Hanoi
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHueHanoiSa Pa/Bac HaMai ChauHanoi 2Hua LuHanoi 3Cat BaBangkok
Hanoi



Mandag den 24/9
Nu er vi i Hanoi. Vi var på hotellet kl. 6.45. 2 værelser var klar. Resten kunne få deres kufferter op på værelset, som først blev rengjort senere. Efter endt morgenmad gik vi en tur rundt om Hoa Kiem Lake. Jeg havde bestilt cykler kl. 7.00, så de var alle ankommet, da vi kom tilbage. Desværre er kvaliteten ikke som tidligere. Efter en tilvænningstid startede vores rundtur. Vi var dog ikke kommet langt, før Eriks cykel brød sammen. Tilbage efter en ny cykel. Vi havde en dejlig tur rundt i Hanoi. Vi fik en mangodrink ved Hoa Kiem Lake. Nu var det tid til frokost. Det var ikke alle, som var sultne. 6 af gruppen spiste på Litle Hanoi, dejlig mad. Thuy kom med mit tøj. Hun skulle lige hjem med sin kusine. John og jeg gik til Quien for at få betalt vores turer rundt i det nordlige Vietnam. Jeg besøgte Thang og Hong. Vi skal spise hos dem den 13/10. Den 26 skal vi spise hos Thuy. Her til aften regnede det, så gruppen ville hellere tage en taxa til restauranten. En sejlende restaurant ved West Lake. Der var lidt forvirring, da vi kom, for restauranten var væk. Det viste sig, at den kom ind fra søen et kvarter senere. Vi fik mange retter serveret i et tempo, så vi knapt kunne følge med. Aftenen sluttede på mit room.

På cykeltur i Hanoi

Tirsdag den 25/9
Kl. 8.00 kørte vil til mausoleet for Ho Chi Min. Jeg havde aftalt med Thuy. Hun ville med sammen med sin ven Hinh. blev forhindret, så vi mødte dem først inde ved mausoleet. Vi havde valgt en god dag, der var ikke så mange mennesker. Mausoleet ligger i en hyggelig park. Man kan godt sige, at vietnameserne valfarter til mausoleet fra alle provinserne.
Ho Chi Minh mausolæum Ho Chi Minh museum

Efter vi havde gået gennem mausoleet gik vi til den etbenede pagode. Her vil vietnameserne gerne fotograferes. Den en benede pagode er bygget 1049 af kejser Ly Thai Tong. Pagoden ligner en lotusblomst og er en tak for at han fik en søn.
Den etbenede pagode
Den etbenede pagode
Vi brugte 45. Min på Ho Chi Min museet. Et meget flot museum. Vi kørte nu til litteraturmuseet. Her var flere end sidste gang. Vi fik som studenterne rørt ved skildpaddehovederne. Bag på hovederne er der en stentavle med klagesætninger. Hvis man rører ved skildpaddehovederne udsuger man tavlens viden.
Stentavlerne ved litteraturmuseet
I et af de prangende huse, var der 2 damer fra musikkonservatoriet, som spillede på gamle musikinstrumenter. De allerbagerste bygninger er det sidst renoverede, en meget stor bygning. Da vi kørte fra mausoleet til litteraturmuseet førte Thuy og Hinh an.
Hinh og Thuy

Det gør de på en anden måde end mig. Det blev en dobbelt så lang tur, som hvis jeg havde kørt først. Pludselig ville Thuy køre på min cykel, så kunne jeg sidde bag på motorcyklen. Vi spiste frokost på tag terrassen. Derefter lavede alle noget forskelligt. Vi ville have været i vandteatret, men jeg kunne ikke få billetter. Khoo og hans kone kom og besøgte os på hotellet, sammen med deres 10 mdr. gamle datter. Senere kom Thang og hans kone Hong og deres 2 børn Kien 13 år og Thu 6 år. De spiste med på Little Hanoi. I morgen venter nye spændende oplevelser
Thang og hans 2 børn.

Onsdag den 26/9
I dag har vi lavet en ekstra tur. Thuy har bestilt en bil til os. Vi blev afhentet kl. 8.00 Thuy ville gerne have alle med. Det er fint. Hun har også inviteret alle til middag i aften. Vi er 13. Hvis noget af familien kommer , bliver vi nemt 20 mennesker i en stue og køkken på under 20 m2. Alle møblerne i stuen var blevet opmagasineret. Tilbage til bilen, som har plads til 8-9 personer, som ikke er for store. Vi var 17 inkl. Chaufføren. Thuy vil gerne gøre det så godt, men glemmer at der også skal være plads. Vi havde en spændende tur. Først så vi det moderne Hanoi.
Nybygeri i ny Hanoi
De nye kvarterer med utroligt flotte indgangsportaler - meget imponerende. Mao, Dien og Anh er kommet fra Hoi An. De var også med på tur. Efter at have set det moderne Hanoi, som ikke står tilbage for det bedste kvarter i Europa, kørte vi til et gammelt tempel Sai. Her kommer der aldrig turister. Det er et tempel, som lever. Her er mange mennesker, som ikke tog sig af, at vi var der. Vi var nede og se en helbredende kilde, som sprang op ad en klippe.
Sai templet

Vi kørte til et andet tempel, som jeg ikke har navnet på. Sidst kørte vi til et nyt tempel, hvor vi så tegninger og en plan for et kommende tempel kulturhus. Det så imponerende ud, med en koncertsal som en kæmpe lotusblomst. Det bliver spændene at følge det. Nu var det tid for frokost, som vi indtog på en lokal restaurant. Nogle spændende retter med stegte larver og grillede småfisk og meget andet. Tiden var fremskreden, så vi kørte mod Hanoi. Der var 35 km hjem til vores hotel. På vejen hjem kørte vi forbi deres stadion med plads til 45.000 mennesker og deres nye parlamentsbygning. Vi var tilbage på hotellet kl. 15.30. Alle havde lidt travlt. Mao og Dien skulle på et andet hotel. Hong og Oahn var ankommet. Først fulgte jeg Mao og Dien til deres hotel, købe blomster, hjem til hotellet og hilse på Hang og Oanh, som var ankommet kl. 12. Hang skulle følge sin søster herned. Hang går på universitetet, så hun kunne ikke tage fri, for at tage med os til Sa Pa. Efter et let måltid tog hun derfor tilbage til Hai Dung. Oanh er døv og blev gennem sine forældre ramt af orangegiften. Nu er Oanh overladt i min varetægt.
Hoang og Oanh

Kl. 19.00 kommer bilen for at køre os til Thuys hus til middag. Det blev en god aften, med masser af god mad, en løssluppen stemning og masser af sange. Vi fulgte vietnameserne til dørs rent sangmæssigt. Det har vi ikke altid kunnet. Vi kørte hjem ved halv ti tiden. Vi skal tidligt op i morgen. Bussen kører mod Sa Pa kl. 5.00