Hvis vi havde trøt, at sejlturen ville virke kølig, havde vi forregnet os. Det luftede ikke ind til os, men vi sad heldigvis beskyttede mod solen under et tag. Byen lå dekorativt bag os, da vi sejlede ud, og vi kom hurtigt over til øen, hvor vi først besøgte et træskæreri. Det blev også til et besøg på et bådeværft og et teglværk. Det var meget varmt at cykle, men interessant at besøge et lille øsamfund. Man mærkede, at det var et fattigere område. Husene var mindre og ofte fattigt udstyrede, men samme byggestil med de meget smalle huse og masser af blomstrende træer overalt. På de virksomheder, vi besøgte, arbejdedes der, som om det var hverdag , men ellers så man ofte mændene samlet på små cafeer, mens kvinder og børn var inde i husene. Når vi kom kørende der i den lange række, lød der meget ofte et "hello" ud fra husene. De kunne godt lide at hilse på os, og vi vinkede tilbage og hilste også med et "hello." Et sted skulle vi over en bambusbro, som naturligvis var meget ujævn. Vi trak over, men en ung fyr, som var modkørende, tog den i fuld fart. Vel hjemme igen handlede det om frokost. Vi var godt brugte efter cykelturen, som jo foregik under ganske høje temperaturer. Vi er alle ved at have en sund kulør. Vietnameserne pakker sig ind med masker, så de ligner bankrøvere og ifører sig også lange handsker for ikke at få mere farve, mens vi gerne vil være brune og klæder os af, så vi kan få kroppen dækket mest muligt af den brune farve. Efter frokost skiltes vore veje. Nogle skulle prøve tøj, nogle skulle købe stof og silkegardiner, nogle skulle i poolen, og nogle skulle slappe af- måske med en øl? Kl. 19.30 mødtes vi igen og kørte samlet ud for at spise. Bedst som vi sad ved maden, forsvandt strømmen. Det er ikke første gang, vi er ude for det og nok heller ikke sidste, så det er med at gemme dagbogsoptegnelserne!! Vi klarer trafikken ganske godt, men det er også et nemt sted at øve sig, for der er jo ingen trafik her i forhold til, hvad der var i Saigon.


Mandag d. 21. april.

Selv om vi nu har været i "de varme lande" i 10 dage, så er varmen stadig hård ved os. I dagens program kunne indgå et besøg på Marmorbjerget, som vi blev "snydt" for på grund af togforsinkelsen fra Saigon. Vi enedes dog om, at det ville blive for varmt for os at bestige det i dag, fordi vi først ville have mulighed for at gøre det omkring ved middagstid, og det var ikke sagen for nogen af os. Dagens første programpunkt var en tur til Da Nang med besøg på handicapskolen Village of Hope, som vi har hørt en del om inden turen, da Henning jo sponserer 2 elever der. Vi blev modtaget af skolens direktør, som gennem en tolk fortalte os lidt om skolen, hvor der går ca. 140 elever fra lokalområdet.
Henning sponsorer Chau, der er på billedet sammen med sin mor og Oanh.


Det er dels en flok døve børn, som undervises på skolen ( ca. 40) og resten er forældreløse børn, som på den måde får en chance i et ellers meget vanskeligt liv. Den sidste flok undervises ude i byen, men bor altså på skolen, hvor eleverne bor i små "familier" med en "storebror" eller "storesøster" til at styre "familien" og kun ganske få voksne på stedet. Da vi skulle rundt for at se skolen, havde de desværre frikvarter, så vi fik ikke lejlighed til at overvære undervisningen, men de spillede bold i skolegården, og vi bemærkede nogle store fyre, der legede og spillede med. Det var dog ikke "storebrødre”, men en flok australske skoleelever, som i deres sidste skoleår var 3 uger af sted i Vietnam for at lave frivilligt socialt arbejde.


