Afslutning
Indhold 
CambodiaSaigonHoi AnHueHanoiMai ChauHanoi igenSa Pa/Bac Ha Hanoi 3 CatBaAfslutning
Afslutning


English version



Søndag d. 18. maj
Imellem min sidste optegnelse og denne er der måske 10.000 km, der er også ca 1 1/2 døgn og en verden til forskel! Vores hjemrejse startede fra hotellet i Hanoi kl. 17 lokal tid og vores fælles rejse sluttede kl. ca 7.30 i Kastrup Lufthavn, hvor Leif E og Kirsten B og Jørgen tog afsked med resten af gruppen, som tog tog mod Fyn og Jylland med tog kl. 8.40. Den lange flyverejse gik uden de store problemer. Leif J. fik dog lidt ekstra hjertebanken, lige inden afgangen fra vores hotel i Hanoi. Nogle stykker havde været henne på hjørnet, hvor de sluttede af med en øl på stamstedet - og Leif var gået fra stedet uden sin taske med pas og penge. Han skyndte sig tilbage, men tasken var der ikke! Det var den så heldigvis alligevel, for den var taget ind bagved, og Leif fik den og kunne ånde lettet op. Ved hotellet var der afsked med vores guide igennem lang tid Khoa og hans lille familie. Han skal med Hennings hjælp til at være selvstændig og fik gode ønsker og tak fra os alle sammen. Derefter tog en anden kontakt over - Thuy og hendes mand ankom med taxaer, som skulle køre os til lufthavnen, hvor vi så kunne tage afsked med dem.
Huy og Thuy
På hele rejsen har Henning hvert sted haft sine gode kontakter, som har taget venligt imod os, og som vi har haft glæde af at stifte bekendtskab med. Der var mange rejsende fra Hanoi til Bangkok - en tur på et par timer, men ved ankomsen måtte vi blive siddende næsten en halv time i flyet efter landing, da der var et voldsomt regnvejr, og vi skulle hentes i busser ved flyet. Vi kom i forskellige busser, da vi havde siddet lidt spredt i flyet, og da vi kom hen for at checke ind hos SAS, var Dorthe der ikke. Hun kom dog, inden vi nåede ud for at lede efter hende, og vi måtte haste hen mod flyet til København. Vi var trætte og fik vel alle noget søvn i løbet af natten, men glæder os sikkert til en lang nat i egen seng! Lige nu er man fyldt af billeder fra vores rejse, tanker om alt det, man har oplevet, glad over at være kommet hjem efter den stor oplevelse, som turen har været. Cambodia og Vietnam var et dejligt bekendtskab!