|
Sa Pa/Bac Ha |
Fredag 27 april Ankomst med nattog kl. seks morgen til Lao Cai og derefter med bil til Sa Pa i 1700 meters højde. Her i området bor mange etniske minoriteter. Morgenmad serveres på hotellet, og så er vi klar til den første vandretur gennem rismarkerne i en lille landsby, beboet af gruppen Rød Dzau. Det er indvandrere fra Kina i det 18. – 19. århundrede. Kvinderne bærer bukser og tunika og en rød hovedbeklædning. Vi fik en modtagelse, som om vi var berømtheder. Så snart kvinderne så bilen, smed de, hvad de havde i hænderne, kurven med varer op på ryggen og i strakt galop efter os. Hurtigt skete en udskilning, så hver dansker havde følgeskab af én rød dzau. Vi fandt snart ud af, at det var rart med lidt hjælp på høfderne, hvor vores ledsagere gav os en hånd til støtte. Ved slutningen af turen kom varerne frem, og vi købte hos dem, der havde hjulpet os. Et sted på ruten blev vi inviteret ind til te hos en familie, som havde indrettet en tilbygning til huset som ”bed & breakfast”. Husene har naturlig air condition, da de er utætte, så man kan se ud gennem væggene. Det kan være godt nu i varmen, men om vinteren kan her ligge sne i bjergene. Frokost på markedet, og efter frokost en tur til en Sort Mong landsby, Cat Cat. Mong’erne stammer fra Mongoliet. Det er en tur ned ad bjerget, og vi slutter ved et lille vandfald og en hængebro. På vejen ned kan der købes varer (tro det eller ej). I bunden af dalen er der et lille show med folkedans og musik. Hjemturen foregår bag på en motorcykel Den kinesiske grænse Vores hotel Lotus Le Mai Sa Pa Rød Dzauer May, Mays mor og Si May Sa Pa Videoklip med Red Dzao mv. Højreklik evt. Videoklip med Red Dzao fra www.vktour.com 2008 Lørdag 28 april En hård trekkingtur på ca. 10 km ned af bjerget, igen i følgeskab med hjælpende lokale, denne gang Sort Mong. Og denne gang er der ekstra brug for hjælp, da terrænet er meget ujævnt, og en enkelt bro er skyllet væk. Vi kommer gennem flere etniske landsbyer, Sort Mong, Rød Dzau og Zay, og vi ser et lille museum med de forskellige klædningsdragter. Igen betaler vi vores hjælpere ved at købe deres varer. Hjemtransport foregår i bil, og så når vi et lille hvil, inden vi tager på markedet og spiser ”sort kylling”. Kødet er virkelig blåsort, og når det grilles bliver det helt sort, men det smager fortræffeligt. Vi har udvidet vores erfaringer udi det kulinariske: Pho, der er en nudelsuppe med grøntsager, blodbudding af kyllingeblod, ristede kakerlakker for at nævne nogle ting, og nu den sorte kylling. Lørdag aften er der mange mennesker på pladsen foran kirken, inklusive ”love market”, hvor de unge mennesker ser hinanden an. Black Mong Black Mong Black Mong På vandretur På vandretur. Der mangler 2 bambusstænger På vandretur. Tæt ved frokost sted Black Mong Bac Ha: Flaver Mong Søndag 29 april Kl. 6.30 afsked med Sa Pa for at køre i bil ca. 80 km til Bac Ha, Nordvietnams største marked for etniske grupper. Her støder vi på nye minoriteter, Flower Mong (meget spraglet klædt), Tay og Bac Ha Dzau. Her er ikke mange turister, men en vrimmel af de lokale, som kommer fra et større område til markedet, som kun foregår om søndagen. Om eftermiddagen en flot, men stejl tur gennem blommeplantager til en musiker, mr. Ho. Han spiller lidt for os, og vi smager hans majs whisky. Bilkørsel tilbage til Lao Cai, grænseby til Kina, og nattog til Hanoi. Afgang kl. 19.30 med ankomst i Hanoi kl. 4.00 morgen (eller nat). Ved grænsen til Kina Marked i Bac Ha Marked i Bac Ha Marked i Bac Ha Hos spillemand Ho Spillemand Ho Videoklip med Mr. Ho. |