Tirsdag 13/9
Kl. 07.00 kom Thu Ha og hentede os i en stor bil.
Vi kørte først til Cu Chi tunnellerne, som er bygget af Vietcong. De første tunneller blev bygget under franskmændenes besættelse. Senere blev de udvidet under USA's optrappelse af krigen. Det var spændende, at kravle ned i tunnellerne, se og kravle i de små gange.
De tunneller vi kravlede i var de store op 75 cm til 1 meter. De fleste gange under krigen var under 5o cm.
Vi så hospitaler. Køkkenere med spændende røg spredning. Røgen kom ud længere væk. Vi fik lidt at spise i køkkenet. Man mener, at der er over 250 km tunneller. Alle vendt mod en flod, så man kunne komme væk. Men USA fandt kun få tunneller. Vietnameserne havde lavet mange fælder. Det har ikke været sjovt at være USA soldat dengang. Ja det har bestemt heller ikke være sjovt for vietnameserne. Når vi ser området idag, er det tæt bevokset, men sådan så det ikke ud dengang. USA smed utrolig mange napalm bomber og orange gift.
Al bevoksningen var væk. Træerne er idag vokset op. Det er værre med menneskene, som fik skavanker af orange giften. Vi ser idag mange børnehjem for 2. generations forgiftninger. Jeg troer alle kunne forstå, hvilke rædsler sådan en krig medførte. Vi skulle være i Tay Ninh kl. 12. På dette tidspunkt starter indmarchen i kirke/templet. Vi er på besøg hos Cao
religionen. Den er svær at forstå. Gudstjenesten minder om meditation ved en speciel musik. Cao Dai er en blanding af 3 religioner: Hindu, Budisme og Kristendom. Præsterne har 3 forskellig farvet tøj på: gult,rødt og blåt. Samhørigheden mellem de 3 religioner. Cao Dai har mange Kristne som forbillede selv om disse ikke var Cao Dai: Churchild, Jeanna Darche. Der var også mange flere. På alteret og rundt om kirken /templet ser man et stort øje. Guds altseeende øje. Du kan ikke gemme dig. Gud ser alt.
Vi fik frokost i Tay Ninh. Derefter tilbage til Saigon. Her har vi en fin middag på hotellet. Der kommer Thu Ha og 3 af hendes venner. Chat som er engelsk lærer, samt Guong. Den sidste kunne ikke komme. Thu Ha og hendes venner drak rødvin. Vi havde en festlig aften på Bong Sen hotel.
Onsdag 14/9
Vi tjekker ud kl. 08.00. Mit værelse holder vi til kufferter og bad. Thu Ha kommer og henter os kl. 08.00. Første stop det gamle presidentpalads, som nu er museum og hedder Reunfication Palace. Det var spændende at hvordan Sydvietnam blev styrret og se helikopterlandingspladsen i presidentpaladset. Se de to tanks, som kørte gemnnem metalrækværket i 1975, da Sydvietnam kapitulerede. Næste stop Krigsmuseet. Vi fik tidlig frokost, så alt kunne passe sammen. Efter frokosrt besøgte vi Pom Sen Dark. Det er nærmest et parktivoliområde med mange billige forlystelser. Det var en meget stor park. Da vi spiste for kort tid siden, var alle ikke sultne. Så vi havde bestilt P.HO hos Thu Ha's tante. Det var en god kæmpe frokost. P.HO er suppe med urter. Thu Ha's børnehave nåede vi også. Vi hørte børnene synge. Et langt program inden vi kørte tilbage til vores hotel. På vej til hotellet var der mange, som fik sig en overraskelse med trafikken.
Der var i tusindvis af motorcykler. Det virkede som et stort kaos, og det var det vel også. På det mest kaotiske tidspunkt, kunne vi have kommer frem hurtigere ved at gå. Men vi kom frem. Alle fik bad, så vi kunne være friske til togturen. Men først skulle vi have en god middag. Thu Ha var med, hendes onkel, hendes fætter, kusine på 4 år og vores chauffør. Det var rart at have nogle hjælpere, da vi skulle på toget. Toget kørte præcis kl. 23.00. Vi stuvede os sammen i en kupe. Fik rom og cola, whisky, gin og tonic. Så der var en løftet stemning inden vi kl. 01.00 lagde os til at sove. Sangstemmerne blev smurt.
Torsdag 15/9
Vi sidder stadig og rumler i toget. Morgenmad bestod af nudelsuppe med kryderier. Efter den festlige start på toget, var der nogle der sov lidt længe. Det kunne de nemt, da vi skulle først af efter kl. 13.00. Det kom vi ikke, da toget var 2 timer forsinket. Årsagen var, at der var mange mennesker, der skulle nord på, så man havde sat et ekstra tog ind. Det kørte før vores tog. Togene skal vente på hinanden, da der kun er et sporsæt. Når togene venter er det på de forskellige stationer. Det skal så koerdineres med de tog, der kommer nordfra.
