Fredag d. 2. maj
Der stod fridag på programmet. Godt for alle, for vi har mange oplevelser med os i bagagen. Fridag betød, at vækkeuret ikke var i brug. Det var airconditionen til gengæld, så der var en god nattesøvn til os. Når man så frisk begiver sig udenfor hotellet, mødes man af en mur af varme. Det er ganske hedt i Hanoi i disse dage, så man må tænke sig meget om, når man vælger, hvilket tøj man vil have på. Folk havde forskellige planer, men flere ville besøge nogle af de mange museer i byen. Vi bor centralt lige i minefeltet, så der er mulighed for at spadsere hen til de fleste destinationer. Det var spændende at begive sig ud i byen uden at være i den store flok. Medbringende et kort over nærområdet var det såmænd ikke så vanskeligt at finde rundt. Kl. er ved at være 18, og man er ved at vende tilbage til hotellet - til et bad og en omklædning. Dorthe og jeg har været hjemme til både bad og omklædning allerede en gang tidligere, hvor vi også fik skrevet nogle kort. Det har stået på programmet hos flere, ved jeg.) Kl. 19.30 mødes vi igen. Vi skal ud at spise privat i aften.
Middagen foregik hos Thuys søster og svoger, som for nylig har bygget hus i Saigon.




Vi var med taxa derud - et stykke ud af byen, og en vanskelig adresse ned ad en lillebitte stræde. Vi var ærlig talt spændte på. hvad der kunne vente os der, men blev meget overraskede, da vi kom ind og så et vestligt køkken med spiseplads og lækkert køleskab efter amerikansk stil plus en masse plads, lige når man kom ind. Der var 4 etager i huset og en tagterrasse, hvor man kiggede ind mod byen og kunne se Hanois skyline i alle retninger! Flot! Der var badeværelse på hver etage, men ellers ikke mange møbler. Et rum til at tilbede forfædrene var der, og soveværelse til børn for sig og forældre for sig. Vi fik mad lavet af de to søstre, som ellers begge er travle karrierekvinder, og der var øl og vand, som man ønskede. Der blev sunget lidt, og mændene skulle smage en snaps, som de senere fik at vide var et potensmiddel. Det kom frem under fremvisning af huset, da vi fik øje på nogle store flasker med væske. I den ene var der i bunden en stor fugl, i den anden nogle gekkoer. Det skulle lagres i et år, før det var klar til brug. Der var sang, som vi kender det fra andre middage og så en taxa ind til centrum igen.

Lørdag d. 3. maj

Tidligt op og på vej ud af byen til nye eventyr kl. 7 morgen. Denne gang tager vi mod syd, og for første gang kørte vi på motorvej. Det gik selvfølgelig hurtigere end ellers, men der var stadig knallerter at overhale, og hvis det gik for langsomt i ydersporet, ja, så kan der altså overhales indenom! Vi gjorde det en enkelt gang, fordi en lastvogn stædigt holdt sig i ydersporet, så adskillige biler efter megen dytten tog den indeom. Også på motorvejen kommer advarselsdyt hele tiden. Vores mål var en lille beskeden by ved en flod, hvor vi skulle sejle et par timer på floden. Vi var nået ind i et område med kalkstensbjerge i de karakteristiske formationer, som bare lige kommer op fra intet i spændende formationer. Det var en herlig tur på floden, hvor vi hele tiden havde bjergene at kigge på, men også så livet på floden. Mænd og kvinder arbejdede ved bredden, vi passerede både, som så ud som helårsboliger, kvinder roede af sted - med fødderne på årerne - det så meget let ud - og vi så badende vandbøfler og mange 'andefarme'. Vi passerede også landsbyer, som lå lige ud til floden. Et sted var der en bro over floden, som vi kunne skubbe til side, og bagefter kunne man bare trække den på plads igen. Smart! Efter den skønne sejltur i en behagelig temperatur var der frokost, inden der stod cykler parat til os. Kirsten J. valgte at sidde bag på knallerten, som skulle følge os, hvis der skete punkteringer, men hvem punkterede som den eneste? Knallerten! Det blev dog ordnet, mens Kirsten stod og ventede i skyggen på en dæmning i rigtig lang tid, og vi kørte videre på vores cykler. 10 km fremme mødtes vi igen ved det sted, hvor Vietnams kejserrige havde sin hovedstad for 1000 år siden efter at have løsrevet sig fra kinesisk overherredømme. Ruinerne er der ikke mere, men man har restaureret dem i forhold til historiske oplysninger, og mange mennesker besøgte stedet sammen med os. Efter en rundvisning og lidt væskeindtagning stod vi igen klar ved cyklerne, for vi skulle faktisk ud på endnu en runde på 10 km. Det lyder maske voldsomt i Vietnams klima, men turen foregik i moderat tempo, og især den sidste del af turen var fantastisk smuk! Igen var det som at køre inde i et postkort. Vi kørte mellem bjergene, så bølgende rismarker, kørte gennem små landsbyer og det hele foregik på små stier . Et sted måtte vi stoppe op og vente, mens en stor flok ællinger blev gennet forbi på vejen.

