Fredag 14/9
Jeg tror, alle har sovet godt i toget. Vi fik nudelsuppe til morgenmad. Nogle sov længe. Vi er først i Da Nang kl 14.00. Det var hyggeligt med de lange vandringer gennem toget. Vi var i Da Nang kl 14.30. Tien og Phuc tog imod os med en meget flot buket blomster.
Alle syntes, de var friske og søde. Vi havde en bil til kufferterne og en bil til os. Vi skulle besøge Marmorbjerget.
En barsk opstigning. Først kom vi op til en flot pagode. Dernæst en grottepagode. Den sidste barske stigning op gennem bjerget, et lille hul og ingen trin, men når man kommer helt op, er der en flot udsigt. Pagoderne og templet er bygget af kejser Ming Mang. Vi ser hans mausolæum den 22/9, når vi er i Hue. Vi kom ned et andet sted, end hvor vi gik op. Det vidste Tien, så hun havde kørt vores bil rundt, så den stod og ventede på os. Phuc, som var i en flot Ao dai dragt, var med på hele turen. En frisk pige. Nu var det tid til at køre til Hoi An, Hay Yen Hotel. Alle fik værelser og slappede af indtil kl. 20.00. Alle havde lejet cykler, så vi cyklede ud for at spise ved havnepromenaden. Vi fik et bord på 1. sal med god udsigt. Aftenen sluttede på hotellet ved poolen, hvor vi fik en gin og tonic.
Lørdag 15/9
Endnu en pragtfuld solskinsdag. Jeg tog som vanligt cykeltaxien til stranden om morgenen kl. 6.00. Denne gang var jeg ikke alene, Hans Peder og Erik tog med.
Det var en pragtfuld morgen, højblå himmel og ingen vind. Vandet var 22 -23 grader varmt. Anh vil tage os med på cykeltur på de små øer. Altid en spændende tur. På disse øer kommer der næsten aldrig turister. Vi så kun os selv. Vi startede med et besøg på et træskærerværksted. Derefter så vi, hvordan de høstede ris og tærskede. Det var en varm dag. Desværre arbejdede teglværket ikke. Anh var god til at finde rundt. Vi kørte i et roligt tempo. En km. Fra overfartsstedet punkterede Anhs cykel. Han kom bag på Johns cykel. Hans Peder tog cyklen med i højre hånd. Nu skete det, at tempoet blev sat op, så meget at vi mistede bagtroppen. Man kan sige, at feltet knækkede over på grund af træthed og dehydrering. Vi nåede hen til restauranten, hvor vi skulle møde Tien og Phuc. Vi fik en dejlig frokost. Næsten alle tog med tilbage til hotellet, for at slappe af ved swimingpoolen. Jeg har købt blomster. John, Bodil, Erik og Jørgen har næsten tømt sølvbutikken. Blomsterne, som jeg har købt, er til Sy og My, hvor vi skal spise i aften.
Som altid, blev det en festlig aften, masser af god mad og en god stemning. På 1. sal musik og sang, frugt og te. Der var en hyggelig stemning. En dejlig familie, som jeg næsten er en del af. Det har det med at regnet kraftigt nogle gange, især om aftenen. Det skal jeg love for, at det gjorde. Det var dog stilnet af, da vi skulle hjem ved treogtyve tiden. En dejlig aften og endnu et eksempel på vietnamesisk gæstfrihed.
Søndag 16/9
En afslappende dag. Vi startede kl. 10.00 Bui kom og hentede os. Vi kørte til familiens nye forretning. Mange købte meget. Vi sivede langsomt fra sølvbutikken. Bodil, John, Erik og Jørgen gik på markedet. Jeg havde et ekstra besøg. Vi ville alle mødes på restaurant Rose. Et specielt sted, først for den gode mad, beliggenhed og sidst fordi dronning Margrethe har spist her med hele familien. Vi kunne se det i gæstebogen. Det er ikke et fornemt sted, snarere et ydmygt sted. Meget små vel ca. 3 x4 m. Alle slappede af. Jeg skulle besøge en af mine venner, men de var ikke hjemme. Jeg fik at vide, at det var til bryllupsmiddag, så jeg stilede mod brylluppet, hvor jeg blev inviteret på bryllupsmiddag. Det viste sig, at jeg kendte bruden. Festligt.
