Hoi An
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHueHanoiMai ChauHanoi igen/Tam CocSa Pa/Bac Ha Hanoi 3 CatBaAfslutning
Hoi An


English version



Fredag 8 april

Henning gik en tur op gennem toget. Det er altid rart at se hvem der er med. Vi havde de underste køjer og 2 tjekker de 2 øverste køjr i vores 4 personers kupe. Henning kom i snak med mange. Vi kom af i Danang kl 14.30. Nu skal vi til Hoi An og indkvarteres på Hai Yen. Vi blev afhentet af folk fra hotellet Hai Yen. Vi har fået værelser og gæster fra Hanoi er ankommet, så nu er gruppen blevet til 9. Da vi kom til vores hotel Hai Yen stødte 7 vietnamesere fra Hanoi til os: Khoa, Man, Minh Chau, Thu og hendes veninde fra Mai Chau og 2 mænd fa Hanoi. Vi cyklede ud i byen og spiste nede ved havnen.
Barn i toget der har fået tøj
Barn i toget der har fået tøj
Børn i toget der har fået tøj
Børn i toget der har fået tøj


Søndag 9 april
De morgenfrske var ude at bade kl. 6.00 og derefter var der cykeltur på de små øer med start kl. 9.00.
Fra badeturen
Fra badeturen
Gruppen var nu suppleret med Anh. Vi kørte til havnen og tog vores cykler med på båden. Vi sejlede ikke så langt, ca. 15 minutter Der hvor vi steg af var der et bådværft, hvor der mest var reparation af træskibe. Første stop et træskæreri hvor man kan købe ting. Man kunne også købe møbler og få dem sendt hjem til Danmark.
Fra cykelturen
Fra cykelturen
Fra bådturen
Fra bådturen
Billede fra teglværket
Billede fra teglværket

Op på cyklerne igen. Idet vi cykler fra træskæreriet ser vi ingen turister, kun glade vietnamesere, som råber "chieng chau" eller hallo. Vi kommer til et teglværk, hvor Henning uddeler billeder. Ja det gjorde jeg også på træskæreriet. Når man ser sådan et teglværk tænker man , ja sådan lavede vi også mursten for 200 år siden. Vi cyklede ca. 15 km gennem et kønt landskab. Vi endte ved et andet overfarts sted. Vi spiste frokost i Hoi An. Men vi danske havde ikke den store appetit hvorimod vietnameserne(der var 7) tog godt for sig af retterne. Festen i aften starter kl. 20.00. Vi bliver 29, hvoraf 2 er danske og 27 vietnamesere. Hotellet havde lavet en fin fest. Der var fødselsdagsgaver til Henning, selv om det er noget senere.


Søndag 10 april
I dag stod Henning op før 6:00 for at nå sin aftale med ”cykelmanden”. Han kører cyklen ud til til stranden og cykelmanden sidder på sædet til passagerer. I morges sagde vi farvel til 2. Det var Thues veninde og ledsager. Vi skal besøge en ø uden for Cau Dai stranden, ca 18 km ude på vandet Cham Island. De kom fra båden og hentede os i bil. Det tog ikke så lang tid at sejle til Champ Island. Efter en lille rundgang i byen gik vi ombord på båden igen og så sejlede vi til en Robinson Kruso strand med vilde bananer og kokusnødder. Der var hængekøjer til alle. Der var toiletter hvor man kunne klæde om til badetøj. Det var afslapning og der blev lavet en fin frokost, som er includeret i turens pris 22 US$. Denne gang skal vi tidlig afsted, kl. 7.15 og vi bliver afhentet. Det er en heldagstur, hvor vi først er tilbage kl. 16.00. Tingene udvikler sig og nu er der liggestole til alle. Frokosten var fin. Vi havde 5 vietnamesere med. Alle var i vandet. Efter hjemkomst skulle vi hente tøj som allerede var bestilt igår. Vi skal også ud på markedet nu og købe et par korte bukser til Erik og en sleeping bag. Det er nødvenligt at tinge en hel del om prisen. Vi skal spise på en restaurant i aften sammen med Luu og hendes familie. Hun er syg og kan ikke påtage sig at lave mad som hun plejer. Luus famlie består af Luu, Hung, Chau og Huy. Chau bliver snart 18 år, og Huy er 20 år og skal studere i IT Saigon til efteråret.
Khoa og familie
Khoa og familie
Ud og hjemturen foregik med Khoa på motorcykel og vi andre på cykel. En lang festlig dag.

