Torsdag den 27/9
Meget tidligt op kl. 4.00 morgen. Vi skal til Sa Pa. Desværre fortsatte regnen. Det regnede til vi nåede midtvejs. Så var det lige som om det klarede op, men kun nogle timer. Det tog lang tid at køre herop på grund af den megen regn tidligere. I Lao Kai tankede vi op. Alle havde toiletbeløg. Sonja ville ikke med længere, så hun låste sig inde på toilettet. Låsen gik i baglås. Det tog lidt tid at få den op. Først da vi fik fat i en kraftig skruetrækker, kunne vi få døren brækket op igen.
Vi var også nødt til at køre en anden og længere vej på grund af jordskred, men langt om længe nåede vi til Sa Pa. Kl. 19.00 efter 14 timers kørsel. Vi har en meget forsigtig chauffør. Det er rart med de veje, der er her i bjergene. Vi spiste aftensmad på Minose, som ligger tæt ved vores hotel Lotus Hotel.
Som tidligere fik vi Hotpot. Det er en suppe med mange krydderier og grøntsager, som koges inde på bordet. Suppen tilsættes mange forskellige slags fisk, som koges sammen med grøntsagerne og giver suppen kraft. Det er en meget populær spise i Vietnam. Vi spiste kl. 21.00. Alle var trætte efter middagen og den lange tur. I morgen starter vi noget senere end normalt kl. 9.30, hvor vi skal ud og gå i området omkring Sa Pa.
Fredag den 28/9
Hans Peder og jeg besøgte en skole for etniske minoriteter kl. 6.00 om morgenen. Jeg skulle aflevere nogle billeder. Vi har delt os i 2 grupper i dag. En trekking gruppe, John, Bodil, Erik, Jørgen, Hans Peder og Khao. Den anden gruppe tog jeg mig af, Mao Dien, Oanh, Ahn, Sonja, Ole og jeg. Vi besøgte en orkide park, meget stor nærmest som en botanisk have. Vejret var desværre meget toget og lidt regnfuldt, så det var svært at gå rundt på grund af de meget glatte sten.
Vi fik frokost på hovedgaden. Planen var så, at vi skulle tage motorcykler og støde til trekking gruppen ved Lans hjem. Vi stødte ind i gruppen ved Lans landsby. Vi prøvede at køre op til Lans hjem, men måtte opgive på halvvejen. Alle veje er utroligt mudrede på grund af den megen regn den seneste tid. Det var så glat, at min motorcykel væltede. Det skete heldigvis ikke noget. Trekinggruppen havde Khao sørget for madpakker til.
Trekinggruppen startede ad landevejen ned mod Lans landsby. En lille gruppe Sieder fulgte med. Første stop hvor stien gik af ned over bjerget. Her var der mulighed for at købe bambusstokke. Alle købte en hver. Det viste sig at være en særdeles god investering. Stierne var utroligt glatte og stokken var med at afværge adskellige ture på halen. Turen på veje ned af bjerget var utrolig flot. Tågen hængte over bjergtoppene, så der fra fint udsyn over dalen, med de mange risterrasser. Da vi kom ned til floden, skulle vi ned ad en forholdsvis stejl skrænt. Den blev forceret med megen forsigtighed, for den var lige så glat som stierne. Alle kom ned i god behold, så vi kunne fortsætte langs floden i gennem rismarkerne.
Frokosten indtog vi ved den næste bro over floden. Det sidste stykke vej op gennem landsbyen, viste sig at være det værste. Vejene var meget opkørte og utroligt mudrede. Vi måtte bruge alt vores energi på at holde balancen. Vi gik forbi Lans hus, men hun var ude at arbejde i rismarkerne. Turen sluttede ved den næste bro, hvor vi blev samlet op af en bus, som kørte os til Sa Pa (Hans Peder)
Jeg har bestilt bord til i aften. Jeg har ikke prøvet at spise på denne restaurant før. Den så pæn og nydelig ud. Maden var fortrinlig, alle var tilfredse. Vi sluttede aftenen på vores fælles terrasser. Jeg tror, der er mulighed for godt vejr i morgen.
Lørdag den 29/9
Vi var spændt på, at stå op her til her til morgen. Vi blev ikke skuffet, høj himmel og næsten ingen skyer. En pragtfuld udsigt over bjergene. En god start. Vi kørte fra hotellet kl. 9.00, 12 km. Til en rød Dzau landsby. Da vores bil ankom, følte vi os som sportsstjerner. Der var mere end 40 røde dezauer, som omringede os. Alle ville sælge. De fulgte os til vi var inde i bilen på vej tilbage.