Jeg har nu en aftale kl. 14.00. Han skal hjælpe mig med det vietnamesiske. Nu er der afslapning til kl. 20.00, hvor vi har party med stort rykind. Vi bliver ca. 34. Alle er opsat på, at det bliver festligt. Nu er festen overstået. Klokken er 23.00. Vietnamesiske fester slutter tidligt af. Vi havde mange sange på programmet, så der blev sunget og skålet. Igen en vellykket dag.
Mandag 17/9
I dag er det Village of Hope vi skal aflægge et besøg. Village of Hope er en skole for børn, som har det svært hjemme, samt en skole for handicappede børn, primært hørehæmmede. Jeg sponserer en pige Chau. Hun havde været hjemme på weekend, så hun kører med os tilbage til skolen. Skolen ligger i Da Nang. Vi fik en meget venlig modtagelse. Der var introduktion af skolen på lærerværelset. Derefter var der rundvisning, som startede med undervisningen. Vi så flere klasser og så den måde døve bliver undervist på. Dernæst så vi systuen, biblioteket og sidst soverummene, hvor der bor 8 til 10 børn i hvert rum. Der bliver undervist i 2 hold, morgenholdet og eftermiddagsholdet. Vi blev mødt med smil og venlighed alle steder. Kl. 11.00 er der frokost, hvor vi spiste med sammen med børnene. Jørgen lavede et sponsorat til en 8 årig.
Bodil og John til en lille dreng Cung også på 8 år. Nu var klokken blevet næsten 12.00 inden vi begyndte hjemkørslen. Alle havde behov for et lille pusterum. Kl. 19.50 mødtes vi, for at tage på besøg hos Lue og Hung.
Det var i deres nye hus. Det er et meget fattigt hjem. I familien er hun den eneste, som tjener penge. Hendes mand har fået en hjerneskade og må tage meget medicin. De har en søn, som er i lømmelalderen, og Chau, som er hørehæmmet og bor på skolen Village of Hope. Lue er skolelærer og tjener ikke så meget. Hun giver specialundervisning om aftenen, for at få budgettet til at hænge sammen. Det sted hun bor, er der ikke meget lys. De sidste 200 m. kørte vi i buldrende mørke. Det blev igen en festlig aften med god mad, Sprite, Cola og rom til at drikke. Vi sluttede aftenen ved swimmingpoolen.
Tirsdag 18/9
Vi skal til Champ Island. En ø 18 km fra Hoi An stranden. Vi skal hentes i bil kl. 8.30. Den kom lidt for tidligt, men ville gerne have os med med det samme. Det skabte lidt forvirring. Det var en helt ny båd, nærmest en speedbåd. Det tager normalt 1½ time. Denne båd gør det på 30 min. Efter ankomst til Champ Island lavede vi en lille rundtur i byen. Derefter sejlede vi om til et sted, der var godt for snorkling. Der var kun 4, der ville snorkle, så vi andre blev sejlet om til vores Robinson Crusoe strand. Vore vietnamesiske gæster Tue, Phuc og Thuy smed sig i en hængekøje. Det gjorde Ahn nu også. De tre piger var pakket godt ind, så de ikke bliver brune. Alle vi andre sprang ud i vandet, som nu er 24c, rent og klart. Vi svømmede og var i vandet længe. Næsten alle smed sig i en hængekøje, indtil vi skulle have frokost. Kl. 12 var der en lækker frokost. Mens vi spiste, begyndte det at blæse op. Vores guide mente, det var bedst at tage tilbage nu, da blæsten kunne blive meget værre. Det ville vi ikke risikere, så vi var tilbage på hotellet kl. 13.00 i stedet for kl. 16.00. Om bord på båden fik alle udleveret redningsveste. Al vores bagage blev anbragt i kistebænken, også fotografiapparaterne. Så vi havde en fornemmelse af, hvad vi havde i vente. For at sige det mildt, så blev vi meget våde. Der kom den ene bølge efter den anden, som sprøjtede ind over båden. Vores tre vietnamesiske piger var meget bange, så Erik og Ole førte an i sømandssange. Vi andre fulgte med så godt vi kunne. Det blev en helt speciel oplevelse, som man ikke lige glemmer. Det eneste, som ærgrede os var, at fotografiapparaterne var pakket ned. Der kunne være taget mange fantastiske billeder. Efter hjemkomsten slappede vi af ved swimmingpoolen. Det er i aften, at hotellet giver middag. En dejlig middag, med alle de øl, som vi kunne kapere. Mr. My kunne spille guitar, så han førte an i underholdningen. Vi sang mange danske sange. Det blev en hyggelig aften med sang og musik. Man kan sige meget om Phuc, men kedelig er hun ikke.
