Cat Ba
indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHueHanoiMai ChauHanoi igenSa Pa/Bac Ha Hanoi 3 CatBaAfslutning
Cat Ba


English version



Onsdag d. 14. maj
Vi bliver jo kørt hårdt, tidligt op og klar til afgang kl. 7 morgen. Vi er rejst til Cat Ba – vores sidste programpunkt - og sammen med os er rejst familien Thang og Khoa med familie, saa vi havde næsten alle sæder i bussen optaget.
Guiden Khao med familie

På de seneste rejser har vi set mange dårlige veje, men i dag var vejene perfekte. At det alligevel tog en hel formiddag at komme frem, skyldtes flere ting - en af dem, at man kører ind igennem alle byerne undervejs, og var der rigtig god trafik hele vejen, men vi havde også et par svinkeærinder undervejs! Det første var et besøg et tekstilvæveri, hvor vores døve veninde Oanh har arbejdet, før hun kom skole.
Oanh

Det lød ret ufarligt; jeg mener økonomisk ufarligt - at skulle besøge et tekstilvæveri, men viste sig at være en dyr fornøjelse - forstået paa den gode måde! Der var tilknyttet en stor forretning med både smykker, kunst og silke i alle afskygninger, endnu engang var vi bare nødt til at handle, og vi syntes, det var et meget lækkert sted!!! fabrikken kom Oanh og tog imod os, og der var stor gensynsglæde. Hun bor med sin familie i samme by, og det var vores næste stop. Der kom søsteren til, som vi også kender tilbage fra Hoi An, og vi blev som altid, når vi har besøgt private, modtaget meget venligt af hele familien, som glade viste deres pæne hus frem for os; vi fik øl eller vand og frugt, inden vi vinkede farvel og fortsatte mod Halong Bay, som er Vietnams største turistmagnet.
Hang, Grethe og Oanh

Da vi ankom til Halong Bay kunne vi straks konstatere, at vi ikke var de eneste, der havde fået den ide at tage ud at sejle. Vi fandt dog hurtigt vores båd, hvor der allerede var dækket fint op til frokost, efter den smukke udsejling satte vi os til frokostbordet og nød den, inden vi igen kunne daske ovenpå og sætte os i sol eller skygge. Luksus - luksus. Eneste klagepunkt: Der var kun to liggestole! Vi nød sejlturen, som varede lige til kl. 17.30, og som var meget smuk - akkurat smuk, som den er fremstillet de fotografier, som vi har set.
Husbåde

Men undervejs på sejlturen var der to programpunkter. Det første var et besøg i et bjerg, hvor der er nogle flotte drypstenshuler. Vi gik igennem hulerne, nød de smukke huler, som var flot belyste og kom ud et andet sted, hvor vi blev taget op af båden. Senere kastede båden ankeret ud, og nogle modige sjæle vovede sig ud dybt vand! De var meget begejstrede for svømmeturen, og det da også lækkert ud! Vel ankommet til vores hotel er vi blevet indlogeret. Vi bor perfekt lige ud til vandet og har set solen ned bag et af de karakteristiske bjerge. Kl. 20 går vi ud og spiser, og måske bliver det bagefter til en tur hen ad strandpromenaden dette paradisiske sted.
Havnen i Cat Ba
Flere billeder fra Halong Bay
 
Torsdag d. 15. maj


God nattesøvn og ikke op før dag! Men klokken 8 tog et hold af sted trekking! 4 kvinder - plus Henning, Khao og Finn. Kirsten J. var ikke frisk og de øvrige mænd havde forskellige grunde til at takke nej. Vi kørte i taxa ca. 20 km igennem denne ø, som ligger langt ude i det Sydkinesiske Hav. Der er liv inde bag kystlinien og veje og boliger. Der ligger også et stort naturreservat inde midt øen, men Henning har erfaring med trekking ture i det område, som kan være ret krævende, og derfor skulle vi et andet sted hen. Vi troede derfor, at dette var en ren walk over i forhold til, hvad vi tidligere har præsteret, men vi blev hurtigt klogere! Det var varmt - meget varmt - terrænet var ikke let - kun i starten og til sidst, der var ingen skygge, vinden rørte sig ikke – pyh ha -  men en fin tur blev det for os alle.
Trekking

