|
Fredag 03.05.02 Afgang kl. 7 i taxa mod den fattige nordlige del af Vietnam, vi gjorde holdt hvor Floden Red River skiller Vietnam fra Kina og kiggede over grænsen og fotograferede en død gris, som kom flydende forbi! Nu var vi i provinsen Lac Cai. På en strækning af 400 km var der kun 2 restauranter, 10 timers bjergkørsel ad hårnålesving, nu gik det kun op og op, Vejarbejde og bortsprængning af klippestykker betød stop, et sted var en bil som vores, en 8 personers taxa væltet om på siden, heldigvis ind mod klippevæggen og ikke mod afgrunden. Meget smukt landskab i det fattige Hmung land. Vi ankom til Sa Pa i torden og smukke lyn tændtes over bjergtoppene. Hotellet var rimeligt efter forholdene i den helt særprægede bjerglandsby. NU FÅR I ikke mere, det kniber med at holde dagbogen á jour, Bodil og jeg sidder på en netcafé og bliver budt på te af 5 søde meget unge vietnamesere, som kan se, at vi har meget travlt ved maskinen. (De sad for øvrigt og så fed porno på Internettet, da vi kom ind, men der blev straks gjort en PC ledig til os). Håber denne smøre går igennem. Vi nyder at have lidt mere luft under vingerne her i 1700 meters højde, dejligt ikke konstant at have indre brusebad. Kærlig hilsen knus og kram til alle, som følger os – vi er still going strong (betænk vores høje alder, de rene hippier) ! 7. brev 08.05.02 Igen i Hanoi Hej igen alle! Vi er et smut tilbage i Hanoi, vi har været i Sapa og BacHa, men derom senere. Jeg sidder ved computerens i hotel Phan Tai og venter på taxaen, som skal køre os til Halong Bay og Cat Ba, det bliver en dejlig båd- og badeferie, der er virkelig afvekslende miljøer hele tiden. Vi føler os ret støvede, så et frisk havbad må være skønt. Stønner stadig i 38 graders varme. Vi håber, I har det godt derhjemme, nu er vi ved at savne jer alle sammen. 
Lørdag 04.05.02 8. brev 11.05.02 Sapa og Bac Ha Hallo igen. Sapa lørdag den 04.05: Vandretur nedad det stejle bjerg, kiggede indenfor hos en Hmong familie, rystende primitivt som i middelalderen hos os. Meget massivt salgspresseri, alle falbyder de samme armbånd og sølvsmykker, man skal udnytte fredag-søndag, hvor turisterne er til marked i byen. Vejret er nu lidt køligere og føles som en god sommerdag i DK, regnbyger forekommer, og det kan om vinteren være ret koldt, helt ned til 0 grader C. For bunden af dalen nød vi et smukt vandfald, en spinkel pige kom vandrende med en enorm kævle på ryggen næsten lige så tung som hun selv, syntes det, mens vi tog turen op på 5 motorcykler, som ført af 5 flotte unge fyre i kridhvide skjorter ”tilfældigvis” kom til stede og bød sig til meget belejligt, må man sige. Det er første gang i mit lange liv, at jeg prøver at sidde bag på en motorcykel, så det var en herlig oplevelse i det stejle vilde terræn med hånden på skulderen af føreren og den anden i stroppen, og så gik det bare deropad. Farmor på motorbike! ”Flyvende farmor”. Markedet i Sa pa er et tilløbsstykke for både de indfødte og turistgrupper fra Hanoi. Man skal passe på den blåsorte farve, lavet af en plante vi fik udpeget af vores guide Khaou, den farver både hud og al bagage blåt. 
Og selvfølgelig skal man handle, det er eneste indtjeningsmulighed for Hmong folket (nu hvor regeringen har forbudt opiumdyrkning), og man oplever en bastant indkredsen, pludselig befinder man sig i midten af en flok farvestrålende Hmong kvinder (nogle med sorte Bethel-tænder), som griner og råber op om, hvor trés joli deres varer er. Og de står ventende udenfor døren, mens man spiser i en restaurant. Men de er så smilende og søde, at man ikke kan blive irriteret og feje dem af. Det er forbløffende at se en lille halvnøgen unge på kravlestadiet sidde anbragt på landevejen ved randen af afgrunden, mens moderen med ryggen til har travlt med at falbyde sine varer! Man bliver let forpustet her i 1700 meters højde, men mændene gentog om eftermiddagen en klatretur, denne gang til et udsigtspunkt, mens Bodil og Lis drak kaffe i en café i bjerget overfor med formidabel udsigt og skyerne i øjenhøjde! 
Søndag 05.05.02 Til Bac Ha kl. 7, nu skulle vi ned ad bjerget igen og atter 110 km mod øst. Her ankom vi kl.l 12 lige midt i det store marked, hvor et malerisk syn mødte os. Farvestrålende folk ml. ”parkerede” små heste (Hmong folkets motorcykel, som Khaou sagde). Somme tider er farmand blevet så drukken, at han må holde i hestens hale, og så finder den vej hjem for dem begge. Det er skrap kost at bese især kødmarkedet, det var svært med et tvungent smil at afslå venlig opfordring om at smage, mens maven stiger op i halsen! Stanken er vederstyggelig. Her var man ikke anmassende i sin salgsteknik som i SaPa. Og der var en masse Hmong varer, grovere i stilen end i Mai Chau. Bjergfolket bruger hør og bomuld i patchwork, ikke så meget silke. Vandrede sidst på eftermiddagen en lille ”prøvetur” i omegnen, måtte smide skoene og krydse et mindre vandfald. Besøgte musikeren og en Hmong familie ved siden af smeden, som ikke var i arbejde, desværre. Fik majsvin – 40 % - af møgbeskidte glas. Vort hotel var helt nybygget og fint, hyggede os på hotellets balkon. 
Mandag 06.05.02 De fleste turister har nu forladt BacHa, i dag skulle vi besøge de 2 skoler og en børnehave for at aflevere billeder og de sidste gaver, vi slæbte rundt på. For at undgå vandfaldet fik vi på guidens anvisning en omvej, gik forkert og ville skyde genvej ved igen at krydse floden. Katastrofalt, vi endte i lerede grøfter m. bøffelmøg, hvor vi klamrede os til bevoksningen, skoene sank i mudder, vi gled og kæmpede os opad med mudder på tøj og krop, og sådan kom ”delegationen” fra det rige Vesten igen frem m. gaver til en skole. Nu tror man garanteret i Vietnam at julemanden er en mudret europæer, som dukker op af et grøftehul m. gaver til børnene den 6. maj!! Vi vandrede videre og i dag var smeden hjemme og gået i arbejde med at støbe gamle plovjern om til nye. Vi fulgte processen på behørig afstand. Der tages noget lemfældigt på sikkerheden, helt små børn færdedes på egen hånd lige op ad støbeovnen, og ved den endelig proces føg gnisterne fra det glødende jern om ørerne på os uden at nogen fandt det rimeligt at give tilskuerne et forvarsel, så Tage fik et brandsår i panden. Travede om eftermiddagen lidt rundt, tilbage i den stille by og så den Sidste Hmong konges forfaldne palæ. Fik pakket til igen at køre den 10 timers tur tilbage til Hanoi. 
|