Vi var rundt at se deres boliger - et ret stort rum til hver "familie" med et bord midt i rummet og 6 senge ude langs væggene - dvs. 2 børn i hver seng! Men overalt glade og meget venlige børn. Et sted var der en pige, der var i gang med sine lektier, så vi fik lejlighed til at se hendes skolebøger. Jeg var mest interesseret i engelskbogen og fik hende til at læse lidt op og svare på nogle spørgsmål fra bogen. Det klarede hun meget fint, men ellers følte man, at mange af dem ikke kunne ret meget engelsk - direktøren iberegnet!! Vi blev budt med til elevernes frokost, hvor vi sad spredt rundt ved deres borde. De øste op for os og sørgede for, at vi fik mere, hvis vi havde lyst til det af det ret enkle måltid - ris, en suppe blandet op i og lidt fisk. Efter skolebesøget havde vi besluttet os til et besøg på et museum med udstillede skulpturer fra et af de store kejserdynastier. Skulpturerne var særdeles velbevarede, så vi fik et indtryk af kulturen for over 1000 år siden. Derefter gik det hjemad, hvor det meste af eftermiddagen var til rådighed, så vi kunne hvile os, shoppe, bade osv. Mange af os har bestilt tøj, som skulle være færdigt i dag. Nogle har faæt, andre ikke, noget passer, noget andet passer ikke - endnu . men... no problem og så et stort smil, selv om det betyder mere arbejde for de samme penge. Kl. 19.45 var der igen samling på tropperne. Vi var inviteret til spisning hos entreprenøren, som Henning kender, og som deltog i fødselsdagsmiddagen her for Henning. Der var dækket op på gadeplan, men vi blev først inviteret ovenpå i stuen, og vi skulle også se deres bederum til forfædrene og Buddha. Et stort rum efter private forhold, som de nok var stolte af. Derefter var der en fin middag med delikate retter, og for første gang ikke den mindste smule ris! Efter middagen var vi igen ovenpå, hvor vi fik te og frugt og blev underholdt af guitarspil og sang. Vi kvitterede, så godt som vi kunne, med nationalsang og andre, som vi trøde, vi kunne, men tra,la la kan man jo altid bruge! På hjemvejen og på cykelture i det hele taget underholdes vi på smukkeste vis af Jørgen, som traller, mens han cykler! Nu er temperaturen lækker, så det er synd at gå i seng!
>

Tirsdag d. 22. april.
Hvad har vi dog gjort, siden vi skal have det så godt? Er det ikke det, man spørger om, når man oplever noget helt fantastisk dejligt? Dagen var afsat til et besøg på en ø, som ligger ca. 20 km. ude i Det sydkinesiske Hav og hedder Cham Island. Vi blev afhentet i bil og kørt til havnen, hvorfra vi sejlede til øen i en hurtiggående motorbåd. Der var lige plads til gruppen, som bestod af den danske gruppe og de vietnamesiske venner, som følger os lige nu. - 15 i alt. Der var ikke nogen særlig bølgegang, men alligevel huggede båden ind imellem, så nogle måske ikke syntes, det var så behageligt, men alle klarede dog turen uden på mindste måde at blive dårlige. Det var et betagende syn at komme ind i smult farvand og lægge til på øen, som op ad en bjergskråning er dækket af træer med den lille by liggende i lavlandet. Da vi fortalte, at vi var danskere, blev vi mødt med smil og fik stukket en brochure i hånden, som fortalte, at Danmark sammen med Vietnam har et samarbejde i gang om forskellige forhold på øen. Det blev vi ret glade for at høre. Så gik det på tværs hen over en mark, hvor vi gik på et dige. Det så meget malerisk ud, når man så gruppen hen over marken - nogle har købt de vietnamesiske stråhatte, så det lignede næsten en flok indfødte på vej hjem fra arbejde! Vi så en fin pagode og ved siden af var der en skole.
Vi kunne dog ikke få lov at kigge ind i skolen, mens der var undervisning. Så gik det videre til øens anden lille by, hvorfra Finn og Jørgen skulle ud at snorkle, mens resten af gruppen blev sejlet om på den anden side af øen for at bade. Det var det lækreste sted, man kan forestille sig. Vi kunne lægge os i hængekøjer eller strandstole, som begge dele var i skygge af kokospalmer - med frugter i. Vi fik serveret vand og ananas, gik ud at bade i det kolde vand - det var det naturligvis ikke, men i forhold til lufttemperaturen var det koldt, lige når man gik i. Nogle gik en lille vandring langs stranden efter badning, andre vovede at lægge sig nogle minutter i solen, og ellers holdt vi os i skyggen. Men man kan se på alle, at vi er soldyrkere. De 2 snorklere kom tilbage og havde nydt turen, dog uden at korallerne havde været specielt fantastiske, og der havde heller ikke været så mange fisk. Kl. 12 daskede vi op til en restaurant, hvor der stod dækket et lækkert frokostbord til os. Der sad vi så og spiste, mens vi kunne se ud over palmer og hav med små skibe. Bagefter var det tid til siesta i hængekøjerne og endnu en gang badning, inden vi vendte næsen hjemad. Denne gang fløj vi hen over bølgerne, og ind imellem fik vi et brusebad ind over båden. En meget skøn tur! Derefter var der fri leg resten af eftermiddagen. I løbet af eftermiddagen var der forskellige muligheder -  måske en tur til stranden, måske til skrædder for at prøve det bestilte tøj, hen til sølvdamen for at se, om de bestilte varer var færdige, besøge nogle af byens berømte huse, eller hvad man nu havde lyst til. Når man går tur gennem byen, skal man blot kigge en smule på en vare, før en ansat falder over en med gode tilbud - you buy from me ...osv. De råber også fra det modsatte fortov, og somme tider sniger de sig ind på en, uden man ved, de har en forretning og begynder at spørge en ud om, hvor man kommer fra, og når man så har snakket lidt, kommer spørgsmålet uvægerligt - you buy from me? De forstår i den grad at handle. Men de er meget søde og venlige, så man bliver ikke vred på dem. I aften har vi så igen været inviteret ud til privat middag. Vi besøgte en tidligere restauratør, og familien havde dækket smukt op til os udenfor. Igen fik vi meget lækker mad, og igen var der sang fra vietnamersere, lidt forkølet sang fra danskerne, men så rejste Jørgen sig og foredrog en sømandsvise, og det må have givet nogle gode point til holdet. Efter frugt og te, gik det igen hjem på vores cykler.

