Cat Ba
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHue Hanoi Tam Coc Mai Chau Sa Pa/Bac Ha Hanoi 2 CatBaAfslutning
Cat Ba


English version




Torsdag 3 maj
Vi tager igen afsked med hotel Camillia og kører mod Ha Long Bay. I Sao Do besøger vi et handicapcenter, som beskæftiger personer, der er ramt i 2. generation af den amerikanske orange gift. Her er hørehæmmede og folk, som mangler arme eller ben. Oanh, som er døv, har modtaget undervisning i døvesprog betalt af Henning, og gensynsglæden er stor. Vi ser systuen, hvor pigerne laver meget flotte kunstbroderier. I Ha Long by kommer vi ombord på vores båd, og vi får en fin frokost på havet. Båden lægger til ved en meget stor og flot grotte med drypstensformationer. Vi går igennem, og Khoa fortæller om grotten. Der er overnatning ombord i fine kahytter, og det er ren luksus. Det bedste af det hele er aftensmaden. Der er dækket op med hvid dug og stofservietter pyntet med (medbragte) dannebrogsflag. Maden er både meget lækker og dekoreret med blomster formet af gulerod, kartoffel, tomat og agurk. Der er alt godt fra havet. Stegt fisk med grøntsager, tilberedt i et net af gulerod. Blæksprutter i krydret sauce. Ristede tigerrejer bliver serveret hængende på en udhulet ananas med et fyrfad lys indeni, og lyset bliver slukket ved serveringen. Aftenen slutter med en kop iskaffe, og vi får en god og rolig søvn på båden, der ligger for anker om natten.

Oanh arbejder
Oanh arbejder
Handicapcenter
Handicapcenter
Handicapcenter
Handicapcenter

Fredag 4 maj
Efter overnatning på båden sejler vi direkte til Cat Ba, hvor vi får hotelværelser på 10. etage med udsigt over havnen. Vi bruger dagen til at udforske den lille by, tager på markedet og sejler en tur i havnen. Vi får også købt lidt perler, som sælges på en lille plads, hvor alle perleboderne er samlet. Der sker ikke så meget, men vi slutter dog dagen med endnu et meget lækkert måltid mad på restauranten Green Mango.

Lørdag 5 maj
Om morgenen sejler vi gennem fiskerihavnen, der er en hel lille by bygget på pontoner. Her bor fiskerne med deres familier og hunde. Til hvert lille hus hører en fiskefarm, det vil sige indhegninger i vandet til fiskene, så der altid kan leveres helt friske forsyninger til restauranterne. Vi sejler ud til et landgangssted og tager på en smuk vandretur gennem bakket landskab. Efter 7 km til fods kommer vi igen på båden og sejler ud for at spise en god frokost ombord. Kort efter lægger vi til på Monkey Island, den eneste ø i Ha Long Bay hvor der lever aber. De viser sig desværre ikke i dag, men vi bader i det dejligt varme vand og nyder tilværelsen. Om aftenen er der grillet catfish på en flydende fiskerestaurant.

Halong Bay
Halong Bay
Aftens måltid
Aftens måltid
Spændende dekoration
Spændende dekoration
Fisk med gulerodsringe
Fisk med gulerodsringe
Flere billeder fra Halong Bay
Solnedgang set på båden
Solnedgang set fra båden
Cat Ba

Video med Catba.
Video med Halong Bay
Monkey Island Resort
Monkey Island Resort

Søndag 6 maj
Det er i dag, vi tager afsked med Cat Ba og med Vietnam. Vores båd svigter os, så vi kommer med en bådfuld døvstumme kinesiske turister, som fortæller os en masse på døvesprog. Heldigvis kan Khoa hjælpe os med at tolke, og at fotografere og vise billeder kan let klares uden ord. I Sao Do venter Oanh´s mor med en fin frokost. Hun er fotograf, og Oanh´s far er landmand. Han opdrætter så forskellige dyr som smågrise, hulepindsvin og slanger, og det ser ud til at give en god indtjening. Mens vi spiser, bliver det et forrygende tordenvejr med en kraftig regnbyge. Dette er første gang regn om dagen i fem uger. Temperaturen falder mærkbart til 28 grader, og det er forfriskende med lidt kølighed! Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Hanoi og siger farvel til vores base gennem den senere tid. Nu gælder det lufthavnen, Bangkok og hjem til Fyn igen. Der er mange indtryk, som nu skal have lov til at bundfælde sig.
Sejltur Cat Ba
Sejltur Cat Ba
Frokost hos Oanhs forældre
Frokost hos Oanhs forældre
Oanh og hendes søster
Oanh og hendes søster
Slanger beses
Slanger beses
Hulepindsvin beses
Hulepindsvin beses
Oanhs famile og 3 dansker
Oanhs famile og 3 danskere