Onsdag 19/9
Denne dag er en fridag. Alle laver noget forskelligt. Sådan en dag kan bruges til at se de kulturelle steder i Hoi An. Dem er der mange af.
Der er 3 km til stranden, som altid er et besøg værd. Selve byen er utrolig smuk, måske den kønneste by i Vietnam. Jeg brugte dagen til at besøge 2 familier. Den første var jeg til bryllup ved i søndags. Her spiste jeg frokost. Den anden familie var på vej til stranden. Det blev til iskaffe, meget velsmagende. Der var nærmest stormvejr på stranden. Bølgerne var meget høje. Det var de også i morges. Strandsælgerne var der mange af. Når der ikke er mange mennesker, flokkes de om dem, som der er der. Der er kommet noget nyt. Nu koster det 10.000 VD at bruge en liggestol. Jeg spurgte, hvad bordet kostede. Det kostede ikke noget, så jeg sad på bordet. Jeg har købt blomster til i aften. Vi skal spise hos Mao og Dien. God mad og god stemning. Efter middagen gik vi ud på terrassen og fik te. Der blev skålet og sunget. Besøget trækker ikke længe ud.
Vi kørte fra Mao kl. 10.06. Alle lidt trætte, så det var sengen, der havde mest magt.
Torsdag 20/9
Denne formiddag står der cykeltur på programmet. Vi startede kl. 9.05. Kører først over den første bro, kører forbi Tuys skole. Vi kører ned til et reparationsværft for små skibe. En dejlig tur. Vi fik noget at drikke ved bådeværftet. På hjemturen rendte vi ind i et bryllup. Vi blev faktisk inviteret indenfor. Jeg kender brudens broder. Vi havde en aftale med Thao kl. 12.00, så vi måtte sige nej tak. Vi kan ikke være 2 steder på en gang. Vi kørte over broen igen og kørte mod næste bro. I går, da vi besøgte Dien og Mao så vi der, hvor de producerede rispandekager. Det var spændende, at se produktionen. 3 huse derfra havde Sy en produktion af tagsten. Disse små fabrikker, har han nogle stykker af. Vi kørte nu forbi havnen, hvor vi fik noget at drikke. Nu nærmede klokken sig 12, så vi kørte til frokost. Thao og datteren ventede på os.
Det var en speciel restauration, dejlig mad. Alle skulle ned og hente sølv og fulgte med Thao ned til forretningen. Alle farer rundt, for at få gjort de sidste indkøb. I morgen kører vi til Hue. Jeg har bestilt bord på en restaurant til i aften. Bodil John og jeg tager til Thaos hus kl. 17.00. Næsten alle har problemer med bagageplads. Der er kun en løsning. Alle skal have mere tøj fra mig. Bare jeg kunne sige, at næste sted er indkøbsfri zone, men det kan jeg ikke. På båden i Hue kommer der nye fristelser. Vi fik en dejlig middag ved havnen og sluttede af ved swimmingpoolen. I morgen Hue, hvor vi får sprælske Phuc med.
|