Især børnene er meget glade for at råbe deres 'hello' til os, men både unge og ældre er lette til smil, også de gamle koner, som vi har læst om, der har gjort noget særligt ved deres tænder for at blive smukke, så de kan sende os et smil med et helt sort tandsæt. Trætte nåede vi kl. ca. 16.30 frem til vores bestemmelsessted - Tam Cox, hvor vi drejede ind ved byens lækreste hotel og fik værelser med en imponerende udsigt mod bjerge og flod, hvor vi i morgen skal sejle. Her er mange turister og derfor også mange handlende, som der er overalt, så det er med at se ligeud og sige nej med fasthed i stemmen! Lækker buffet kl. 19.30 og hygge på øverste etage af hotellet bagefter.

Søndag d. 4. maj

Nattesøvnen har skiftende kvalitet, når vi bevæger os rundt fra hotel til hotel. Bedst er det, når man kan have sin aircondition i gang, men somme tider blæser den for hårdt lige ned på sengen, så man må slå den fra og tænde lidt, når man vågner for lige at få lidt kølighed og så slukke igen. For Dorthe og mig var det en af de nætter. Så er det lidt lettere at komme op om morgenen og herligt med et køligt bad! Efter morgenmaden sejlede vi to og to med en roer op ad floden, som lå lige op ad hotellet.


En populær foreteelse - også for vietnamesere på udflugt! Vi er de fremmede med den opmærksomhed, det giver - positiv opmærksomhed - de vinker, hilser, fotograferer og lader evt. deres lille barn røre ved os, hvis vi ellers ser ud til at tillade det. Få taler engelsk, men 'hello' kender de også her. Vi var på forhånd gjort bekendt med, at de under sejlturen meget ivrigt ville forsøge at sælge håndarbejder til os, så vi skulle undgå øjenkontakt og se ligeglade ud. Det var nu svært, når hun meget insisterende blev ved med sit 'madame.' Det var en meget smuk tur - ca. en time hver vej med kalkstensbjerge som baggrund, rismarker på hver side, bjerggeder både nede og oppe, enkelte huse og mange gravsten indimellem. Vi har fået at vide, at de under deres krige tillod sig at begrave deres døde på de steder, de selv ønskede som gravplads. Nu om stunder må man kun begrave folk på bestemte gravpladser. Vi sejlede igennem tre grotter - den ene meget lang og derfor helt mørk. Solen skinnede, så ind imellem var det ganske varmt, men en fin tur, og ingen fik købt mere, end de selv ville. Derefter frokost på hotellet, inden turen gik videre til steder, hvor turister ikke kommer. Vi skulle lidt nordpå op i en ny provins, hvor vi havde en middagsaftale hos forældrene til Huy - en ung kvinde, som Henning understøtter.


Grunden til, at denne provins ikke er turistområde, er åbenbar. Ingen spektakulære bjerge eller dale, men et fladt landbrugsområde. Byerne er faktisk ofte meget grimme at se. Det er tydeligt, at klimaet gør, at man opholder sig mindst muligt inde. Når man kører gennem sådan en landsby, ser man lige ind i stuen til dem. måske sidder der et par stykker derinde på hug og kigger ud, måske ligger en fladt på flisegulvet og sover. Mange af husene har en lille biks, hvor de sælger lidt drikkevarer eller frugt, men der sælges maske også kød eller andet. Sidst på eftermiddagen var vi fremme. Først skulle vi hen til Huys svigerforældre, hvor hun bor med sin mand og deres lille dreng. Da var vi for alvor kommet på landet. Bussen satte os af, og så gik vi ca en kilometer ned ad en smal vej, hvor der lå huse på begge sider. Det lignede en lille bitte landsby, men vi kunne se mange veje af lignende art inde bagved og fik at vide, at der nok boede ca. 3000 i byen, som ernærede sig ved landbrug, grøntsags- og frugtavl. Vi fik sodavand og milkshakes med sugerør - et ømt syn at se de danske mænd sidde og drikke Fanta og milkshakes!