Mandag 11 april

Også i dag stod Henning op før 6:00 for at nå sin aftale med ”cykelmanden” og kl. 7:00 var vi klar til morgenmaden. Kl. 9:00 drog vi så af sted til Victory Resort. Først hilste vi på Trang (manager på hotel Victoria) og derefter fik vi håndklæder og gik til standen og badede. Senere gik vi op til poolen som var 25 grader i vandet. Vi cyklede nu tilbage til Hoi An og fik klaret mange ting; købt blomster, hentet tøj og købte biletter til Erik til i morgen til 5 seværdigheder. Vi fik set den Japanske Bro, og der var lige mulighed for at besøge "cykelmandens" hjem, hvor der var en masse børn, da hans kone passer børn. Den ældste datter var der også og hun studerer i øvrigt i Danang. Vi spiste henne hos Mao kl. 20.00, hvor Mao, og hans kone og Sy og Khao-familien kom plus 2 danskere. Maden smagte rigtig godt og var noget anderledes end under festmiddagen forleden. Maos datter Bick kom senere.


Hennings "cykelmand"

Henning ved poolen på vores hotel

Henning og Trang (manager på hotel Victoria)
Henning ved pool Victory resort
Henning ved pool Victoria resort
Erik ved stranden
Erik ved stranden
Den japanske bro
Erik ved Den Japanske Bro


Tirsdag 12 april
Henning tog på motorcykeltur til Danang for at møde en bekendt der og mens var Erik ude og se på seværdigheder. Erik havde købt billetter til 5 seværdgheder, hvoraf de 4 blev anvendt. F.eks den gamle købmandsgård ved den japanske bro huse, museer og en kinesisk pagode. Der har været stormflod mange gange her og man kunne flere steder se hvor vandet havde stået de forskellige år. Maos hus har også været under vand. Kl. 12.00 var Henning tilbage og vi cyklede ud i byen. Vi kom forbi et sted hvor der er mange mennesker og høj musik. Det viste sig at være et bryllup med ca. 300 gæster. Vi gik forsigtigt frem, men det viste sig hurtigt at vi var meget velkomne. Vi blev budt på en masse mad og der blev hældt øl op igen og igen. De bad os om at: Tokse kvaere(lydskrift). Det er imponerende så gæstfrie de er. Vi fik også skålet med brudeparret. Da vi gik donerede vi nogle penge i en konvolut ligesom de øvrige til brudeparret. Om aftenen spiste vi hos Sy, hvor der var Sy, Dien, Anh og hans kæreste Thuy, Phuc og en anden søn samt 2 personer fra rejsebureauet, der holder til i samme bygning som Sys hjem.
Bruden
Bruden
Bruden med flere
Bruden med flere

Mao og Sy
Mao og Sy


Onsdag 13 april
Også i dag stod Henning op før 6:00 for at nå sin aftale med ”cykelmanden”. Der er nu bestilt bil til os kl. 8.30. Vi kørte til Village of Hope. En handicap-skole med mange hørehæmmede. Vi kørte til DaNang. Det er her Chau, Phuc, Thao og Tu går i skole, alle sponsoreret af danske. Chau er nu snart 18 år. Henning har betalt hendes specielle skolegang siden hun var 5 år. Vi starter med en introduktion på lærerværelset, hvor vi stillede spørgsmål til skolens direktør. Skolen har 2 afdelinger, en for normale børn uden handicap og en for hørehæmmede. De børn som ikke har handicap bliver kørt i skole uden for området. De børn som er hørehæmmede bliver undervist på skolen. Blandt de fire danskerbørn er der 2 som er hørehæmmede nemlig Chau og Phuc. De to andre Thao og Tu går i en anden skole. Dem ser vi først kl. 11.00 når de kommer hjem til frokost. Henning havde 3 mobiltelefoner med til dem . Det blev Thao der ikke fik en mobiltelefon i denne omgang. De kan bruge mobiltelefonen til sms. Chau forlader skolen til juni og skal derefter arbejde i et bageri i Danang.
Vi så døveundervisningen og besøgte deres sovesale og læsesale og talte med de elever, som ikke havde undervisning. Kl. 11.00 blev alle inviteret til frokost med eleverne, drengene med drengene og pigerne med pigerne. Vi fik det samme som de fik. Phuc sørgede flot for at Henning og Erik fik noget mad. Vi spiste ikke meget, da vi skulle have frokost igen i Hoi An.
Erik, Henning og Phuc
Erik, Henning og Phuc
Lærerværelse i Village of Hope
Lærerværelse i Village of Hope
Village of Hope
Village of Hope
Elev på Village of Hope
Elev på Village of hope
Phuc får undervisning
Phuc får undervisning på Village of Hope
Chau og en anden elev
Chau og en anden elev på Village of Hope

Village of Hope
Village of Hope

Efter frokost, som var noget af en oplevelse, havde vi et afsluttende møde på lærerværelset. Nu gik det mod Hoi An igen. Thao havde også inviteret til frokost inde i byen Hoi An på en restaurant, så det skulle også passes. Henning skulle om eftermiddagen betale for båden forleden og aflevere vasketøj. Vi spiste kl 20.00 . Vi er nu Khoa, Man, Minh Chau, Henning og Erik.

Luu, Hung og Huy
Luu, Hung og Huy