Cambodia

Cambodia

Mandag 2 april
Afrejse København med Thai Airways TG0951 kl. 14.30 til Bangkok og videre til Phnom Penh.

Tirsdag 3 april
Ankomst planmæssigt til Pnom Penh lufthavn, hvor vi blev mødt af Ratha, Rathas datter på to år og Rathas mor. Ratha sørgede for taxatransport til vores hotel Kmer Royal Hotel. Vi fandt sommertøjet frem og med Ratha som guide fik vi vores første indtryk af Pnom Penh og lidt af landets historie. Pol Pots forfærdelige styre blev anskueliggjort på en meget barsk måde, idet vi besøgte Tocul Sleng Museet, hvor Pol Pot omdannede en skole til tortur- og henrettelsessted. Næsten to millioner mennesker, både børn og voksne, mistede livet i hans regeringsperiode. Næste besøg var på et stort indendørs marked, det russiske marked, hvor man kan købe alt tingel-tangel. Rundvisningen sluttede med pagoden Wat Phrom midt i byen. Det var planlagt, at vi også skulle se Kongepaladset, men netop i dag er der stort sydøstasiatisk topmøde, så paladset og gaderne dertil var spærret af! Vi håber på bedre held i morgen.

Rathas datter

Toul sleng fængslet

Toul Sleng fængslet

Berømt billedkunstner

Wat Nom

Munk

Børnene har fået trøjer fra Danmark

Onsdag 4 april
I dag har vi været på landet med Ratha og hendes familie. Vi kørte med minibus til et pagode område i nærheden af landsbyen, hvor Ratha har boet som barn. Vi besøgte en munk i hans hus og uddelte tæpper til landsbyens kvinder efter en liste, som munken havde lavet. Til børnene blev der uddelt genbrugstøj, som vi havde med hjemmefra. Familien havde medbragt frokost, som vi spiste i Rathas barndomshjem, en gård som nu mest bruges som fritidshus for hele familien. Der var en kæmpestor fliseterrasse og en have med en masse frugttræer, blandt andet mango, men også nogle, som vi ikke kender og ikke kunne få et engelsk navn for. På hjemturen besøgte vi Rathas hjem i Pnom Penh. Det er et hus med seks lejligheder, hvor moderen bor i den ene, og sønner og døtre med deres ægtefæller i de andre. Altså en slags familiekollektiv. Vi så i hvert fald kun ét køkken. Efter landturen lykkedes det at komme til at besøge Kongepaladset fra 1866. Heldigvis, for der er mange flotte bygninger og et smukt ceremonilokale, som måske har været brugt i går til de sydøstasiatiske konger og præsidenter. Dagen sluttede med middag sammen med Rathas familie og udvalgt af Ratha. Hun havde valgt en restaurant på 16. etage af Mekong View Tower. Meget fint og med god mad og underholdning af unge sangere og sangerinder. Det specielle ved aftenen var transporten til restauranten. Vi blev afhentet af familien i en pickup, og vi tre pensionister blev tilbudt plads på ladet, som dog blev dækket af et gulvtæppe! Det var første gang for os alle, at blive kørt til fin middag i en ”grisebil”! Hennings gamle bekendt Rathas broder Sambath var med til denne middag. Sambaths kommende kone var også med. Hun er skrædder.

Ratha

Handicappet pige i landsby

Kongepaladset

Tøj udlevering

Barnet har fået udleveret tøj

Specialkørsel til en fin middag

Sambath og hans kommende kone

Torsdag 5 april
Planmæssig afgang med ekspresbus fra Pnom Pehn til Siem Reap kl. syv om morgenen. På grund af vejarbejde tog hele turen syv timer mod normalt fem timer. Vi ankom dog til Mandalay Inn og blev indkvarteret. Chhiev mødte os, og vi tog alle med tuk tuk af sted for at se solnedgang over Angkor Wat. Vi besteg et lille bjerg og stillede os i kø for at komme op på tempelområdet. Den samme ide havde ca. 2000 andre mennesker fået, og da kun 300 personer ad gangen kunne få lov at komme ind, måtte vi se i øjnene, at det ikke var vores dag. Vi kunne kun tage med vores tuk tuk tilbage til Siem Reap og trøste os med en god middag.

Fredag 6 april
Kl. fem kørte vi fra Mandalay Inn for at se solopgang over Angkor Wat kl. seks. Der var lette skyer, og solen stod op og farvede skyerne smukt røde. Vi nød sceneriet en god tid og fandt derefter et sted at spise morgenmad. Så begyndte Chhievs rundvisning. Først kørte vi til kongebyen Angkor Thom med de fine templer. Vi gik igennem indgangsporten til Angkor Thom og fik beretning om den mægtige by, der havde ligget der engang. Nogle historiske ting: Her i Angkor levede over 1 million mennesker for 1000 år siden; til sammenligning levede der i Paris 20.000; størrelse som Kejserpaladset Bejing. Der er gået lige så mange sten til som Cheops pyramiden. Beboelseshusene var bygget af træ og var for længst gået til. Tilbage står templerne, som er bygget af sandsten. Bajon templet er et af dem, kendt som templet med de mange ansigter. Kongeslottet er meget forfaldent, men vi så slottets swimmingpools, et stort for kvinder og et lille for mænd. Derefter kom vi til området, hvor elefanterne holdt til, og hvor kongen kunne overvære elefantkampene. Her er mindst 35 grader i skyggen, så vi er taknemmelige, hver gang vi finder den. Inden frokost brugte vi en del tid på Ta Phrom templet, hvor de store træer i junglen er vokset op og holder sammen på bygningerne. Efter frokost kom vi til det nok mest kendte tempel Angkor Wat. Det er også det største. Overalt er sandstenene udsmykket med relieffer, der fortæller om de store slag, der har stået mellem befolkningsgrupperne, men også om det almindelige daglige liv. Inden vi smeltede helt væk, fandt vi vores tuk tuk og vendte tilbage til hotellet og et lille hvil. Vi spiste middag med vores guide Chhiev, hans datter på ca. syv år og Sophal, som skal følge med os til Vietnam. Hun er 30 år, og skal ud at flyve for første gang i morgen.

Ta Phrom med de store træer

Lørdag 7 april
Med tuk tuk til et Killing Fields tempel til minde om ofrene for Pol Pots styre. Her opbevares kranier og knoglerester, som er fundet i den nærliggende jungle. Det er et tidligere militært område, som nu huser en kostskole og boliger for elever og munke. Dagen bød også på besøg hos Hennings venner, Chhievs kone og svigermor, Chhievs hjem, hvor vi stiftede bekendtskab med hans bibeskæftigelse, nemlig opdræt af krokodiller, og til sidst Sophals hjem. Sophal følger med os til Vietnam på en uges ferie. Sophal er 31 år, og hun skal nu til udlandet, flyve, køre i tog og bade i havet. Alt dette for første gang, så hun er meget spændt. Flyveturen tager mindre end en time, og i lufthavnen blev vi afhentet af Haang og hendes mand Hop, som kørte direkte til vores hotel for indkvartering.