Midtvejs besøgte vi en biavler, hvor kun svigerdatteren var hjemme til start. Vi blev venligt modtaget, blev bænket i stuen og fik kolde drinks, som vi kunne tage i køleskabet. kom sønnen hjem, naboer ankom barselsvisit (en lille ny 1 1/2 måned), og til sidst kom konen i huset hjem. En hjemmelavet snaps, lavet bier og honning faldt i god smag hos selskabet. Henning afleverede billeder fra sidste år, og vi betalte for vores drinks og drog videre. Første del af turen var foregået i vanskeligt terræn ind imellem, mens sidste del foregik veje. Fin tur, men vi ventede utålmodigt at komme ud til havet. Da vi det, havde vi endnu et par km at , inden vi kom om til det sted, hvor vores skib, som var lejet for en dag, lå for anker. En lille robåd blev sat i vandet, og vi blev bragt om bord af to omgange. En frokost stod klar til os, og efter den gik turen først til Cat Ba, hvor Kirsten og Leif plus undertegnede imod planerne stod af. Kirsten var dårlig, og jeg havde lyst til at i land, men resten af flokken tog til Monkey Island, hvor der skulle bades. Da alle var i land for at bade, sejlede skibet væk til alles store forbløffelse – forladt på en øde ø? Nej dog ikke, men skibet havde entreret med et andet selskab, mens danskerne badede og kom da også tilbage efter en god times tid. Det var ved at være aften, temperaturen faldt, det blev behageligt, og vi kunne nyde en drink ude vores altan, inden vi mødtes til en lækker middag med europæisk islæt kl. 20.

Fredag d. 16. maj

Vi har nydt dagen i Cat Ba - har ikke haft det store program, men været turister i en badeby! Alle har i løbet af dagen været ved stranden i Cat Ba. Der er flere strande her - nok alle kunstigt lavet, da der ikke er naturlige sandstrande her - men en rigtig dejlig strand med lækkert sand og blide bølger, der skyller ind - en rigtig sydhavsø! Vi lejede strandstole, kunne drinks under palmeparasoller, vi var rigtig ferie med afslapning. Da vi skulle hjem, gik vores gruppe om forbi en ny strand med et flot hotel og luksusmøbler udenfor. Der var lidt længere hjem derfra, hvad gør man, når solen bager, og man ikke har lyst til at gå; 2 km? Man lejer selvfølgelig en motorcykel hjem - altså plads bag en! Efter frokost vores restaurant fra i aftes var det tid til afslapning. Desværre har strømmen været væk hele dagen begge dage, der er ingen aircondition, mens vi hviler! Sidst eftermiddagen var vi inviteret hjem til James, som er Hennings kontaktperson hotellet. Hyggeligt besøg i udkanten af byen og fin servering med ananas og drikke og en rundvisning i huset, som var i tre etager. Henning, Dorthe og jeg tog endnu et hjemmebesøg. Jeg havde i går truffet en ung kvinde, som solgte perler og fået at vide, at hun havde en lille pige. Jeg havde endnu en af trøjerne fra Kirsten i Fredericia tilbage - en meget sød, lyserød en, som lige kunne være fin til hendes datter. Hun fik manden til at overtage forretningen, mens vi gik med hende hjem.
Perledame fik trøje af Grethe

De boede ganske fattigt, og hendes svigerinde passede barnet, mens hun var af sted. Hun var glad for gaven, familien – der kom flere til- så; glade ud ved besøget,  og børnene, som der også; var flere af,   også glade ud. Da vi kom tilbage til hotellet, satte vi os og nød den dejlige udsigt ud over havet fra vores altan, mens vi fulgte solnedgangen med en longdrink eller en kop kaffe?
Solnedgang over havnen pe Cat Ba

Jo, vi har forstået at nyde livet. Jeg sidder nu en internetcafe og skriver dette. Om lidt kommer de andre, og skal vi igen spise 'vores' restaurant, hvor de fleste glæder sig over det mere vestlige tilsnit, der er over maden, mens andre stadig nyder det vietnamesiske køkken - misforstå ikke dette - vi alle har været begejstrede for maden i Vietnam, men ....dansk mad er nu også god - især når man ikke har fået den i lang tid.
Afrejse fra Cat Ba



Lørdag d. 17. maj


Eventyrrejsen til Vietnam synger allersidste vers! Kl. er 14.30, og vi er netop ankommet til vores sædvanlige domicil i Hanoi for at nette os og gøre kufferterne rejseklar! Dagen begyndte Cat Ba med morgenmad kl. 6.30 og afgang fra øen kl. ca. 7. båden kunne vi igen glæde os over den vidunderlige natur med bjerge, der skyder op af vandet i fantastiske formationer, og når man sejler tæt forbi et bjerg, hører man tydeligt cikaderne. Undervejs blev der tid til et stop ved en strand, hvor nogle fik sig en sidste dukkert. Derefter videre til Halong Bay.
Cat Ba


Video med Catba.
Vi var tidligt færde, vi udskød frokostaftalen, til vi gjorde ophold ved fabrikken, hvor vi stoppede vej ud, da nogle ønskede at handle der igen. Keramikfabrikken, som ellers var programsat, blev opgivet. Vi spiste en let frokost i fabrikkens cafeteria, og derefter gik det mod Hanoi endnu ca. 1 1/2 time.Tilbage på hotellet var der lejet et værelse, hvor vi på skift kunne bade og gøre os klar til den lange rejse hjem, og i hotellets breakfast-room har vi alle haft travlt med at veje kufferter og pakke det sidste ned. Vemodigt at tage afsked med landet, som vi nu har nydt at rejse rundt i i lang tid. Kl. 17 er taxaerne til lufthavnen her, og er det for alvor farvel til Vietnam.