Onsdag d. 23. april.

Der var let program på denne onsdag forstaæt på den måde, at der kun var program for formiddagen, mens vi selv kunne disponere over eftermiddagen. Vi skulle ud at cykle og se lidt på byen, men da vi skulle af sted meldte Kirsten og Leif fra, da Kirsten ikke havde det så godt. En tilkaldt læge har ordineret diæt i fem dage og givet medicin, og hun regner med at være på benene igen i morgen, så det håber vi. Cykelturen gik ad store og små veje rundt i byen, og vores første stop blev ved en skole, hvor vi fik lov at komme ind og hilse på nogle klasser. Det gav stof til eftertanke at se deres meget enkle klasseværelser, men der var glade børn, som ikke var bange for at kaste sig ud i lidt engelsk. De sang for os og vinkede ivrigt, da vi drog videre. Vi besøgte også et bådeværft og en lille fabrik, hvor de laver en form for snack af pandekagefacon, som vi for øvrigt smagte, da vi var ude at spise i aftes. KL. 12 var vi inviteret hen på en restaurant til frokost af Phi - den dame, som vi handler sølv hos. Det var en anderledes frokost med mange grøntsager og kød, som blev puttet ind i et papirtyndt svøb og rullet til en forårsrulle. Det var meget delikat. Hele tiden stod en ansat klar til at lave dem for os, hvis vi på mindste måde tøvede.

Temperaturen har ikke været helt så høj i løbet af eftermiddagen, men cykelturen gav en naturlig varme, som nogle kom af med ved at tage en gang pedicure, klipning og/eller ansigtsmaske, andre tog til stranden, mens andre gik i gang med at skrive kort til Danmark Endelig skulle nogle af os hente vores tøj hos skrædderen. Kl. 19 mødtes vi så her i hotellet til middag - indbudt af direktøren. Nogle af os mødte op i nye kreationer og nye håndsyede sko. De ansatte, der har haft mest med os at gøre, deltog i middagen, og det blev et muntert selskab med meget sang. Denne gang rullede danskerne sig også ud, så vi faktisk kom ganske pænt fra det, var vi enige om, og det var ikke, fordi selskabet blev voldsomt animeret, at vi var så dygtige. Der bliver til middagene serveret øl og sodavand, og festen varer ikke det halve af natten. I aftes sluttede den faktisk lidt brat. Direktøren, som så ud til også at nyde aftenen, sagde efter to timer, tak for i aften, så vi kom nok alle i seng i pæn tid. Maden var igen lækker, og vietnameserne ivrige efter at hjælpe os. Hvis man ikke passer på, får man nemt en ekstra omgang af det meste lagt over i skålen. Pindespiseriet går efterhånden rimeligt for os.

Torsdag d. 24. april
Vi fik en del regn i nat og også torden, men da vi stod op, var det nærmest lige så varmt som ellers, og det har været en meget varm dag, På dagens program stod der fridag, men man kan så altid diskutere, om dette blev en fridag, for de fleste havde aftaler at overholde. Vi havde alle en frokostaftale med vores sydame. Den foregik i hendes brors hus, da hun selv er ved at bygge nyt hus, og derfor ikke havde plads til os hjemme. Men ellers var der afhentning af diverse bestilte varer, besøg i de historiske huse i Hoi An, hvor det er efterkommere - måske i 10. led, der viser rundt i huset. Nogle ville også til stranden, men vinden var for hård, så det var forbudt at bade i dag. Kl. 19.30 stod vi klar ved cyklerne. Vi var inviteret til spisning hos Lou, som er lærer i Hoi An og har en datter, der er døvstum, som understøttes af Henning. Familien havde for nylig bygget nyt hus - et dejlig stort hus med værelse til børnene for sig selv, hvor der også stod en computer - dog uden internetadgang. Det var et hus i to etager, og familien havde bygget det på den måde, fordi de bor tæt ved floden, som somme tider går over sine bredder. Lou havde lavet en fin middag til os. Den virkede mere hjemmelavet end vi tidligere har fået. F. eks. var der en meget fin suppe, nærmest en hønsekødssuppe med køi og også med majs. Til maden serveredes der sodavand og rom. Nu er klokken 22, de andre sidder og evaluerer i haven, og vi skal have pakkket vores kufferter, for i morgen går turen videre.