De fleste steder bydes der på øl! Der var også frugt og kager, der smagte rigtig fint, og så gik det videre til Huys forældre, hvor vi skulle spise til aften. Der var samlet en stor skare vietnamesere - familie af forskellig art - nogle var endda kommet fra Hanoi for at deltage. Der blev dækket op i haven til hele selskabet - omkring 25 personer. Vi fik dejlig mad, men stadig sodavand. Her skænkedes der dog snaps og skåledes, men der var ingen tilløb til sang, og da kl. var 20.30 kørte vi til vores hotel. Vi var noget spændte på hotellet, som var nyt, men ikke noget turisthotel, da området jo ikke er turistområde. Det vil sige, det var et hotel, som mest brugtes af vietnamesere. Det havde da også en lavere standard, end vi er vant til, men der var aircondition, bad og toilet, så det gik. Mange indtryk og få muligheder for adspredelse betød, at man tørnede tidligt ind.

Mandag d. 5. maj

Så er vi hjemme igen efter vores tur sydpå. Vi blev vækket til morgen på vores landhotel af et tropisk regnvejr. Det giver kæmpestore vandpytter alle vegne, og temperaturen bliver mere tilpas efter vores mening - og såmænd også vietnamesernes, tror jeg. Vi indtog vores morgemmad i en bygning tæt ved vores overnatningssted. Der kunne bestilles suppe, og så var der ellers hvidt toastbrød - ikke ristet - og æggekage at lægge ovenpå eller imellem. Henning havde planlagt et enkelt programpunkt i området, nemlig et besøg på den skole, hvor Huys mor underviser. Hun kom og kørte sammen med os hen til skolen, hvor vi højtideligt blev modtaget af skolens inspekør og viceinspektør og budt på en kop te - som det er kutyme - i meget små kopper. Derefter holdt han en meget kort tale om, hvor glade de var for Hennings og hans gruppes besøg, men vi kunne desværre ikke besøge klasserne, for de var i gang med eksamen og måtte ikke forstyrres. Skuffelse!

 Derefter gik turen mod Hanoi - i lang tid ad meget ringe vej - asfalterede, men hullede og meget ujævne. Vi var tilbage ved hotellet før kl.11 og blev straks indkvarterede. Eftermiddagen brugtes til afslapning på forskellig vis - denne gang er varmen ikke så slem i Hanoi, så der blev måske vandret lidt mere rundt, og enkelte besøg hos Hanois silkehandlere blev det også til, inden der var middag kl. 19.30.

Tirsdag d. 6. maj

Vejret behageligt at vågne op til. Noget, man mærker, lige så snart man kommer ud på gangen uden for værelset. Det var vi glade for, for formiddagsprogrammet stod på en lang cykeltur i Hanoi - Vestsøen rundt. Hvis man havde troet, at det blev en fredelig tur langs vandet, hvor kun gående og cyklende måtte færdes, så blev man skuffet. Vi skulle igen ud i den enorme trafik af især knallerter. Selvfølgelig er der også mange biler, men ikke i forhold til en europæisk by. Vi har dog fundet rytmen i cykleriet, fundet vores plads i rækken, holder ekstra tæt sammen i de store kryds, hvor vi skal til venstre, og hvor der ikke er lysregulering. Man forundres over, hvor trafikken glider, for der er nærmest ikke noget med at vente. Det sker kun i lysregulerede kryds, og der er der hele tiden nedtælling for grønt eller rødt. Turen gav mange gange kig til søen, og vi besøgte en pagode, der lå smukt lige ud til søen. Et andet sted gjorde vi holdt ved en lille cafe, hvor vi fik lidt at drikke. Dorthe har fødselsdag i dag, så her sang vi fødselsdagssang for hende. Undervejs kom vi igennem forskellige kvarterer, men det er ikke som hjemme, at der langs vandet er lutter pæne og dyre huse.


Videoklip med gammelt og nyt i Hanoi. Højre klik evt
Byen er et sammensurium af smågader med de karakteristiske smalle huse, og foran de fleste er der en lille forretning eller et lille køkken, og så er der de brede, smukke boulevarder med 4 spor og pompøse bygninger. Ved slutningen på turen besøgte vi krigsmuseet, hvor vi især kiggede på to slag, som forklares ved hjælp af film og planer over området, som belyses eftersom slaget skrider frem. Det, vi så, var franskmændenes nederlag i 1950erne i en dal i Nordvietnam og amerikanernes tilbagetrækning fra Saigon i 1975.


Da vi var vel hjemme igen efter turen, afleverede vi vores cykler og skal nu ikke mere cykle i Hanoi eller på turen i det hele taget. KL. 19.00 mødtes vi for at tage til festmiddag med vietnamesiske venner af Henning. Det eneste, vi vidste, var, at vi skulle gå til restauranten. Det viste sig at være en lækker restaurant lige ved søen. Dorthe og jeg har faktisk for et par dage siden kigget på spisekortet, men syntes det var for dyrt! Der var musik, og folk sad allerede og spiste, da vi kom, men der var dækket et stort bord til vores selskab, som blev på 20 personer. Der var en udsøgt betjening, og vi fik en lækker menu. Der blev spillet fødselsdagssang for Dorthe, der blev spillet og sunget ved bordet, og inden vi gik hjem blev 'Skuld' gammelt venskab rent forgå" spillet. En fin aften!

