog en slapper. Kl. 15 tog vi så endnu en cykeltur. Denne gang på lidt bedre stier og igen kunne vi fryde os over roen og det enkle liv, vi ser omkring os. Mens vi sad på svalegangen tildligere så jeg en mand komme cyklende bag sine tre køer, som han åbenbart var ved at drive hjem. Jeg havde ham i mit synsfelt i en halv times tid, fordi køerne skulle lidt den ene vej, så den anden vej, ned i en grøft osv. Han tog det stille og roligt. Efter aftensmaden skal vi hen til Thu, Hoas soester, hvor der kommer en flok hvidthaier og danser deres traditionelle danse for os, og så slutter vi nok af på svalegangen, hvor vi igen kan nyde den lune nat, ildfluerne, der lyser op og cikadernes sang, inden vi tørner ind under myggenettet.