Et festligt skue og en spændende landsby, at besøge. Vi var inde i flere hjem. Det var som at skrue tiden 1.000 år tilbage, hvis vi ser bort fra motorcyklerne og fjernsynet. Så lever de som for 1.000 år siden, dyrker markerne og lever isoleret. Jo det er en anden verden. Nu kommer der mange turister. Her har dzauerne fundet en indtægtskilde, at lave etninsk tøj til turisterne. En spændende oplevelse. Vi spiste frokost hos Huyen og Phung Dung, på markedet. Det var et spændende og anderledes måltid. Der skal jo afveksles.
Der blev delt tøj ud på markedet. Jeg har desværre ikke fået kontakt med Lan – Sied pigen. Hvis det ikke lykkedes, bliver det Pung Dong, som må dele det ud. Kl. 13.30 gik vi til en sort Mung landsby. Det var ned ad bjerget, mange trapper og en storslået udsigt. Vi endte ved et vandfald.
På vejen ned, var vi på besøg hos en Mung familie. Huset lignede dem, vi så hos de røde Dzauer. Efter vandfaldet gik vi langs floden et kort stykke. Så var der mange trapper igen. Denne gang var det opad. Vi endte ved en hængebro. Her havde jeg bestilt motorcykler, som kørte os til markedet. Her lavede vi alle noget forskelligt. Kl. 19.45 gik vi ud for at spise. I morgen skal vi tidligt op. Vi kører fra Sa Pa kl. 06.30 til Bac Ha.
Søndag den 30/9
Farvel til Sa Pa. Et dejligt sted. Alle var tilfredse, måske ikke med vejret, den 29/9 undtaget. Her den 30/9 kan vi se det også bliver en flot dag. Afgang fra Sa Pa kl. 6.30, et lille stop ved den kinesiske grænse.
Vi var i Bac Ha kl. 10.30, blev hurtigt indkvarteret. Vi havde kun 2 værelser til at starte med. Efter frokost ville vi få de resterende 5. Vi gik alle på markedet, havde aftalt hvor vi skulle spise frokost kl. 12.00. Derefter sivede alle inde på markedet. Anh, Oanh, Mao og Dien fulgte med mig.
Markedet er under ombygning. Alle bygninger er revet ned, så der sælges fra overbyggede telte. Markedet bliver større og større. Her er et leben uden lige. Mange Hmonger tager det som et oplevelse, hygger sig med venner og bekendte og drikker meget ”Korn Whisky”
Denne whisky bliver solgt i 25 l dunke. En liter koster 5,50 kr. dyrevelfærd eksisterer ikke på markedet. Det gør det i øvrigt ikke mange steder. Man kan få mange timer til at gå på markedet, men tiden løber. Vi skal mødes kl. 12.00 for at spise frokost. Vi fik en dejlig frokost. Kl. 13.30 kom Khao. Vi skal på vandretur. Som mål er en spillemand ved navn Ho. En af hans specialer er at lave Korn Whisky. Khao køber altid et par liter. Whiskyen er stærk. Det demonstrerede Ho ved at brænde noget af den af. Det fænger hurtigt. Mr. Ho dansede og spillede for os. Det var en smuk tur, alle var trætte, men tilfredse. Efter et lille hvil og en øl, var der endnu en tur til en Tay familie.
Alle var dog ikke med. Jørgen, Erik, John, Khoa og jeg tog turen. Jeg har besøgt familien 11 gange, set børnene vokse op. Vi havde tøj med til dem. De 2 børn tog deres festtøj på. Vi gik en anden vej hjem, igen et smukt landskab. Nu var vi også trætte. Middag på hotellet kl. 20.00. Vi tog en lille forfriskning i hotelgården. Men først havde jeg Oanh og Anh med til formassage.
Mandag den 1/10
Igen tidligt op og af sted kl. 6.30. Alle var præcise. Jeg havde regnet med, at vi var i Hanoi kl. 17.00, men det tager længere tid end det plejer. Vejene må være dårligere, for vi var først i Hanoi kl. 18.45. Vi havde afskedsmiddag med Mao, Dien, Anh og Hong Oanh. Alle syntes, Oanh var fantastisk. Hun tog alle til sig. Det var en stor oplevelse at have hende med. Altid positiv trods sit store handicap. Hun kan ikke høre noget, alligevel følger hun med i alt. Jeg og måske andre vil besøge hende på døve skolen og senere hendes hjem den 9/10. Vi sagde goddag til en dansk familie, som lige var ankommet. Det var en af Jørgens kolleger, som skulle vise deres adoptivbarn hendes hjemland. Vi spiste middag på Litle Hanoi.
Vi var 13. I morgen afsked med Mao, Dien og Anh. Jeg havde et mindre dramatisk styrt de 28/9. Mao har behandlet min finger lige siden, 2 gange om dagen. Mange misunder mig mit styrt efter den service.