Onsdag d. 7. maj

Programmet for i dag sagde fridag, men det blev en helt anden historie! Vi var inviteret til frokost hos en af Hennings venner - Thang, som vi kort har hilst på tidligere. Vi skulle af sted allerede kl. 10.15 fra hotellet. En smule tidligt, syntes vi nok, til en frokostaftale, men der var et stykke vej derud. Vi kørte af sted i to taxaer og med vores gode guide - Khoa - som vejviser på scooter. Første stop var Thangs værksted - et stort smedeværksted med mange ansatte. Vi skulle ind på hans kontor og have en af de små kopper grøn te, der serveres for os mange steder - og så lidt frugt. Mændene kiggede lidt på værkstedet, og derefter gik det videre til hans private hus bagest i en landsbygade med stor, fin portal og en stor skyggefuld grund, hvor der i en fint udsmykket have var dækket op ved 3-4 borde til endnu en gang te. Der var en del familie til stede, og efter at have hygget os nogen tid og blandt andet set, hvordan han lavede sin egen snaps, der lå i store beholdere i jorden, var det tid at gå til bords. Familien havde to huse ved siden af hinanden - privatbolig og tempel. Vi spiste i templet, der var åbent ud mod den fine have! Der var dækket op ved 3 borde, og maden stod og ventede indbydende. Der blev serveret øl (og undtagelsesvis sodavand, tror jeg) og så den hjemmelavede snaps i rigelige mængder! Selskabet tog rigtig godt imod snapsen, og vi nød frokosten, som også indeholdt kylling. Kirsten J. fik æren af kyllingehovedet - vist nok til Thangs overraskelse. Da vi igen havde fået te i haven, troede vi, at vi skulle hjem, men nu startede en rundtur til forskellige familiemedlemmer. Første stop var hos Thangs søster og svoger, som har en købmandsforretning - ind og sidde på gulv eller små kasser og få te eller kaffe. Videre med vores taxaer til en restaurant, som viste sig at tilhøre Thang.


En meget speciel restaurant med nogle kolossalt store træmøbler anbragt i grupper, hvor man kunne sidde hyggeligt og uforstyrret. Der var også tre krokodiller i et lille bassin og andre snurrigheder. Så satte vi os igen i taxaerne og troede, vi skulle hjem, men Thang fulgte med igen. Han taler ikke engelsk, så det er en smule svært at kommunikere med ham, men han fik forklaret, at nu skulle vi se hans nieces bolig. Hun er nygift og har sammen med sin mand en antikvitetsforretning. Det var helt utroligt, hvad der var af varenumre der. Årstal og priser svirrede i luften - 800 år gammelt - 100 år gammelt - 800 dollars eller 50 dollars, for vi spurgte selvfølgelig nysgerrigt på mange ting. Efter dette besøg vinkede vi farvel og tak til familien, som vi kommer til at se og høre mere til, for de skal med os til Cat Ba. Det har været meget varmt i dag, så det var rart at komme hjem til hotellet og blive frisket op med et bad og holde lidt siesta! Sidst på eftermiddagen var vi nogle, som havde en aftale med vores skrædder, og så var det ellers slangemiddagen, der skulle afvikles. Syv modige og nysgerrige danskere tog af sted med taxa til restauranten. Gaden, hvor restauranten lå, var ret uindbydende, og da et par fyre hagede sig fast til taxaerne og ville kapre kunder til deres restaurant, syntes de brave vikinger ikke om det. Men vel inde i restauranten kunne showet begynde. Efter en kop te kunne forevisningen med kobraslange gå i gang. Det endte med en slagtning. Blod og galle blev hældt i snaps, som skulle indtages senere, og hjertet blev skåret ud. Kirsten J havde meldt sig til at indtage det, og efter det havde ligget og banket i nogle minutter, gled det ned. Kirsten syntes, hun kunne mærke det ekstra hjerte slå!! Selve middagen var derefter slange på forskellig vis - fra suppe til ristet skind! Så vidt jeg har forstået, var det showet, der var oplevelsen og ikke det kulinariske.


Rigmor, Finn og jeg havde af forskellige grunde takket nej til denne eksotiske oplevelse. Vi gik på en fransk restaurant, hvor vi fik en udsøgt betjening og lækker mad og vin! Vi gik hjem langs søen, og da vi kom ind på hotellet, var 'slangegruppen' netop kommet hjem. En varm dag har det været med mange forskellige indtryk.